18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Superliga

Viborg FF - Lyngby Boldklub

Viborg kæmper søndag eftermiddag for at holde snor i Randers på syvendepladsen, når de hjemme tager imod formsvage Lyngby.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14:00
Spillested: Energi Viborg Arena
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: Canal 9

Holdnyt:
Viborg FF:
Midtjyderne tog et stort skridt mod overlevelse, da de i sidste weekend løb med alle tre point i fredagskampen ude mod OB.

Jakob Poulsens mandskab kom ellers bagud tidligt i opgøret, men fandt hurtigt udligningen frem, og derfra stod der vel ret beset Viborg på det hele, hvorfor der ikke kan indvendes noget mod den flotte 3-1 sejr.

Især Serginho viste sig flot frem med et hav af finurlige aktioner, og hvis han kan ramme samme niveau søndag eftermiddag, er der i den grad fare på færde for Lyngbys bagkæde.

Med syv point i nedrykningsspillets første tre runder har Viborg lagt pæn afstand til bundstriden, og kan nu begynde at kigge opad i tabellen mod Randers på den syvendeplads, som kommer til at give en playoff-kamp om europæisk deltagelse til næste sæson.

Kontinuiteten har dog været en mangelvare for Viborg i denne sæson, og midtjyderne har således stadig til gode at vinde to Superliga-kampe i streg.

Lucas Lund og Mads Lauritsen forventes fortsat ude med skader, mens der er tvivl om Isak Jensen, som gik skadet fra banen mod OB.

Lyngby Boldklub:
David Nielsen-effekten er fuldkommen udeblevet i Lyngby, som bliver ved med at kæmpe gevaldigt med både spil og resultater.

I sidste weekend havde nordsjællænderne ellers alletiders mulighed for at lægge afstand til stregen, da de hjemme tog imod rækkens absolutte bundprop Hvidovre, men heller ikke her fandt ‘’De Kongeblå’’ melodien.

Det havde givetvis set anderledes ud, hvis Gudjohnsen havde scoret fra 11-meterpletten efter 20 minutter, men symptomatisk for sæsonen missede islændingen spillets største chance, og i sidste ende skal Lyngby vel bare være glade for, at de trods alt fik 1-1.

Gæsterne kan prise sig lykkelige for, at Vejle og OB kæmper ligeledes har svært ved at vinde fodboldkampe, og der er således fortsat to point ned til nedrykningsstregen.

Spørgsmålet er, om det bliver ved med at gå? For hvis man ikke kan vinde hjemme over Hvidovre, hvem kan man så vinde over?

Målmand David Jensen og midtbanespiller Marcel Rømer er stadig ude, ligesom Andreas Bjelland sidder over.  

Karantæner:
Viborg FF: Ingen
Lyngby Boldklub: Ingen

Bud på startopstillinger:
Viborg FF (4-3-3): Mantl - Anyembe, Bürgy, Zalatel, Bundgaard - Bonde, Mbom, Søndergaard - Serginho, Ementa, Said

Lyngby Boldklub (3-5-2):  Jensen - Gregor, Riisgaard Jensen, Hamalainen - Kumado, Magnusson, Winther, Chukwuani, Finnsson - Gudjohnsen, Gytkjær
 
Dom:
Viborg er uden sejr efter sæsonens to første indbyrdes opgør mod Lyngby, men søndag har midtjyderne alletiders chance for at stikke afsted med alle tre point.

Ansættelsen af David Nielsen har haft tæt på ingen effekt i Lyngby, som aktuelt kæmper gevaldigt med både spil og resultater.

Seneste udebaneopgør for Lyngby bød på et smerteligt 6-2 nederlag i Randers, og selvom det næppe går så galt denne gang, er det svært at se det selvtillidsforladte udehold få noget med fra Energi Viborg Arena.

Sikker hjemmesejr på 2-0.

Spilforslag:
Viborg vinder til odds 1.80 ved bet365. Husk, at odds kan ændre sig løbende.