Pierre Bengtsson på vej væk fra FCK
Illustration
Superliga

Pierre Bengtsson på vej væk fra FCK

Pierre Bengtsson er på blokken i en spansk og en italiensk klub, og hans agent har meget svært ved at se svenskeren fortsætte i FCK efter denne sæson.

Pierre Bengtsson er på vej væk fra FC København. En italiensk og en spansk klub er angiveligt ude efter Bengtssons underskrift, og hans agent Per Jonsson regner da også med, at venstre backen er fortid i FC København til sommer.

- Man skal aldrig sige aldrig, men jeg har meget svært ved at se, at Pierre spiller for FCK efter den her sæson, siger Jonsson til fotbolldirekt.se.

Pierre Bengtsson kom til FC København fra FC Nordsjælland i januar 2011, hvor han fik en kontrakt på fire år. Hans kontrakt løber dermed ud, når 2014 bliver til 2015, men så lang tid kommer han altså ikke til at være i den danske Champions League-klub, der lige nu ligger til at rykke ud af Superligaen.

- Der er ingen grund til at snakke om, hvilke klubber det handler om, men nu er det op til Pierre at bevise sig. Se på hvilke muligheder han får. Det er stort at få muligheden for at spille hjemme og ude mod klubber som Juventus, Real Madrid og Galatasaray. Seks kampe mod absolutte verdensklasseklubber. Et utroligt udstilingsvindue og mulighed for Pierre, siger Jonsson.

Pierre Bengtsson fik rødt kort mod Brøndby, og han er dermed i karantæne i FC Københavns to næste Superliga-kampe. Det bliver formentlig den normale højre back Christoffer Remmer, der kommer til at afløse ham i de kampe. Men når Bengtsson forlader FCK, skal de ud og finde en direkte erstatning for ham, idet de ikke har en i truppen.