Pione Sisto årets profil i Superligaen
Illustration
Superliga

Pione Sisto årets profil i Superligaen

Pione Sisto er valgt til årets profil i Superligaen 2014 af Spillerforeningen

Den blot 19-årige FC Midtjyllandsspiller Pione Sisto har været en fryd for øjet i Superligaen det meste af året, og det er også bemærket af stortalentet med de sudanske rødders kollegaer, hvor Spilelrforeningen har kåret den dygtige offensivspilelr til Årets profil 2014.

Pione Sisto har i denne sæson været helt forrygende, hvor det i de første 15 runder er blevet til syv mål og to assists, mens den lille tekniker i flere omgange har givet prøver på sine dribleevner, der har efterladt forsvarsspillere måbende.

Det ventes, at Sisto i januar 2015 vil modtage sit danske statsborgerskab, hvilket landstræner Morten Olsen har givet udtryk for, at han glæder sig til, da Sisto er en individualist som har evnerne til at sælge billetter, samtidig med at han arbejder stenhårdt for holdet.

Her på Tipsbladet.dk er Sisto senest blevet valgt til månedens hold for november måned.