Randers-profil: Vi skal stræbe efter mere end top seks
Superliga

Randers-profil: Vi skal stræbe efter mere end top seks

Randers-forsvarsspilleren Mads Fenger fortæller, at han har ambitioner om, at Randers slutter højere end top seks i Superliga-tabellen.

Randers ligger på sjettepladsen i Superligaen. En placering, randrusianerne gerne vil forbedre, siger holdets forsvarsprofil Mads Fenger. 

- Selvom træningen her de første uger ikke er den mest spændende, er det alligevel rart at være i gang igen. Nu gælder det om at finde formen, så vi kan begynde at kigge opad, når forårssæsonen går i gang. Vi skal ikke være tilfredse med vores nuværende sjetteplads. Vi har før vist, at vi kan være med højere oppe i tabellen. Det har vi stadig holdet til at stile efter, udtaler Fenger til Randers Amtsavis.

Randers har skrabet 27 point sammen i holdets første 18 kampe. Kronjyderne har fire point op til tredjepladsen.