2016-02-02 15:39
Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Der er ofte store forventninger, når en Superliga-profil skifter fra én klub til en anden. Flere gange i historien har en sådan handel endda haft prædikatet 'Den dyreste handel mellem to danske klubber'. Vi har talt med fire spillere, der har båret mærkatet.

BRAGT I TIPSBLADETS SUPERLIGA-MAGASIN, FORÅR 2013

Da Nottingham Forest i 1979 købte angriberen Trevor Francis i Birmingham, var Forest-manager Brian Clough meget opsat på, at holde prisen på seks cifre. Han ville ikke have, at hans nye stjerneangriber fik lagt et ekstra pres på skuldrene ved at blive den første spiller, der var solgt for over 1 million pund. Historien lyder, at Forest betalte 999.999 pund for Francis, men at skatter og afgifter alligevel sendte prisen over en million. Som Forest-spiller afgjorde Francis Europa Cup-finalen i 1979, men alligevel er han først og fremmest gået over i historien som ”England's first £1 million player”.

Historien illustrerer, hvor meget transfers og transfersummer altid har betydet i fodboldverdenen. Nogle gange virker det, at de faktisk betyder mere end kampe og resultater. Den tidligere jugoslaviske landstræner Ivica Osim satte ord på det i et nummer af fodboldmagasinet The Blizzard med sin bosniske landsmand Edin Džeko som eksempel.
”Vi lader os ikke begejstre af Džeko; vi venter på at se, hvem han bliver solgt til næste gang, og hvor høj prisen bliver.”

Også de mere beskedne transfersummer i Superligaen er genstand for massiv interesse, og for de handlede spillere kan det være en byrde eller en glæde at blive solgt for store beløb. Tipsbladet har talt med fire spillere, der ligesom Jonas Borring har prøvet at løbe på banen med prædikatet ”den dyreste spiller handlet mellem to Superliga-klubber.

 
Søren Frederiksen – fra Viborg til Silkeborg for 1,8 millioner kroner i 1993
Angriberen var bare 21 år, da han efter afslutningen på efterårssæsonen i 1993 blev solgt til Silkeborg. På daværende tidspunkt var han topscorer i Superligaen, men selv om Silkeborg blev mestre, blev Frederiksen aldrig fast mand i konkurrence med blandt andre Heine Fernandez. Han blev kun i Silkeborg i godt et år, inden han vendte hjem til Viborg.
”Jeg blev Danmarks dyreste bænkevarmer, for jeg slog jo ikke til. Jeg var ikke så gammel, så det var hårdt for mig. Da jeg fandt ud af, hvor høj prisen var, tænkte jeg ”okay, Danmarks dyreste fodboldspiller. Så skal der eddermame leveres”. Det var alligevel et pres, og det kom bag på mig, at prisen var så høj.
”Det var ikke noget, jeg tænkte over, når jeg trænede eller spillede. Det var mere, da det lige blev offentliggjort. Jeg havde præsteret godt for Viborg, så det var også derfor, Silkeborg valgte at købe mig for mange penge, og jeg var ked af at skuffe og ikke være pengene værd.”
”Det var både et pres og en motivation, men set i bakspejlet var jeg ikke særligt dygtig til at håndtere det, fordi jeg ikke var ret gammel. Det var da nok alligevel noget, der påvirkede spillet lidt. Der var også en del skriverier om, at jeg var blevet købt for mange penge og så ikke slog til. Det gjorde ondt på mig uge efter uge at læse i aviserne, at ”nu startede han på bænken igen”. Men jeg var oppe mod nogle dygtige angribere, og jeg var bare ikke god nok.”
”Der var ingen problemer i Silkeborg. Jeg blev taget godt imod og havde et rigtigt år. Men jeg slog ikke til, og længere er den ikke. Det skuffer mig stadig den dag i dag.”
”I dag tænker jeg mere over de oplevelser, jeg har haft. Mesterskaber, topscorertitler, landskampe og kammeratskabet. Jeg tænker slet ikke over, at jeg engang var Danmarks dyreste spiller,” siger Søren Frederiksen.
 
Henrik Larsen – Fra Lyngby til FC København for tre millioner kroner i 1996
FC København var lige fra dannelsen i 1992 en klub med store armbevægelser, og sådan var det i midten af 1990'erne, selvom resultaterne ikke altid var lige gode. Således betalte FC København rigtigt store penge for Henrik Larsen, selv om EM-topscoreren havde rundet 30 i sensommeren 1996 – mellem tre og tre og en halv million kroner, forlød det.
”Jeg havde haft en god tid i Lyngby, men hvis jeg skulle nå noget mere i dansk fodbold, inden jeg stoppede, var det nu. Tilbuddet fra FCK var spændende, og økonomisk var det klart bedre end det, jeg fik i Lyngby. At det så blev den største handel på det tidspunkt... ja, det tænkte jeg sgu ikke over.”
”Der blev handlet meget ind i FCK det år med Bjarne Goldbæk og Jacob Svinggaard, så der blev snakket om, at man brugte de penge, man havde fået for Per Frandsen og Michael Johansen, men hvor meget det handlede om mig, kan jeg ikke huske.”
”Der var pres, men det handlede ikke så meget om det økonomiske. Det handlede mere om, hvad man gjorde med de gamle og nye spillere. Jeg blev gjort til anfører uden at kende klubben indefra, så der var lidt murren i krogene over, hvilke spillere, der kom ind. Dem, der havde været der i mange år, blev kastet ud med badevandet. Det var mere et problem, end hvor meget vi havde kostet.  Det tror jeg ikke, spillerne var så optaget af.”
”Det er ikke noget, jeg tænker over i dag. Det har aldrig faldet mig ind. Jeg har altid kunnet lide at spille fodbold, og min karriere udformede sig sådan, at jeg lyttede, når der kom nogle spændende tilbud. Om jeg så var landets dyreste eller ikke landets dyreste, det var ikke så vigtigt. Tiderne var anderledes dengang. Jeg tænkte kun på at få lov at spille fodbold, så de andre ting var ikke så vigtige. Jeg tror, det er anderledes i dag, hvor de har deres egne små forretninger, og det handler mere om dem selv end om holdet,” siger Henrik Larsen.
 
Abdul Sule – Fra Herning Fremad til AB for ni millioner kroner i 1999
Det var dengang, hvor der blev spenderet store penge i AB. Klubben var gået på fondsbørsen og havde fået mange millioner i klubkassen, og de blev brugt. Før sæsonen 1998-99 satte akademikerne dansk rekord ved at købe Brian Steen Nielsen i OB for cirka seks millioner kroner, men den rekord blev slået markant et halvt år senere. Dagspressen talte om en pris på ni millioner kroner, da Per Frimann og co. hentede den 23-årige nigerianer Abdul Sule i 1. divisionsklubben Herning Fremad. 
”Jeg havde det godt med det, men jeg vidste også, det ville blive hårdt for mig, for jeg skulle vise de kvaliteter, der var skyld i den høje pris. Så der var meget pres på mig. Men det var også interessant og glædeligt.”
”Der var meget opmærksomhed om handlen og pengene, og jeg lavede en masse interviews om det. Se og Hør ville gerne lave et interview, og de kom og tog nogle billeder. Jeg fik at vide, at magasinet ikke normalt fokuserede på fodbold, men at de skrev om mig, fordi jeg var en af de bedst betalte spillere i Danmark. Det var beærende at være en af de første spillere, som kom i Se og Hør.”
”Da jeg kom til AB, regnede nogle af spillerne med, at jeg ville være noget særligt, men jeg forsøgte at være lige som alle de andre, selv om jeg var købt for mange penge. Jeg var meget velkommen på holdet og fik også god behandling af staben. Det var en god tid, men det var også svært, for jeg blev skadet efter et par uger. Det var en katastrofe, for der meget i aviserne og radioen om, at den dyreste spiller var skadet. Men jeg kom tilbage og kunne vise, hvad jeg er gjort af.”
”Jeg føler mig privilegeret, for når man ser på ligaen i dag, er der stadig ikke mange spillere, som bliver solgt fra den ene klub til den anden for så højt beløb. Jeg ved, der er spillere, som er blevet solgt til udlandet for mere, men der er ikke så mange i Superligaen. Jeg ser tilbage på det som en stor ære,” siger Abdul Sule. 
 
Jonas Borring - fra OB til FC Midtjylland for 20 millioner kroner i 2008
Der skulle ske noget i FC Midtjylland i sommeren 2008. Klubben fra heden havde vundet sølv to år i træk, og oven i købet havde AaB netop vist, at et hold fra provinsen kunne snyde FC København og vinde guld. I FC Midtjylland ville de meget gerne gøre dem kunsten efter på et tidspunkt. I slutningen af juni kom det signal. FC Midtjylland offentliggjorde, at man havde hentet OB's stærke fløjspiller Jonas Borring, mens OB meldte ud, at det ”sandsynligvis er den største handel mellem to danske klubber”. Kort efter kom de første tal frem i medierne, og det blev offentligt kendt, at midtjyderne havde betalt et sted mellem 19 og 21 millioner kroner for Borring. 
”Det er noget, som medierne går meget op i. Midtjylland har været inde i en dårlig periode, og så skal der findes begrundelser for, hvorfor det ikke går godt. Der er mange, der mener, jeg har været en grund til det på grund af den handel, men det er ikke noget, jeg går så meget op i. Det var mellem OB og Midtjylland, og jeg har ikke noget at gøre med, hvor mange penge, jeg er blevet handlet for. Jeg er stolt over at være den dyreste spiller. Det kan ingen tage fra mig,” siger Jonas Borring, fire og et halvt år efter den berømte handel.
Med salget og den tykke prislap blev fynboen en af de mest omtalte spillere i Superligaen, men ifølge ham selv, blev spillet på banen ikke påvirket af de mange millioner, som var røget over Lillebæltsbroen.
”Jeg vidste godt, der var pres på mig, da jeg skiftede til FC Midtjylland, men det synes jeg, at jeg håndterede rigtigt fint. Jeg tog det stille og roligt. Det hæmmede mig ikke. Medierne kunne godt lide at gå op i det, men igen: Det var en sag mellem Midtjylland og OB, og det havde ikke noget med mig at gøre. Jeg var bare ansat til at gøre et job på banen,” siger Jonas Borring.

 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken klub har skuffet mest i Superligaen hidtil?

SUPERLIGA-VIDEO