Video : Tipsbladet
Superliga

Riddersholm: Amini er en vinder

Glen Riddersholm er tilfreds med Mustafa Aminis udvikling, men han tror fortsat, at han bliver bedre med alderen.

Mustafa Amini blev nærmest smidt i armene på AGF, da de i Randers FC ikke mente, han var god nok og målfarlig nok. Det har ændret sig, siden midtbanespilleren er skiftet til Aarhus. Der er begyndt at komme mål på tavlen, og den krølhårede midtbanespiller er mere kontinuerlig i sine præstationer.

Det glæder naturligvis Glen Riddersholm, der dog stadig ser et stort udviklingspotentiale hos Amini. 

- De afgørende afleveringer skal have større kvalitet. Han må godt sætte sig selv i scene noget mere, han er næsten for meget en holdspiller. Men under overfladen gemmer der sig en vinder, og når han bliver mere erfaren og finder ud af, hvor god han egentlig er, kan han lægge yderligere til i sit spil. Indimellem skal han være mere rolig på bolden, han skal kunne tage temperaturen på kampene, forklarer Glen Riddersholm til Jyllands-Posten.dk. 

Australieren har scoret fem mål i denne sæson og lavet to oplæg.