Riddersholm: Vi er gode til at grave et dybt hul og fylde det op med lort

AGF-træner Glen Riddersholm mener, at hans hold har det med at spænde ben for sig selv, og så efterlyser han, at de bliver bedre til at fortælle de gode historier i klubben. Han forbliver dog som altid optimist.



Fodbold er et spil, hvor balance kan gøre forskellen mellem succes og fiasko. Og netop balance har AGF haft svært ved at finde. 

I sidste sæson var AGF et rugbrødshold, mener cheftræner Glen Riddersholm; det kunne løbe mange meter og var kollektivt stærkt. I løbet af transfervinduet forsøgte de at supplere rugbrøddet med lidt flair og individuel snilde, eksempelvis med Tobias Sana og Jakob Ankersen, men balancen har de sjældent fundet.

Da AGF tabte 3-0 i Haderslev, valgte Riddersholm og co. at rebe sejlene, fokusere mere på at stå godt defensivt og brugte eksempelvis knokleren Adama Guira på kanten. Det gav pote med tre kampe uden at indkassere, men så kom Randers forbi Ceres Park. Og AGF indkasserede fire mål mod ligaens hidtil mindst scorende hold.

– Hvis vi skulle udnytte potentialet, som holdet besidder, så var vi også nødt til, troede jeg som træner med lidt selvtillid i banken efter tre gode kampe, at fire en lille smule ved for eksempel at tage Adama væk fra kanten og prøve at frigøre lidt større offensive ressourcer i holdet ved at spille med to rendyrkede angribere og med en lidt mere offensivt orienteret wing. Den øvelse, kan vi konstatere på Randers-kampen, kunne vi overhovedet ikke håndtere, og det ærgrer mig jo rigtig meget som træner, siger Riddersholm til tipsbladet.dk.

– Vi er nødt til turde at have modet til at udvikle os, hvis vi skal forløse potentialet. Hvis vi hele tiden lader det ydre tryk sætte standarden for os, så kommer vi ikke til at udvikle os og udnytte potentialet. Vi er nødt til at være modige i den her periode.

Det er som så mange andre ting lettere sagt end gjort. Da AGF forsvarede sig godt mod OB, Brøndby og AaB, lukkede de ingen mål ind, men scorede kun to gange i de tre kampe. Da de gav los mod Randers, lukkede de fire mål ind. Det dilemma slås Glen Riddersholm med i øjeblikket.

– Problemet, vi står i lige nu, er for det første, at når vi frigør lidt, så får det måske en lidt mere positiv effekt offensivt, men en kæmpe konsekvens defensivt. Og når vi går tilbage til vores fundament, så mangler vi mål. Den anden del er en mental ting. At vi desværre er kendetegnet ved, at vi er gode til at grave et dybt hul og fylde det op med lort, siger han.

– Først arbejdede vi rigtig godt, som vi gjorde efter SønderjyskE-kampen, kommer tilbage med tre clean sheets, fem point og gik videre i pokalen, og det så positivt ud. Da vi så skulle tage det næste skridt, så endte vi i sådan en kamp som mod Randers. Det er jo et udtryk for, at vi er rigtig dårlige til at belønne os selv.

Glen Riddersholm har i sin tid i AGF talt en hel del om at skabe en vinderkultur i klubben, der har kæmpet så meget med ikke at få det optimale ud af sine muligheder. I sommer hentede AGF da også primært spillere, der enten kom fra større klubber eller fra hold, der var vant til at klare sig bedre end AGF.

Med en aktuel 11. plads har det endnu ikke haft den ønskede effekt. Cheftræneren efterlyser, at de i klubben bliver bedre til at få de gode historier ud over rampen.

– Det er en ting, som jeg tror, vi kan blive bedre til i AGF, hvis vi skal udvikle den her såkaldte vinderkultur. Vi skal jo alle sammen kigge indad og spørge: Agerer vi, som man skal, hvis man skal skabe en vinderkultur? Vinderkultur kan vi kun skabe, hvis vi også tillader os selv at fortælle nogle positive historier, siger han.

– Det er jo svært for mig at stå og sige efter et 1-4-nederlag mod Randers, men der har jo før det været mange positive historier. Dem skal vi også selv kunne fortælle, og folk skal fortælle det. Vi er rigtig dygtige til at fortælle de dårlige historier, og det er jo taberkultur. 

Hvilke positive historier du ville fortælle?

– Man kunne have fortalt det med, at i de sidste 14 Superliga-kampe før Randers havde vi haft et pointsnit med 1,78. At vi havde spillet ni ud af de sidste 15 kampe til 0, at vi havde gjort det i de tre sidste turneringskampe. Så det var da i hvert fald tre fodboldfaglige historier, man kunne have fortalt.

– Det fortæller jeg jo, men det nytter ikke noget, at det kun er mig som træner, der fortæller de gode historier. Vi skal alle sammen forsøge at bære den, og der er det, som om der sniger sig for meget frygt ind, når vi står der foran sådan en kamp som i lørdags mod Randers, og vi kan tage det næste skridt og skabe overskud. Så skal jeg love for, at vi er dygtige til at kreere underskud og grave et dybt hul og fylde det op med lort igen.

Hvorfor sker det?

– Det er et udtryk for, at AGF er en klub med stor opmærksomhed og stort pres. Det er en præmis, som vi kender til, og som vi arbejder stenhårdt på at få vendt netop til at kunne bruge positivt og konstruktivt. Men vi må også erkende, at mange af de spillere, der kom til i sommer, er spillere, der har haft et efterslæb, og der har vi valgt at prioritere spilletid. Så jeg føler mig overbevist om, at over tid skal vi nok blive bedre.

Spørgsmålet er, hvornår det så bliver. Nu er transfervinduet forbi, og Glen Riddersholm har haft sin første kamp med det hold, der skal fortsætte efteråret ud. Der er som nævnt fortsat et stykke vej op til den top 6, som er klubbens målsætning, men hvor tæt mener han, at hans hold er på at nå det niveau?

– Målt på den sidste kamp er vi rigtig langt fra. Men i et større billede er jeg optimistisk omkring de muligheder, holdet rummer, og de kvalitetsspillere, vi har fået ind. Det, der er væsentligt for os, er, at vi får fulgt op på de gode perioder og får revancheret os fra kampen mod Randers. Og så skal vi selvfølgelig lægge mere til, og det føler jeg mig ret overbevist om, at vi nok skal gøre.

Glen Riddersholm og AGF’s første chance for at revanche Randers-fadæsen er mandagens kamp mod Superligaens førerhold, FC Nordsjælland. Den kamp spilles i Farum.







LIVE

LIVE: Her er Serie A-danskers løn

Højlund stjæler overskrifter

Medie: Alt peger på, at han er færdig

Ekspert: ‘Ufølsom dommerpåsætning’ til FCK-brag

Jakob Poulsen med dyster melding

Møde afsløret – han vil til Manchester United

FCK bød på landsholdsmålmand

Bo Henriksen: ‘Kæmpe Riemer-fejl var helt håbløs’



KOMMENTAR

Kæmpe fiasko: Selvfølgelig er Riemer fyringstruet

Dansk fiasko – nu reagerer Riemer

FC Midtjylland – Sønderjyske

– Den SL-spiller der har tjent allerflest penge!

Smider stjerne til 900 mio. af holdet



EKSKLUSIVT

Kæmpe drama: Dansker skrider fra storsatsende klub

Revser dansk retorik: Kan ikke holde det ud!

Kongeløn: Så meget tjener Højbjerg

Vild debat: ‘Han mangler nosser!’

Dansk topscorer jubler over monstertransfer

Chokskifte? Pep Guardiola nævnes



MEDIE

Skulle til FCM i kæmpehandel – nu skifter han

Tjekkiske medier fokuserer på én ting ved Riemer

Tøfting: ‘Hvad fanden’ gjorde FCK dét for?

Ikke sket i 33 år – nu kan han gøre det

Brøndby med opløftende nyt om profil

Udenlandske medier med ens kritik af Danmark

‘Hvem fanden ringer man til?’

Katjiiing: Dansker tjener kassen i Frankrig

Jacob Neestrup til kæmpeklub? ‘Kan han sagtens’

Det afgør Chido Obis United-fremtid

Riemer-detalje ryster: Huset brænder for helvede!

Henter FC København-spiller

Ny mavepuster til udlejet FC København-spiller 



EKSKLUSIVT

Voldsomme forskelle – her er Table of Justice

Store spørgsmålstegn inden FCK

– Nu har Riemers hold et helt andet ry i verden

Ukendt spiller fra dansk klub fik landsholdsdebut

Det er han ekstremt god til

Rønnow om fremtiden: Det kommer ikke til at ske

DBU har ikke budgetteret med en kvalifikation

Gravesen: Han er færdig på landsholdet!

Sønderjyske melder klar transferambition ud

Gravesen: De ord ‘kan få fatale konsekvenser!’

På vej til DK? Står bag transferkup og rekordsalg

Chelsea-profil forstår ikke sin straf

Louka Prip på tavlen i uforløst topbrag

Færdig – nåede kun otte kampe

Helt gal med stjerne: Indlagt i tre døgn

– Jeg er ked af, hvis jeg har stødt nogen

Mål i Madrid

Morten Bruun: ‘Det var simpelthen et mareridt!’

Ny melding om fremtiden

Eksperter fælder VM-dom over Superliga-stjerner

Trænerlegende stopper

Falsk transferhistorie i omløb

Afgørende i mesterskabskampen? Snydt for straffe