Romelu Lukaku rådgav Vetokele før FCK-transfer

Bragt i Tipsbladet 11. januar

Det var ikke så meget, FC København-tilhængerne fik at se af den belgiske angriber Igor Vetokele i hans første halvsæson i klubben. Han blev hentet fra Cercle Brugge i slutningen af august, da der allerede var spillet 10 af efterårets 33 kampe, og undervejs gik han ned mod både Fredericia og Brøndby på grund af en fiberskade i baglåret, så alt i alt blev det kun til 274 spilleminutter, fordelt over ni kampe hvoraf blot to var fra start.

Men selv om det ikke blev til så meget tid på banen, så blev det til nok til, at udviklingen i den afsluttende Europa League-kamp mod Steaua Bukarest sagtens kan vise sig at være ganske symbolsk for fremtiden. FCK startede godt nok europæisk med Andreas Cornelius på top og Nicolai Jørgensen hængende bagved, men da der skulle presses afgørende mål hjem, kom Vetokele på banen før den ellers velscorende Cesar Santin, og der blev hurtigt ændret i systemet, da brasilianeren også kom ind med knap 20 minutter igen. Han lagde sig godt nok som udgangspunkt ind ved siden af Cornelius og skubbede Vetokele ud på kanten, men der var belgieren simpelt hen for skarp til at ligge den aften, så de to byttede plads, og med syv minutter igen kunne Vetokele snitte udligningen i nettet.

Mere blev det ikke til for FCK den aften, og det var for lidt i forhold til at spille europæisk i foråret, men midt i skuffelsen for holdet var der altså en tendens, der var værd at bide mærke i, og den tendens hed Igor Vetokele foran Cesar Santin. Om den unge komet kan slå den rutinerede brasilianer af allerede i foråret er svært at sige, for den 31-årige Santin har jo tidligere vist, at han evner at komme ud på toppen af den slags tvekampe, men kigger man på de tørre tal, er de imponerende.

For selv om Vetokele skulle lære en ny klub og et nyt hold at kende, og selv om han blev skadet i to omgange og dermed aldrig fik et længere fast forløb med spilletid end et par uger, så blev han noteret for to mål og to assists i løbet af sine ni kampe, der minutmæssigt kun bestod af tre hele kampe. Og det var altså mål mod de danske mestre fra FC Nordsjælland og Steaua fra Bukarest samt en assist mod norske Molde udover oplægget til Nicolai Jørgensens 4-0-scoring efter en halv time af Silkeborg-kampen tilbage i september.

”Når jeg kigger tilbage på efteråret, så gør jeg det med blandede følelser. Jeg er glad for, at jeg er her, og jeg har fået spillet nogle kampe, der gik ganske fornuftigt. Jeg har også fået scoret to mål og lavet et par assists, så det er alt sammen positivt. Jeg havde heller ikke brug for så meget tid til at vænne mig til systemet, for jeg var vant til at presse højt og løbe meget i min gamle klub, så det var godt, men så havde jeg skaderne.”

”Jeg var ude i næsten to måneder, så det er dårlige ved efteråret. Men alt i alt er jeg glad for den indsats, jeg fik leveret, og det liv jeg har fået her i Danmark,” siger Igor Vetokele et par timer efter foråret er åbnet med den traditionelle løbetur rundt om Damhus-søen.

Og hvad forventer den 20-årige angriber sig så selv af de måneder, der kommer?

Håber stadig på 10 mål i sæsonen
”Først og fremmest håber jeg selvfølgelig, at vi kan vinde mesterskabet. Og så håber jeg, at jeg kan spille så meget som muligt og ikke blive skadet, men det afhænger af min indsats til træning og i kamp. Udover at spille så mange kampe som muligt håber jeg også, at jeg kan score en masse mål og være en afgørende faktor for holdet. Det er jo det, du skal være som angriber,” siger den unge belgier, der landede i København med en ambitiøs udmelding om at score 10-15 mål i sin første sæson for FCK. Og det har han faktisk ikke helt opgivet endnu.

”Jeg håber stadig, at jeg kan nå det, men det bliver svært, for jeg har været ude i et par måneder på grund af mine skader og har misset mange kampe. Men jeg håber, at jeg måske kan nå de 10 mål. Vi må sætte overliggeren højt, så jeg vil ikke sige, at jeg vil være tilfreds med fem mål,” lyder det stilfærdigt men med overbevisning fra Igor Vetokele.

Men mange mål kræver også masser af spilletid, og det vil i så fald blive på bekostning af sandsynligvis Cesar Santin, som ellers er en af dem, den unge angriber har knyttet nogle sociale bånd til i den første tid i København.

”Jeg har det fint med de andre angribere. Vi er fodboldkolleger. Cesar er også en smule ældre end mig, så han har mere erfaring, og det kan jeg lære noget af, for jeg er stadig ung. Han har spillet i klubben nogle år, så han ved bedre end mig, hvordan han skal bevæge sig i systemet og den slags. Så når jeg har siddet ude på bænken, har jeg også holdt øje med, hvordan han løser sine opgaver. Samtidig kender han ligaen, så han er en dygtig spiller. Og Cornelius har scoret en masse mål, hvilket er godt for holdet, og jeg er glad på hans vegne. Vi angribere er på ingen måde fjender,” siger Vetokele med et smil og et blik på den kamp om spilletid, der kan vente i foråret.

”Konkurrence gør os bare stærkere. Det bliver en god test for mig i forhold til at se, hvor jeg står henne. Det bliver da svært, men jeg er ikke bange for konkurrencen. Jeg ved, at jeg kommer til at arbejde hårdt og spille godt for at få en plads i startopstillingen,” lyder det fra angriberen, der ikke frygter for flere skader.

Godt nok kan han med sin eksplosivitet i bevægelserne være mere udsat for muskelskader end andre spillere, men det var også et uheldigt forløb i efteråret, hvor han kom for tidligt tilbage til kampen mod Brøndby og rev fiberskaden op igen. For faktisk har han aldrig været langvarigt muskelskadet før, så den lille belgier med det hurtige antrit og den imponerende springkraft bekymrer sig ikke. Tværtimod er han ivrig efter at vise, hvad han kan over de foreløbig fire år, han har skrevet under på med FC København.

En snak med Lukaku
Umiddelbart virker det som lang tid at skrive under på, når man som den 20-årige Vetokele fik et tilbud fra en klub, som han ikke kendte særlig godt.

”Transferen gik ret hurtigt. Om onsdagen fik jeg at vide, at FCK var interesserede, og at de ville komme med et bud, lørdag spillede jeg en halvleg i en ligakamp, og mandag stod jeg så i København. Det gik rigtig hurtigt.”

”Jeg nåede ikke at snakke med hverken CV eller Ariël Jacobs, før jeg tog til Danmark, men vi havde spillet en træningskamp i Parken mod FCK i løbet af sommeren (hvor Vetokele scorede), og der havde jeg set, at det kunne være et godt skridt fremad for mig, og at jeg kunne spille på et højere niveau og dermed også udvikle mig som spiller.”

”Ellers kendte jeg ikke så meget til Danmark. Jeg kendte nogle klubber, FCK, Brøndby, FC Nordsjælland og Odense, hvor en ven af en ven engang havde spillet, men så gik jeg på nettet og kiggede lidt.”

”Og så kendte jeg selvfølgelig Mr. Jacobs af navn. Jeg vidste, at han havde været træner i Anderlecht, og at han havde bevist en masse. Før jeg kom her, snakkede jeg også med Romelu Lukaku om, hvordan han var som træner, og han havde kun positivt at sige, så det var godt at vide.”

”Så kan du godt sige, at fire år er lang tid, men det er godt for mig. Jeg er ung, så jeg har tid til at vænne mig til tingene. Det er allerede gået godt, men det kunne jeg jo ikke vide. At det ville gå så hurtigt. Nogle gange tager det længere tid at lære en ny klub og et nyt hold at kende. Det kan tage en hel sæson. Og samtidig giver det mig også en sikkerhed, for nu har jeg forladt Belgien, og så det er godt for mig at vide, at jeg har lavet en aftale på fire år i stedet for for eksempel to år og man så ikke vidste, hvad man skulle bagefter.”

”Så det var ikke svært for mig at forlade Belgien på den måde. Det var selvfølgelig ikke nemt at efterlade mine forældre og mine venner, men jeg er professionel fodboldspiller. Det er mit job, og det kan jeg ikke klage over,” siger Igor Vetokele, der også fik en fornuftig start på livet i FC København.

Han blev præsenteret for Parkens publikum i pausen af Champions League-kvalifikationskampen mod Lille, hvor han for første gang hørte tribunen bag målet synge sit navn, og selv om det var en nedtur at debutere med en Champions League-exit som indskifter i Lille, så fik han hurtigt humøret igen. Det gjorde han ved at debutere på det belgiske U/21-landshold og score to mål i en 5-0 sejr på Island, hvorefter han blev skiftet ind til sin første kamp i Parken og udlignede til 1-1 mod FC Nordsjælland efter blot et par minutter på banen.

Så var han i gang, og han var ikke alene om det.

”Nej, min far var her og sad på tribunen. Vi gjorde nu ikke noget specielt bagefter. Jeg boede stadig på hotel, så vi tog bare tilbage dertil efter kampen. Men han var meget glad og meget stolt. Han har altid støttet mig meget, og uden ham havde jeg helt sikkert ikke været her i dag. Det er ikke nemt at komme frem i fodboldverdenen, og for at gøre det har man brug for en, man kan stole på, og en som ved noget om den verden. Så jeg er glad for, at jeg har min far,” siger Igor Vetokele.

Ingen pilotdrøm for Vetokele
For talentet kommer ikke fra fremmede. Vetokeles far var selv i sin tid en dygtig fodboldspiller i den bedste række i Angola, men på et tidspunkt måtte han træffe et valg. Fodbold eller karriere, så han valgte karrieren som pilot og tog til Congo for at blive uddannet, hvilket gik så godt, at han endte med at opkalde sin søn efter sin flyinstruktør. Men den lille Igor drømte aldrig om at blive pilot.

”Min far fløj både transportfly og rutefly, men jeg drømte ikke om at blive pilot. For mig var det kun fodbold, og det forstod min far godt. Han ønskede altid, at jeg skulle blive professionel fodboldspiller, og fra jeg var helt lille, trænede vi en hel masse sammen, før jeg som fem-årig kom i klub for første gang hjemme i Oostende,” fortæller Igor Vetokele.

Og faderen har også holdt sig i nærheden her i de første måneder i København, for efter at have arbejdet i Angola i en længere periode har han tilbragt den seneste tid i Belgien, så han var tæt på, hvis sønnen skulle få brug for hjælp oppe i København. Foreløbig har han været forbi tre gange, mens Vetokeles mor og den ene af de to søstre også har været på besøg, men der er lagt op til øget frekvens i foråret, nu hvor angriberen har fået sit eget sted at bo.

Faderen regner dog med at vende tilbage til Angola for at arbejde, dog ikke længere som pilot, og så skal familien også på ferie i angriberens fødeland, som han faktisk ikke har set, siden familien flyttede til Belgien, da han var et år. Men rødderne i Angola har givet noget landsholdssnak undervejs, for talentet er også blevet bemærket i det sydvestlige Afrika.

”Min far har været en del i Angola det sidste år sammen med min onkel, og han har fortalt, at de har snakket om mig og landsholdet i radio og på tv, men jeg har aldrig fået en officiel forespørgsel. Og får jeg det, tror jeg ikke, at det bliver aktuelt. Det belgiske landshold har en god generation nu, og det vil også være bedre for mig at spille for et europæisk landshold i forhold til min karriere,” siger Vetokele.

Foreløbig er det blevet til 36 U-landskampe for Belgien med 10 mål til følge, og højdepunktet indtil videre var deltagelsen i EM-slutrunden for U/19-landshold i Rumænien, hvor angriberen godt nok blev vist ud i den anden kamp mod Tyrkiet, og belgierne røg ud efter gruppespillet, men hvor Vetokele fik nogle gode erfaringer.

På det tidspunkt var de jævnaldrende talenter Romelo Lukaku og den stærke målmand Thibaut Courbois, som Vetokele begge kender godt, allerede forfremmet til A-landsholdet, og det er da også den vej, som angriberen drømmer om at kunne gå.

”Min ambition for fremtiden er at spille på så højt et niveau som muligt, og så håber jeg også at komme med til et VM. Om 2014 er for tidligt. Hmm, måske. Det afhænger af, hvordan jeg gør det her i Copenhagen,” lyder det med et skævt grin fra FCK-angriberen, der 
sagtens kan blive en af forårets profiler i Superligaen.