Ronnie Schwartz efter nederlag: Vi kæmpede røven ud af bukserne
Foto: Casper Holmenlund Christensen/Polfoto
Superliga

Ronnie Schwartz efter nederlag: Vi kæmpede røven ud af bukserne

Ronnie Schwartz og Esbjerg led et 0-2-nederlag mod FC Midtjylland til trods for, at de spillede en god kamp. Skuffelsen var derfor at føle hos Esbjerg-angriberen.

Esbjerg led et pinefuldt nederlag mandag aften, da FC Midtjylland for første gang i 12 udekampe vandt. Kampen sluttede 2-0 på mål af Rilwan Hassan, men selvom det lyder som en komfortabel sejr, så var vestjyderne godt med. 

Derfor var der også skuffelse at spore hos Ronnie Schwartz efter kampen. 

- Lige nu synes jeg, det er ret træls. Vi gør magne ting rigtigt og kæmper røven ud af bukserne. De sidste ting får vi ikke gjort færdig og derfor er de bedre end os i dag, siger han til TV3 Sport 1 og fremhæver de afgørende punkter i kampen:

- Vi spillede os meget godt frem til chancer, men Mikkel Andersen stod for nogle gode redninger. 

Ronnie Schwartz havde et rigtigt godt forsøg mod mål efter en times spil, men selvom han fik snydt et par FC Midtjylland-forsvarere, så forblev Mikkel Andersen kølig i målet, og præsterede en af forårets flotteste redninger.