Silkeborg uden sygdomsramt Jeppe Illum mod Esbjerg fB
Foto: Mikkel Khan Tariq / Polfoto
Superliga

Silkeborg uden sygdomsramt Jeppe Illum mod Esbjerg fB

Kim Poulsen har udtaget den stærkest mulige Silkeborg-trup til kampen mod Esbjerg fB. Han må dog undvære Jeppe Illum, der er ude med sygdom. Desuden er Jens Martin Gammelby ude med karantæne.

Kim Poulsen står lørdag i spidsen for Silkeborg IF til en betydende kamp for første gang, når Superligaens bundprop tørner sammen med Esbjerg fB.

Poulsen må kun se bort fra to spillere, idet Jens Martin Gammelby er ude med karantæne, og så har Jeppe Illum lagt sig syg. Dermed er han heller ikke tilgængelig til kampen. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Jeppe Illum startede inde i 10 af efterårets 17 Superliga-runder, og han spillede i alt 16 kampe for Silkeborg IF.

Silkeborg IF er på en hård opgave i foråret, hvor de før de første runder har 15 point op til OB på den rigtige side af nedrykningsstregen. Lørdagens modstander fra Esbjerg fB er 16 point foran.

Kim Poulsen overtog i slutningen af december cheftrænertjansen efter Jesper Sørensens fyring i Silkeborg.