SønderjyskE-emne kan være på vej til Sydafrika
Superliga

SønderjyskE-emne kan være på vej til Sydafrika

Tokelo Rantie kan meget vel afvise et skifte til SønderjyskE til fordel for at komme hjem til Sydafrika.

SønderjyskE's vicemestre har allerede forstærket sig frem mod den kommende sæson, men der kan være flere spillere på vej, og én af dem kan komme direkte fra den engelske Premier League. Tipsbladet.dk kunne tidligere på måneden afsløre, at sønderjyderne har et særdeles godt øje til Bournemouth-angriberen Tokelo Rantie.

Det har klubben fortsat, og der er dialog i gang med Premier League-klubben. Prisen er dog ikke overraskende det største bump på vejen. SønderjyskE er kun villige til at betale en lav transfersum for angriberen – allerhelst vil de have ham på fri transfer. Tokelo Rantie spillede kun tre Premier League-kampe for Bournemouth i den forgangne sæson, og siden januar har han ikke været en del af førsteholdstruppen, så englænderne er formentlig til at tale med.
Til trods for de gode omstændigheder kan det meget vel ende med, at Rantie ikke ender i Danmark. 
Ifølge det sydamerikanske medie Soccer Laduma, så er Rantie blevet tilbudt til Kaizer Chiefs forud for den nye sæson. 

Rantie har tidligere spillet i sydafrika hos Orlando Pirates, som han var udlejet til i 2011/12-sæsonen. Her blev de til 20 kampe og syv mål.