Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakkens dom: FCM et skridt ned for Brynhildsen

Den norske landstræner Ståle Solbakken mener, at Molde ville slå FC Midtjylland, hvis de mødtes over to kampe.

FC Midtjylland hentede på sidste-dagen af transfervinduet den norske offensivspiller Ola Brynhildsen til klubben fra norske Molde. Den handel har den norske landstræner Ståle Solbakken bemærket.

Han mener, at det er et skridt ned for Brynhildsen, fortæller han i et interview med norsk TV 2.

- Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at Molde er et bedre hold end Midtjylland. Jeg tror, Molde havde slået dem over to kampe i Europa, siger Solbakken og fortsætter:

- Det er en klub, som satser på at komme tilbage, og Ola kan absolut sæte sit præg der, lyder det fra Solbakken.

Ola Brynhildsen er ikke blevet udtaget af Ståle Solbakken til den seneste landsholdstrup, men han har tidligere været med, og den 24-årige offensivspiller kan skrive fire landskampe på CV'et.

Solbakken havde desuden også en kommentar til de to nye FCK-nordmænd, der er kommet til hans tidligere klub. 

- Nu har FC København fået en plads i Champions League, hvilket er rigtig godt. Birger tager et skridt ned fra Ligue 1, men kommer begge til at spille i Champions League, så det skal nok gå godt for dem, siger Solbakken.

Brynhildsens pris sender ham desuden ind i top 10 over de dyreste danske indkøb i dette transfervindue. Læs mere om det her.