Spelmann: Håber AaB stiller med respekt for turneringen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Spelmann: Håber AaB stiller med respekt for turneringen

AaB er allerede sikret i gruppen, men skal AGF også sikre sig, skal klubben bruge hjælp fra netop AaB. Midtbanemotor Martin Spelmann håber, det sker.

Mandag aften vandt AGF med 2-0 ude over, og den sejr åbner totalt op for gruppespillets pulje 2, hvor Silkeborg, AGF og Viborg ligger med henholdsvis 35, 34 og 33 point og slås om en enkelt plads, der sikrer overlevelse. De to sidste hold skal i playoff om at undgå nedrykning.

Silkeborg kan selv afgøre det med en sejr over AaB på udebane, men det er dels et sted, hvor SIF traditionen tro har det svært, og dels en kamp, som kommer, efter SIF har smidt to muligheder for at vinde og sætte sig på pladsen, der giver ret til at spille med om en Europa League-plads.

Og efter sejren på 2-0 over Silkeborg sendte Martin Spelmann en bøn til netop AaB, som AGF altså skal bruge assistance fra.

- Jeg håber da, at AaB stiller op med respekt for den turnering, de er en del af, siger Martin Spelmann til Ekstra Bladet.

AGF skal dog selv gøre arbejdet, hvis klubben skal kunne sikre sig. AGF har brug for en sejr, hvis SIF ikke vinder, og et enkelt point hjemme mod Viborg kan også være nok, hvis SIF taber. Viborg skal omvendt ud og hente tre point, hvis klubben skal gøre sig forhåbninger om overlevelse, og dermed er der masser på spil i den kommende runde.