Ståle: Juve længere fremme end Real Madrid

Bragt i Tipsbladet 13. september
Det begyndte med trampeklap over en scoring mod finske MyPa tilbage i sensommeren 2006, det sluttede midlertidigt med en stor skuffelse mod et Chelsea-mandskab, som man ærligt og reelt troede, at man kunne spille mindst lige op med dengang i februar 2011, og på tirsdag står han der så igen. Ståle Solbakken, på sidelinjen i Parken med udsigt til en af de europæiske kampe, der for alvor tænder ild i hans trænerhjerne. For han elsker fodbold, og han elsker specielt den europæiske udgave.

”Det sætter sig jo, når man først har stået i de Champions League-kampe og i UEFA Cuppen, når man først har været på de rejser med FCK. Den måde man får brugt sig selv til det yderste. Den måde man må tænke sig om en ekstra gang, før man tager en beslutning, som så alligevel ikke altid er den rigtige. Hele atmosfæren omkring de europæiske kampe,” siger Ståle Solbakken og holder en lille pause.

”Hvis du, som jeg, har været fodboldinteresseret i mange år, så kommer du også ud til nogle stadioner, som du måske havde haft et håb om, at du engang skulle spille på eller stå som træner på. Det er en opfyldelse af ungdommens nostalgi, og når man så står der, så bliver man nærmest en del af noget, som er større, end du måske havde regnet med at nå,” siger den 45-årige nordmand før gensynet med den Champions League-turnering, som han tidligere to gange har ført FCK ud i.

Begge gange var med stor succes. Første gang slog man Manchester United og Celtic, anden gang spillede man lige op med Barcelona, og i seks kampe i Parken har FCK stadig ikke tabt en Champions League-gruppekamp. 

Det er selvfølgelig både imponerende og giver grobund for optimisme trods en vanskelig gruppe, men derfor ser Ståle Solbakken ikke kun efterårets europæiske udfordring som en gave, heller ikke selv om han er så glad for kampene, for han står med mange flere ubekendte, end han plejer som FCK-træner.

”Den store forskel er jo, at jeg efter to deltagelser ved, hvad vi går ind til, men mange af spillerne gør det ikke, og jeg kender ikke spillerne vældig godt endnu. Før vi spiller mod Juventus, har vi måske kun haft 10 træninger alle sammen på grund af landsholdspausen, og samtidig ligger vi i en position i Superligaen, der gør, at det er anderledes denne gang. Det er svært at skulle spille Champions League med et udgangspunkt fra bunden af Superligaen og med et hold, der er lidt mere urutineret, et hold der ikke har det klare hierarki, og et hold der ikke har fungeret i rigtig lang tid.”

”På den ene side kan det vise sig, at Champions League kan blive et frirum, et sted hvor spillerne kan løfte sig, og hvor de kan få gode oplevelser at tage med sig ind i Superligaen, men vi må også være mentalt forberedt på det modsatte: At her kan vi faktisk få nogle tæsk.”

”Det er lidt svært at sige, men alle i FCK, både spillere, trænere og ledere, bør have en lille frygt indvendig, uden at det dog skal hæmme præstationerne. For du må gå ud og lave alt, hvad du kan, uden at være bange, men du skal også have en sund respekt for, at du altså skal op imod tre af Champions League-kvartfinalisterne fra i fjor.”

”Og Galatasaray slog jo næsten Real Madrid ud i kvartfinalen, Real Madrid var derefter tæt på finalen, og så har du i tillæg Juventus, der er suveræne i Italien, som har det samme hold, og som endda har bygget på med nogle ekstra indkøb. Derfor bliver det sværere end sværest.”

”Champions League er en gave ja, men det er lidt ligesom børn på en juleaften. Det er ikke sikkert, at det kun er hårde pakker, det kan også være, at der er nogle bløde imellem,” siger Ståle Solbakken med et grin, der viser, at hans egen bekymring er til at håndtere, og at han nok også skal sørge for at dele ud af selvtilliden, før det gælder mod Juventus tirsdag aften, og Real Madrid og Galatasaray siden følger efter.

Når duggen falder 
i Parken
Det er svære modstandere, men man kunne godt argumentere for, at FC København ville få det vanskeligt uanset hvilken gruppe, de var endt i, som situationen aktuelt er i klubben.

”Jo, det kan du sige, men man vil jo meget gerne kunne være med, og hvis du kigger på grupperne og fjerne det laveste seedningslag, hvor vi lå, så er vi endt i en Group of Death. Der er måske en anden, der kan sammelignes, og så alligevel ikke, for hvis du tager Barcelona, Milan og Ajax, så mener jeg, at Juventus er klasser over Milan, Barcelona og Real Madrid er på samme niveau, og Galatasaray er nok en klasse eller to over Ajax. Husk på hvordan de kørte Real Madrid ud af banen nede i Tyrkiet i kvartfinalen,” siger cheftræneren.

Sidste sæson endte FC Nordsjælland i en tilsvarende vanskelig pulje, og selv om der i perioder var flot spil undervejs, så endte det med en resultatmæssig øretæve i form af et point og en målscore på 4-22. Men så galt frygter Solbakken ikke, at det går for FCK.

”Jeg bliver skuffet, hvis vi kollapser på hjemmebane. Det bliver jeg. Jeg håber, at vi kan lave tre kampe i Parken, hvor spændingen lever. Jeg kender ikke holdet så godt, at jeg kan udtale mig bastant om det, men jeg har i hvert fald et berettiget håb om, at det skal være tre kampe, hvor vi overrasker modstanderen, hvor de føler, at det er sværere, end de havde tænkt, og vi får den der specielle europæiske fornemmelse.”

”For det er noget særligt, når mørket sænker sig, når lyset bliver tændt, når du får duggen i græsset, og når du hører tilskuerne som en tolvtemand bag os. Både Gordon Strachan og Guardiola har tidligere sagt til mig, hvor intenst det var i forhold til lydtryk og atmosfære, så jeg håber, at det vil få spillerne til at spille lidt ud af deres skind,” lyder det med en norsk vending, man nu sagtens forstår efter den smukke beskrivelse af europæisk fodbold.

Midt i skønheden er der nu også en stor portion realisme fra cheftræneren, der allerede er begyndt at studere de kommende modstandere.

”Ser vi isoleret på kampene, så er det måske de tre sværeste udekampe i Europa, vi skal ud i. Real Madrid taber en hjemmekamp hvert andet år, og Juventus har kun tabt tre, siden de for et par år siden kom på deres nye stadion, mod Inter og Sampdoria i serien og mod Bayern i Europa, og så er der Galatasaray, der jo næsten er uslåelige på deres egen hjemmebane.”

”Lige nu tror jeg, at Juventus-holdet måske er lidt længere fremme end Real Madrid. Real har byttet træner, de har leget lidt med formationerne med en 4-1-4-1 i et par kampe, de har byttet nogle spillere og givet nogle unge drenge et par indhop. Så de har kæmpet lidt i alle kampe, mens Juventus bare har bygget videre med de samme spillere, den samme træner og så endda fået et par forstærkninger eller tre. De har kørt deres modstandere over,” siger Solbakken om tirsdagens modstander, der i hans optik er meget mere end den dybtliggende playmaker Andrea Pirlo.

”Den fokus på Pirlo er måske lidt overdrevet i forhold til den løbekraft og den kreativitet, som både Vidal og Pogba har. Vidal var jo Bayern Münchens ønskespiller nummer et, men så skiftede han fra Leverkusen til Juventus i stedet for. Det er to ekstremt kreative og løbestærke spillere. Moderne spillere der har stor arbejdskapacitet, samtidig med at de er gode med bolden.”

”Og så er der jo ikke noget crowd-pleasing med Juventus. Det er så gennemført disciplineret, italiensk forsvarsspil, samtidig med at det er rimeligt direkte og fysisk. Der er ikke noget show-off i dem,” vurderer cheftræneren.

Defensive mangler 
kan koste
Over for det står så et FCK-mandskab, som Solbakken har været træner for i tre uger, og som før de 4-1 i Viborg havde spillet 12 kampe i streg uden en sejr. Men hvad var der egentlig galt?

”Det virkede bare dødt på en eller anden måde. Før du begynder at tænke på alt det taktiske, skal der være en entusiasme, og den virkede vældig påtaget, synes jeg. Der var meget stille, når de spillede, der var ingen, der sagde noget eller tog kommando. Det virkede som om, at presset havde fået fat i gruppen og så bliver det meget enkeltmands-aktioner. Nogle spillere gjorde det godt i en kamp og var så helt væk i den næste. Det var sjældent, at mange spillede godt samtidig,” siger den nye træner, der bestemt ikke føler sig på plads efter sejren i Viborg.

Men der var fremskridt, og det var vigtigt.

”Siden jeg kom til, har vi spillet tre gode halvlege og én dårlig, og det er jeg fornøjet med. Vi har taget fire point, og det er jeg rimelig tilfreds med. Det var bare lidt ærgerligt, at landskampspausen kom nu, men det bliver spændende at se, hvor meget der er blevet siddende i hovedet af spillerne, for der er ikke meget tid. Vi får jo først samlet hele holdet torsdag, og det bliver mest til restituering efter landskampe og rejser. Så har vi fredag før Esbjerg om lørdagen og så er det ret lav-intensivt op til Juventus-kampen tirsdag.”

”Men jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad spillerne husker, for det vi gjorde i Viborg – specielt offensivt – var vældig godt. Vi skabte mange chancer, og vi gjorde det gennem et hurtigt kombinationsspil med folk i de rigtige positioner. Med et spil der mindede om det, som FCK spillede, da jeg forlod dem.”

”Men defensivt mangler der meget i forhold til, at vi er alt for individuelle i vores aktioner, og det kan vi blive straffet hårdt for i Champions League.

 Spillerne har ikke det kollektive på rygmarven. Det er en-mod-en aktioner. Holdet flytter sig ikke sammen, som jeg gerne vil have det.”

”Det er ikke blevet trænet, fordi der er blevet prioriteret andre ting, og det er også fair nok. Det er ikke en kritik, slet ikke. Men jeg kan godt lide at sidde på bænken med en følelse af, at vi er uigennemtrængelige, og den følelse har jeg ikke nu, og jeg tror også, at det vil tage et stykke tid, før vi har den,” siger Solbakken, før han går lidt mere i detaljer med det defensive zonespil, som er en del af fundamentet i hans fodboldfilosofi.

”Lars [Jacobsen] har tænkt lidt for meget markering. Han er for let at lokke væk fra positioner. Jeg må så også sige, at han har spillet to rigtig gode kampe med assist i begge, så han har løftet sig mod Vestsjælland og Viborg, men når jeg kigger tilbage, så har han tænkt for individuelt.”

”Mellberg tænker også meget individuelt i forhold til det, jeg er vant til, men han har spillet i England, og der skal du knuse din mand i din zone, og det ligger så i hans rygmarv, modsat Ragnar, der tænker mere kollektivt, fordi IFK er den klub i Sverige, der har den største tradition for at spille godt zoneforsvar, så det har han med,” lyder vurderingen, før vi kigger fremad på angrebsspillet og sidste sæsons store stjerne Nicolai Jørgensen. For hvor skal han spille henne, er han kant eller hængende angriber.

”Det afhænger af, hvor disciplineret han kan være. Jeg tror, at hans bedste position er til venstre, i hvert fald i Superligaen, eller måske til højre. Men som kant. Men det afhænger af, at han kan gentage præstationen fra Viborg noget oftere, så han ikke falder ud. Han er måske individualisten med størst potentiale på holdet, men det potentiale må ikke stoppe ham.”

”Nicolai stiller ekstremt høje krav til sig selv, og det kan nogle gange blive hans største fjende, for han får ikke gjort tingene færdigt. Hvis han mister bolden, så er det den næste situation, der er vigtig, og så må han tænke, at han skal forsvare. At der er en back, der trænger til hjælp. Så vi vil nok skifte lidt mellem kant og hængende forward efter kampprogram, modstander, form og hvem vi har klar,” fortæller den tilbagevendte cheftræner, der altså har haft nok at lave i sine første uger i FC København, for der har både været egne spillere og modstandere, der skulle vurderes. 

Men han har det godt og er glad for gensynet

”Jeg trives vældig godt. Det som er spændende er, at truppen er relativt uformet, så du kan jo forme den selv, og så bliver de næste to transfervinduer meget vigtige. De skal være gode, hvis vi skal tilbage til den gamle styrke. Vi skal lave et godt stykke arbejde på træningsbanen, og vi skal have to gode vinduer.”

”For det er vigtigt at konkurencen bliver hård på alle pladser, det er vigtigt, at der bliver spidskompetencer på nogen pladser, og det er vigtigt, at der bliver et klarere hierarki på nogle pladser,” siger Ståle Solbakken.

Ren overlevelse eller point mod Juventus?
Men det hører fremtiden til i samarbejde med sportsdirektør Carsten V. Jensen. Nutiden handler om Esbjerg på lørdag og så Champions League på tirsdag som Solbakkens måske største test i forhold til at få en relativt uformet trup frelst igennem mødet med tre meget svære modstandere.

”Ja, det er i hvert fald en stor test i forhold til, at vi skal have gang i Superligaen samtidig. Også fordi, at vi i nogle positioner er... Hvis du tænker angrebspositioner, så har vi ikke noget hierarki, der er kun Cesar, der måske har en lille international erfaring. Vetokele er U/21-landsholdsspiller, Adi har set det på tv, Pourie har spillet i Silkeborg.”

”Så har vi en bagkæde med en helt anden indgang til at spille i forhold til, hvordan jeg gerne vil have, at den skal spiller, og endelig er vi vældigt sårbare på nogle positioner. Hvis du tænker international erfaring, skal [Christoffer] Remmer så spille Champions League, før han er kommet ind på Superliga-holdet, hvis vi får en skade på højre back?”

”Og hvor meget kan du forlange af Delaney i en Champions League-kamp, hvor mere erfarne spillere end ham har brugt lang tid på at finde fodfæste? For Champions League er verdens bedste fodboldturnering, når det gælder kvaliteten, ja du skal op på EM- og VM-niveau for at finde noget, der minder om det.”

”Så det er sådan nogle ting, der gør, at det hele handler lidt om survival,” siger Ståle Solbakken om de udfordringer, der venter.

Men udfordringer er til for at blive overvundet, og selv om han har snakket om frygt, og selv om han har nævnt ordet tæsk, så ser han også muligheder. 

Galatasaray hjemme i fjerde spillerunde er nok den bedste mulighed for et rigtig godt resultat efter nogle kampes tilvænning til tempo og niveau, men selv om han har været imponeret af Juventus, så ser han ikke den italienske mester som en helt umulig opgave, selv om han skal tænke længe over et bud på et resultat.

”Pyh, jeg vil sige, at vi har 50 procents chance for at få point, hvis vi spiller op til vores allerbedste, og Juventus ikke rammer deres topniveau. Det er måske lidt højt sat, men jeg har så mange gode minder fra tidligere kampe i Parken. Vi har før løftet os så mange gange, at jeg tror og håber, at det her hold kan klare det. For som jeg sagde før, så er der en speciel stemning til de europæiske kampe i Parken.”