Stadsgaard degraderet i FCK: Træner med U19-holdet
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Stadsgaard degraderet i FCK: Træner med U19-holdet

Forsvarsspilleren Kris Stradsgaard har spillet sin sidste kamp for FC Københavns Superliga-hold. Forsvarsspilleren er nu også blevet sorteret fra til træning med førsteholdet.

Kris Stadsgaard er en færdig mand i FC København. Den skadesplagede forsvarsspiller har længe været ude i kulden i FC København, men nu er det mere end et vink med den berømte vognstang.
 
Den 30-årige forsvarsspiller, der blev udeladt af FC Københavns træningslejr i Dubai i vinter træner nemlig nu heller ikke længere med Superliga-holdet. Kris Stadsgaard er sat til at træne med U19-holdet i FC København.
 
- Vi har lagt alt til rette for Kris. Det står ham fortsat frit for at finde en ny klub. Transfervinduet er åbent i både Norge og Sverige frem til 1. april, siger manager Ståle Solbakken til eb.dk og slår fast, at Kris Stadsgaard kvit og frit kan skifte klub, hvis han finder en ny arbejdsgiver inden kontrakten i FC København udløber til sommer. 
 
Kris Stadsgaard kom til FC København fra spanske Malaga i 2012 men har ikke spillet en kamp for FC Københavns førstehold siden maj 2014.