Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt både Brøndby og FC København stpore bøder som følge af disciplinære sager fra tre indbyrdes kampe i foråret - to pokalkampe og en Superligakampe.
FC KØbenhavn bliver i alt sanktioneret med bøder på 200.000 kroner - det samme gælder for Brøndby, der dog får en ekstra alvorlig påtale. Brøndby risikerer nemlig at skulle spille en kamp uden tilskuere i den kommende sæson, hvis der kommer en lignende indberetning på baggrund af fansenes opførsel på tribunerne.
Her er dommene:
FC København-Brøndby IF, 6. april:
Dommer Michael Tykgaard stod i spidsen for kampen i DBU Pokalen mod FC København og Brøndby IF den 6. april 2016 i Telia Parken. På baggrund af Michael Tykgaards indberetning er Fodboldens Disciplinærinstans kommet frem til følgende sanktioner:
FC København:
Med henvisning til ”Cirkulære om sikkerhed og orden på stadion”, afsnit 1, tildeles FC København en bøde på kr. 75.000 kr., jf. DBU’s Love, § 30.1 a) 3, på baggrund af, at det blev antændt +50 romerlys samt sprunget tre kanonslag på FC Københavns fanafsnit.
Brøndby IF:
Med henvisning til ”Cirkulære om sikkerhed og orden på stadion”, afsnit 9, tildeles Brøndby IF en bøde på kr. 125.000, jf. DBU’s Love, § 30.1 a) 3. samt en betinget fradømmlese af retten til at spille en hjemmekamp i ALKA Superligaen/DBU Pokalen uden tilskuere. Sanktionerne er på baggrund af +60 romerlys, to kanonslag, ca. 100 røgbomber samt antændelse af én raketlignede genstand skudt på banen.
Den betingede straf bortfalder, hvis Brøndby IF ikke inden udgangen af sæsonen 2016/17 idømmes lignende overtrædelser af DBU’s cirkulære om sikkerhed og orden på stadions.
Endvidere har Fodboldens Disciplinærinstans af egen drift taget sagen med urolighederne i forbindelse med, at spillerne forlod banen, op.
FC København-Brøndby IF, 17. april:
I superligakampen mellem FC København og Brøndby IF i Telia Parken, har Fodboldens Disciplinærinstans modtaget indberetning fra kampens dommer, Mads Krisoffer-Kristoffersen, om, at der syv gange under kampen blev aftændt pyroteknik i FCK´s fanafsnit.
Fodboldens Disciplinærinstans tildeler på den baggrund FC København en bøde på 50.000 kroner. med henvisning til ”Cirkulære om sikkerhed og orden på stadion”, afsnit 1, jf. DBU’s Love, § 30.1 a) 3. Bøden er desuden fastlagt på det grundlag, at FC København syv gange tidligere er blevet indberettet for overtrædelser i ”Cirkulære for sikkerhed og orden på stadion”.
Brøndby IF-FC København, 20. april:
Jakob Kehlet var dommer i DBU Pokalkampen mellem Brøndby IF - F.C. København den 20. april 2016 på Brøndby Stadion. På baggrund af Jakob Kehlets indberetning er Fodboldens Disciplinærinstans kommet frem til følgende sanktioner:
Brøndby IF:
Med henvisning til ”Cirkulære om sikkerhed og orden på stadion” afsnit 1, tildeles Brøndby IF en bøde på kr. 75.000, jf. DBU’s Love, § 30.1 a) 3, for i løbet af kampen at have antændt omkring 75 pyroteknik samt enkelte kanonslag på Brøndby IF’s fanafsnit.
FC København:
Med henvisning til ”Cirkulære om sikkerhed og orden på stadion” afsnit 9, tildeles FC København en bøde på kr. 75.000 kr. jf. DBU’s Love, § 30.1 a) 3, for i løbet af kampen at have antændt omkring 75 pyroteknik på FCK’s tilskuerafsnit.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.