Superliga

Superligaens bedste salgsobjekter

Vinterens transfervindue er nu åbnet. Tipsbladet.dk vurderer, hvilke spillere Superligaens 12 klubber kan skyde afsted.

Brøndby IF


Michael Krohn-Dehli, 28 år, midtbanespiller
Kontraktudløb:
30. juni 2013
Note: Krohn-Dehli vil gerne væk, men Brøndby vil ikke sælge med mindre et ekstraordinært bud lander på Ole Bjurs skrivebord. Sådan er problemstillingen for den danske landsholdsspiller. I sommer ville Brøndby have 30 millioner kroner for holdets største profil, men det er ganske enkelt for meget for en 28-årig dansker. Krohn-Dehli er ikke glemt i Holland, og efter flotte præstationer på landsholdet i efteråret, står han sikkert også på blokken andre steder. Middelmådige præstationer for Brøndby trækker dog ned i helhedsvurderingen. Får Brøndby et godt bud, bliver Krohn-Dehli solgt. Sker det ikke, bliver han på vestegnen.

Bobler
Daniel Stenderup, 22 år, forsvarsspiller
Kontraktudløb:
30. juni 2014
Note: Italienske klubber har tidligere haft Daniel Stenderup i kikkerten, men Brøndby har lukket mange mål ind dette efterår. For mange. Derfor står den unge stamspiller næppe foran et snarligt skifte, men Stenderup er stadig ung - og potentialet er til stede.

Næste klub: Lyngby BK ->