Superliga

Superligaens bedste salgsobjekter

Vinterens transfervindue er nu åbnet. Tipsbladet.dk vurderer, hvilke spillere Superligaens 12 klubber kan skyde afsted.

AGF


Adam Eckersley, 26 år, forsvarsspiller
Kontraktudløb:
30. juni 2014
Note: Der er meget langt mellem salgsemnerne i AGFs trup, der hovedsageligt består af ældre spillere og unge talenter uden erfaring. En af de få, der ikke falder ind under en af disse kategorier er engelske Adam Eckersley. Venstre backen har netop forlænget sin kontrakt med den aarhusianske klub, og han står derfor ikke umiddelbart på affyringsrampen. Men klubber fra både England, Skotland og Polen holder et vågent øje med det tidligere Manchester United-talent.

Bobler
Kasper Povlsen, 22 år, midtbanespiller
Kontraktudløb: 30. juni 2013
Note: Povlsen havde gang i et rigtig stort efterår, da han blev skadet i oktober måned. Midtbanespilleren, der fik godt med spilletid under sommerens U/21-EM, er ved at udvile sig til en af de bærende kræfter på AGF-mandskabet, og det kan åbne op for større udfordringer engang i fremtiden.

Næste klub: AC Horsens ->