Thomas Frank klar til Parken - skal afsone mulig karantæne mod SønderjyskE
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Thomas Frank klar til Parken - skal afsone mulig karantæne mod SønderjyskE

DBU oplyser, at Thomas Frank, hvis han bliver idømt en spilledags karantæne, skal afsone den mod SønderjyskE onsdag i DBU Pokalen. Dermed er Frank klar til at dirigere tropperne mod FC København i næste weekend.

Thomas Frank blev i slutningen af søndagens kamp på Brøndby Stadion bortvist efter at have forladt det tekniske felt for at se kampgengivelserne på en monitor. Det fik Kenn Hansen i samråd med fjerdedommeren til at bortvise Frank, og nu oplyser DBU på Twitter, at der vil blive taget stilling til sagen tirsdag. Her vil det nemlig blive afgjort, om Frank skal have en karantænedag som følge af bortvisningen.

DBU oplyser videre, at en eventuel karantæne skal afsonens i den førstekommende kamp, hvilket for Brøndby IF og Thomas Franks vedkommende vil være DBU Pokalen på onsdag, hvor holdet møder SønderjyskE på udebane. Dermed er Frank med sikkerhed tilbage som manden ved sidelinjen på søndag, hvor Brøndby møder FC København i Parken.

Kampen mellem Brøndby og FC Midtjylland endte 1-1 efter en dramatisk anden halvleg med masser af debatskabende hændelser.