Trods at være lagt på is: Vatsadze bliver i AGF
Foto: Anita Graversen / Polfoto
Superliga

Trods at være lagt på is: Vatsadze bliver i AGF

AGF har foretaget flere indkøb men regner ikke med at det bliver til flere salg inden deadline ved midnat.

AGF har tidligere på måneden solgt både midtbaneprofilen Jens Jønsson og venstre back, Daniel Christensen til klubber uden for landets grænser. 

Løbende har flere spillere været sat i forbindelse med et skifte væk inden deadline - blandt andre har den islandske EM-spiller Elmar Bjarnason været sat i forbindelse med flere engelske klubber, en russisk klub har haft en føler efter forsvarsspilleren Dzhamaldin Khodzhaniiazov, og angriberen Mate Vatsadze, der er sat helt uden for førsteholdstruppen, er i hvert fald til salg.

Mens sportschef Jens T. Andersson har travlt med at fylde op i truppen og har i dag hentet offensivspilleren Mustapha Bundu og venstre back Jesper Juelsgård - sidstnævnte i Brøndby IF.

Men på trods af indkøbene regner Andersson ikke med, at der kommer afgange fra truppen.  

- Nej, det ligger ikke i kortene, at vi har spillere, der forlader klubben inden deadline, siger Jens T. Andersson til tipsbladet.dk

Angriberen Mate Vatsadze er helt ude af truppen og træner ikke længere med førsteholdet, da det er gjort ham klart, at der ingen fremtid er i AGF. Kontrakten løber endnu et år, men det til trods tyder intet på på et salg af angriberen, der i den seneste Superliga-sæson scorede fem gange for AGF.

- Det er korrekt, at han ikke er i truppen, men derfor er der stadig intet, der tyder på, at han forlader klubben inden dagen er omme, siger AGF-sportschefen.

Transfervinduet klapper i klokken onsdag 23.59