Troels Bech: Sådan slår vi Brøndby
Illustration
Superliga

Troels Bech: Sådan slår vi Brøndby

OB-træner Troels Bech vil holde fast i nogle af takterne fra sidste rundes møde med de danske mestre fra AaB.

Efter en sløj sæsonstart var der for alvor spillemæssige forbedringer for OB, da holdet i sidste runde spillede 1-1 hjemme mod AaB. Et mere kompakt OB-mandskab var giftige i angrebene, og havde især i første halvleg store chancer for at lave flere mål. 

Søndag aften venter en ny opgave, når Troels Bech og resten af OB-mandskabet gæster Brøndby Stadion. En anden type modstander, hvor mange af takterne fra AaB-kampen dog skal genfindes:

- Vi spiller på samme måde som mod AaB, men måske ikke i samme formation og måske ikke i hele kampen. Men vi vil gerne være kompakte, for det giver mulighed for, at hver enkelt spiller kan sprinte op mod sin modstander, og det kan betyde, at vi kan se frem til gode kontraer, som vi havde mange af mod AaB. Sådan tror jeg også, at vi kan gøre skade på Brøndby, og så vil vi selvfølgelig gerne forbedre nogle enkelte ting fra kampen mod AaB, siger Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Brøndby IF og OB krydser klinger klokken 19 søndag aften.