Viking håber: Emil Berggreen kan skifte i denne uge
Illustration
Superliga

Viking håber: Emil Berggreen kan skifte i denne uge

Det ser ud til, at Emil Berggreen nærmer sig et skifte fra Hobro IK til Viking Stavanger. Den norske klub håber på en afklaring i den kommende uge.

Emil Berggreen ser ud til at være tabt for Hobro IK. Den dygtige angriber har været gennem et fint efterår, og det har fået norske Viking Stavanger til at kaste snøren ud efter Berggreen, som nu kan være rykket afgørende tæt på et skifte til Tippeligaen.

Den norske klubs cheftræner Kjell Jonevret er i øjeblikket på ferie i Spanien, men han afventer situationen hjemme i klubben, for lige nu kan der hurtigt ske noget.

- Jeg håber, det går i orden med Berggreen. Der er fortsat dialog, og der kan ske noget i løbet af ugen, fortæller Jonevret til Aftenbladet.

Emil Berggreen kan købes for 1,5 millioner kroner, da det er det beløb, der udløser hans frikøbsklausul. Angriberen har kontrakt med Hobro frem til sommeren 2017.