Würtz: Vi skiller dem ad i første halvleg
Illustration
Superliga

Würtz: Vi skiller dem ad i første halvleg

Rasmus Würtz var naturligvis glad for 3-2-sejren over FC Midtjylland, men AaB'eren følte, at hans hold skulle have afgjort kampen allerede i første halvleg.

Med 3-2-sejren ude over FC Midtjylland har AaB lagt sig i front i Superligaen. 

Med en scoring godt 10 minutter før tid, lykkedes det nemlig Lukas Spalvis at sikre nordjyderne alle tre point, der betyder, at holdet nu er et point foran dagens modstander i toppen af tabellen.

Rasmus Würtz var imponeret over holdets indsats, men egentlig skulle aalborgenserne have afgjort kampen allerede i første halvleg, hvor styrede begivenheder, mente anfører. Og det var selvom FC Midtjylland egentlig bragte sig i front først.

- Det var en vanvittig kamp. Som vi har set før, forsøger vi at spille det spil, vi kan. Og i første halvleg skiller vi dem ad. Vi skulle have scoret flere mål end de to, sagde Würtz til Viasat.

- Anden halvleg bliver lidt mere på deres præmisser. Vi kommer til forsvare lidt mere, end det vi gerne vil. De får deres scoring, men igen viser vi god moral, vi kommer tilbage og Spalvis er ved at finde målformen, må man sige. Det er fantastisk, sagde Würtz umiddelbart efter kampen.