Zorniger bekræfter: Forsøger at hente Leipzig-anfører
Foto: Jens Panduro/Getty Images
Superliga

Zorniger bekræfter: Forsøger at hente Leipzig-anfører

Cheftræneren i Brøndby IF ville afgive to af sine spillere for at få fat på RB Leipzig-anfører Dominik Kaiser og forsøger hele tiden. Hidtil uden held.

Hvis det stod til Alexander Zorniger, ville Brøndby IF for længst have fået tilgang af anføreren i RB Leipzig, Dominik Kaiser. Træneren hentede Kaiser til Leipzig i 2012, og han har forsøgt at hente ham flere gange siden.

Indtil videre har Zorniger ikke haft held med sine i sine forsøg på at hente Kaiser. Men det betyder ikke, at han har opgivet.

- Jeg ville afgive to spillere, hvis jeg kunne få én Dominik Kaiser. Jeg forsøger hele tiden. Hidtil er jeg altid blevet afvist, siger Brøndby-træneren til Bild.

- Så snart han ikke får den spilletid i Leipzig, som han havde forestillet sig, står jeg klar. Næste sæson er der belastning fra tre turneringer, så han kommer til at spille mere. Men hvis det ikke er tilfældet, begynder jeg et nyt forsøg senest til vinter.

28-årige Kaiser fik 25 Bundesliga-kampe i den forgangne sæson, men med til den historie hører, at blot syv var fra start. Fortsætter den tendsens, ligner Zorniger altså en mand, der står klar til at tilbyde mere spilletid.

Spørgsmålet er naturligvis, om anføreren for Bundesligaens nummer to er interesseret i et skifte til dansk fodbold.