Blatter: Australien skal være VM-vært
Foto: Polfoto
VM

Blatter: Australien skal være VM-vært

FIFA's præsident Sepp Blatter håber, at Australien snart bliver værter for et verdensmesterskab. Det har landet fortjent, siger han.

VM har gennem tiderne været forbi Europa, Afrika, Asien, Syd- og Nordamerika, men australierne har aldrig haft æren af at være værter for en VM-slutrunde.

Det vil FIFA-præsident Sepp Blatter gerne lave om på. Han synes, det er absolut fortjent, hvis landet snarest kan blive værter for en stor slutrunde, da det tidligere har vist gode evner med at arrangere så store turneringer.

I sin klumme i magasinet FIFA Weekly skriver han nemlig, at landet bør blive værter i fremtiden.

- Det er en trist udeladelse fra den sportslige historie i landet, fordi meget få lande kan prale af så lang en liste af mestre og en rig sportskultur. Sport og fodbold i en central rolle er et afgørende element i hverdagslivet i Australien, skriver Blatter, der nævner de Olympiske Lege i 1956 og 200 som fremragende arrangementer, der satte nye standarder.

- Så vi kan sige med sikkerhed, at det vil være mere end fortjent, hvis Australien på et tidspunkt skal være VM-værter, siger Blatter.

Australien er i finalen ved Gold Cup, hvor de møder Sydkorea. Den kamp finder sted lørdag klokken 10 dansk tid.