VM i Qatar forgylder klubberne i ny milliard-aftale
Foto: Ennio Leanza/POLFOTO
VM

VM i Qatar forgylder klubberne i ny milliard-aftale

Når VM i Qatar skal spilles er der en stor pose penge til de klubber, der leverer spillere til turneringen.

Med underskrifter fra FIFA-præsident Sepp Blatter, generalsekretær Jerome Valcke og foreningen for de europæiske klubbers (ECA) formand Karl-Heinz Rummenigge er der nu enighed om, at der skal gives en stor kompensation til klubberne i Europa, når de skal levere spillere til VM i Qatar i 2022.

Helt præcist er der tale om 1,5 milliarder til klubberne, lyder det i en pressemeddelelse fra FIFA. Det er noget som Sepp Blatter gerne giver, for at få spillerne fra Europa med.

- Det er et stort skridt i forhold til at styrke det forhold, der er mellem FIFA og klubberne. Det er sket i godt og konstruktivt samarbejde, siger Sepp Blatter.

Det blev også afgjort i aftalen, at man i FIFA vil fortsætte med det program, der erstatter klubberne, hvis deres spillere er blevet skadet i forbindelse med landsholdskampe.

De 1,5 milliarder er en stor udvikling i aftalen, der har været siden 2010 i Sydafrika. Dengang fik klubberne omkring 275 millioner, mens det i 2014 i Brasilien var 500 millioner. Altså er der tale om en tredobling af aftalen, når der skal spilles i Qatar, der netop er blevet afgjort, skal spilles i november og december i 2022.