13 skarpe skud til Tips 13
Illustration
Spil

13 skarpe skud til Tips 13

Du får her forslag til denne uges Tips 13 med begrundelser for, hvorfor tegnene er sat, som de er.

Tipsbladets er hver uge klar med bud på den aktuelle Nu kan du også spille Tips 13 på din mobil hos Danske Spil - klik her.  

Efter en runde med FA Cup-kampe rykker Premier League og The Championship atter ind på kuponen - der er spilstop 15.55. 

Jacob Hansen var bedste tipper for andet kvartal i træk i Danske Spils tendens-konkurrence på Tips 13 og sluttede sammenlagt på andenpladsen i 2014 på netop Tips 13 blandt de medier, der afgiver tendenser til Danske Spil. 

Få her hans bud på ugens 13 kampe med forslag til garderinger og vurderede procenter på kampenes udfald.

TIPS 13: U 4-6-100

1 Chelsea - Newcastle 1 (60-30-10)
At vinde 3-0 over Watford i FA Cup’en vasker ikke skuffelsen fra nederlaget til Tottenham af. De tabte det omvendte møde med Newcastle, og det skulle ligne dem meget dårligt at gentage ”kunststykket”. Newcastle må stå i lidt af et vadested netop nu, hvor Pardew har forladt skuden.

2 Everton - Manchester City 2 (X2) (20-35-45)
”Det kan være et vendepunkt,” sagde Roberto Martinez efter 1-1 mod West Ham, men det vil i så fald være et mega vendepunkt, hvis de ligefrem skulle kunne slå City. Everton har kun vundet én kamp i denne sæson mod et hold, der ligger bedre end nummer 12 i tabellen.

3 Leicester - Aston Villa 1 (1X2) (40-25-35)
Leicester har vundet to af deres seneste tre kampe med 1-0. Aston Villa har scoret ét mål i deres seneste fire kampe. Det lugter umiskendeligt af en kamp, der kan blive afgjort på en enkelt lille tilfældighed, og den kan falde til begge sider. Hvis den overhovedet falder.

4 Swansea - West Ham 1 (1X2) (40-25-35)
Swansea bliver favorit på grund af hjemmebanefordelen, men hvis topscorer Bony vitterlig er på vej til Manchester City, kan det dårligt være andet end en svækkelse, og desuden er West Ham ét af de hold, som de permanent har haft flest problemer med siden oprykningen.

5 West Bromwich - Hull 1 (1X) (45-35-20)
Tony Pulis er ankommet i West Bromwich, og efter 7-0 i FA Cup’en næres der sikkert store forventninger til, at lykken nu vender for ”The Baggies”, men de har ikke besejret Hull i deres seneste seks liga-møder, så der skal som minimum garderes med krydset.

6 Burnley - Queens Park Rangers 1 (1X) (45-35-20)
Da QPR vandt den omvendte kamp, var det første gang i umindelige tider, at de besejrede Burnley, og så ovenud elendige, som de har været på udebane, må Burnley være favorit til svare igen. Men man taber da ikke 10 udekampe i træk, gør man det? Krydset skal med.

Nu kan du også spille Tips 13 på din mobil hos Danske Spil - klik her   

7 Birmingham - Wigan 1 (1X) (45-35-20)
Wigans hidtil eneste sejr efter manager-skiftet til Mackay kom på udebane, hvad der måske taler for en helgardering, men den blev hentet mod Leeds, og Birmingham virker langt fra lige så skidt kørende som Leeds, hvorfor jeg tager chancen og udelader to-tallet.

8 Bolton - Leeds 1 (50-30-20)
Og apropos Leeds; de nærmer sig hastigt nedrykningszonen efter kun to sejre i 17 kampe, og de har kun taget to point i deres seneste ni udekampe. Omvendt har Bolton seks sejre og én remis på hjemmebane i deres seneste syv forsøg. Jeg vover pelsen.

9 Bournemouth - Norwich 1 (50-30-20)
Det samme gør jeg på Bournemouth, da det ser ud som om, at de mentalt ganske enkelt er langt bedre rustet end Norwich, som lige har skiftet manager igen. Bournemouth hentede 1-1 i den omvendte kamp og har vundet seks af deres seneste syv kampe.

10 Cardiff - Fulham 1 (1 2) (40-25-30)
Fulham er pludselig holdt op med at score igen, men de er til gengæld ikke stoppet med at lukke mål ind, og så kan det ikke gå anderledes end skidt. Cardiff scorer konstant, men lukker dog også meget ind, hvilket må være Fulhams chance for atter at komme på tavlen. Det bliver alt eller intet.

11 Huddersfield - Watford 2 (1 2) (30-25-45)
Det samme tror jeg bliver tilfældet her. Watford har ikke spillet uafgjort i deres seneste 11 kampe, og de har heller ikke spillet uafgjort mod Huddersfield i deres seneste syv interne opgør. De har scoret 10 mål i deres seneste tre udekampe i ligaen og bliver derfor favoritter.

12 Nottingham Forest - Sheffield Wednesday 1 (1X2) (45-25-30)
Det er mystisk, hvad der foregår i Nottingham Forest. Deres to sejre i november var tilsyneladende ikke et tegn på, at de havde vendt en ny side i bogen om skuffelser. De er nu uden sejr i syv kampe og alle synes at have en chance mod dem, og jeg skal ikke nyde noget af at se bort fra et tegn.

13 Reading - Middlesbrough 2 (1X2) (35-25-40)
Reading synes løftet af managerskiftet til Steve Clark, så selvom der er pointmæssigt rimelig stor forskel på dem og Middlesbrough, skal der tages højde for alt. Ikke mindst fordi Reading rent faktisk, midt i en ellers skidt periode, formåede at vinde udekampen mod Middlesbrough.

Nu kan du også spille Tips 13 på din mobil hos Danske Spil - klik her