Dagens Spilforslag - Holder Honduras stand?
Spil

Dagens Spilforslag - Holder Honduras stand?

Tirsdag var det kvinderne, som fik afgjort, hvem der mødes i finalen ved OL-turneringen i fodbold, og onsdag er det herrernes tur

Onsdag 18.00
Brasilien - Honduras (asian handicap +1,75) 2, 50 units
Odds 1,75 Bet365

De af jer der fulgte med forslagene på kvartfinalerne i OL-turneringen i lørdags vil vide, at gutterne ligesom "skylder" en uafgjort. Siden Atlanta 1996 har der været mindst én af kvartfinalerne, der gik i forlænget spilletid. Ved tre af de mellemliggende lege gik to endda i mindst forlænget spilletid. Bare ikke denne gang!

Det behøver selvsagt heller ikke ske, men de af jer der også fulgte med i kvindernes kvartfinaler vil vide, at det som vanligt kunne betale sig at skele imod historikken. Jeg tør altså bare ikke helt gå efter krydset i denne match, for det skal jo lades Brasilien, at de har set sikre ud. Endnu ingen mål indkasseret og sikre sejre, da de først skulle levere varen.

MEN!

Honduras er ikke nødvendigvis så nem at vælte, som den enorme favoritværdighed til Brasilien kunne indikere. De har trods alt sørget for, at Argentina måtte tage hjem efter gruppespillet oven på en 1-1 kamp. Og lad os lige prøve at spole tiden fire år tilbage til OL 2012.

Dengang mødtes disse to nationer i kvartfinalen og Honduras førte 1-0, da de fik en mand vist ud. Kort efter udlignede Brasilien, men Honduras tog ikke desto mindre føringen igen til 2-1, inden de faldt sammen og tabte 3-2. Dén kamp er der nok nogen i Brasilien, som stadig husker, hvorfor man kunne forestille sig, at kampen gribes en kende forsigtigt an. Derfor prøves ovennævnte af, der giver odds 1,75 ved sejr til Honduras, uafgjort og sejr på et mål til Brasilien. En sejr på to mål til brasserne giver det halve indskud retur. 

Hent din bonus på 1000 kroner her

Onsdag 21.00
Nigeria - Tyskland X, 25 units
Odds 3,50 Bet365

Nå. Men hvis den uafgjorte kamp ikke kommer i den første semifinale, så "skal" den jo komme her og hvorfor ikke? Nigeria har endnu ikke spillet uafgjort i turneringen, men tyskerne har gjort det to gange, og i øvrigt har sidstnævnte holdt nullet i deres seneste to opgør. Det her kunne godt blive en semifinale af de længere, kunne det ikke (ja, det skal jeg jo sige, for pokker!). Krydset skal prøves, færdig arbejde.