EM-spil: Finalen!
Illustration: Polfoto
Spil

EM-spil: Finalen!

Euro 2016 er fremme ved sin sidste kamp, og Gambleren tager fat på de sidste 12 forslag, samt en lille gardering

Portugal - Frankrig, under 2,5 mål, 14 units
Odds 1,50 Unibet

Portugal - Frankrig, (asian 1. halvleg) under 1 mål, 22 units
Odds 1,47 Unibet

Begge vandt deres semifinaler 2-0. Det stod 0-0 og 1-0 ved pausen. Det er en finale, begge vil være ekstremt påpasselige. Sidste gang sluttede finalen 4-0. De foregående fem EM-finaler gik alle til højst to scoringer. 

Portugal - Frankrig, under 10,5 hjørnespark, 18 units
Odds 1,77 Unibet

Mere end 10 hjørnespark i en finale? Det sker ikke tit, og faktisk har ingen af Portugals knock out-kampe været over 9 hjørnespark, selvom to af dem var i forlænget spilletid. Derfor spilles under 11 her.

Portugal - Frankrig, under 5,5 kort, 15 units
Odds 1,44 Unibet

Der var fem kort i Portugals kvart- og semifinale, og ét kort i 1/8-delsfinalen. Der var mærkeligt nok 6 kort i Frankrigs semifinale, men en italiensk dommer var også glad for at stange ud til tyskerne. 

Portugal - Frankrig, Renato Sanches får kort, 6 units
Odds 3,75 Unibet

Jeg forsøgte mig med et kort på ham i semifinalen, uden held, men vover pelsen igen. Der er pres på nu, og hvordan klarer den 18-årige starlet det? Som beskrevet i semifinalen fik han 7 kort i 24 ligakampe for Benfica, han er oppe imod tunge drenge på midtbanen her.

Portugal - Frankrig, N'Golo Kanté får kort, 6 units
Odds 3,35 Unibet

Han var vel ikke på banen i fem minutter i semifinalen, før han fik en advarsel. Hans tredje i turneringen. Hvis han ellers starter inde, er han en løs kanon. 

Portugal - Frankrig, Blaise Mautidi under 1,5 begåede forseelser, 17 units
Odds 1,90 Unibet

Han begik noget nær kampens første frispark i semifinalen, for siden ikke at begå ét eneste. På en central midtbane hvor en føring skulle knokles hjem. Han har begået 4 frispark frem mod finalen. Odds 1,90 ser højt ud.

Portugal - Frankrig, Pepe under 2,5 begåede forseelser, 22 units
Odds 1,45 Unibet

Han ventes klar efter at have siddet ude i semifinalen, og som vanligt er der store forventninger til, at han tager ud med riven, men altså; på 240 minutters fodbold i 1/8-dels- og kvartfinale begik han sammenlagt ét frispark. Han har begået fire i hele turneringen. 

Portugal - Frankrig, Umtiti under 1,5 begåede forseelser, 22 units
Odds 1,45 Unibet

Har spillet de seneste to kampe og begået ét frispark.

Portugal - Frankrig, Fonté under 1,5 begåede forseelser, 13 units
Odds 2,40 Unibet

Han har spillet Portugals seneste 3 kampe, hvoraf to som bekendt gik over 120 minutter. Han har begået ÈT frispark i disse tre kampe. Og så giver han 2,40?! Det skal prøves!

Portugal - Frankrig, under 1,5 off side i 1. halvleg, 17 units
Odds 1,85 Unibet

Portugal - Frankrig, Portugal flest off side-kendelser, 10 units
Odds 2,05 Unibet

Jeg tager de to off side-spil under ét. Frankrig er løbet off side én gang i deres seneste fire kampe. ÉN gang! Der var ingen off sides i 1. halvleg i deres kamp mod Tyskland, mens de dog trak tyskerne off side efter pausen, men der var ikke én eneste off side i Portugals kamp mod Wales. Det var dog første gang, at Portugal ikke løb off side én eneste gang, hvorfor jeg vover pelsen på, at de trækkes flest gang off side her, men at der sker mest efter pausen.

Portugal - Frankrig, Portugal vinder titlen, 50 units
Odds 2,90 Unibet

Sidst, men ikke mindst; hvem tager pokalen? Og NEJ, jeg har ikke pludselig skiftet hest og tror på Portugal. I Tipsbladets EM-magasin og i de forslag til vinderspil før turneringen, som figurerede i disse spalter, var mit eneste forslag til en vinder af turneringen FRANKRIG. Jeg foreslog dog også et spil, der hedder "ingen NY vinder af EM-turneringen", hvilket betyder, at jeg har to pæne væddemål ridende på Frankrig, og hvilken slags gambler er man så?

Personligt er jeg typen, der hjertens gerne dækker mig af, når muligheden opstår, og den er opstået her med Frankrig i solid favoritposition. Frankrig har en sublim h2h mod Portugal, har spillet bedst af de to hold, har hjemmebane og F*** og hans pumpestok. Jeg har set både Danmark og Grækenland løbe med titlen i min tid, så jeg er IKKE typen, der blindt stoler på min første indskydelse. Jeg vil som minimum have min indsats hjem igen. 

Derfor dette afsluttende "forslag", hvorefter jeg vil sætte mig til rette og STOR-heppe på Frankrig.

God kamp!