Fuld skrald på Britannia
Illustration
Spil

Fuld skrald på Britannia

Der mangler at blive afviklet en enkelt kamp i Premier League-runden, og den ser Chelsea lægge vejen forbi Stoke med et spilforslag til følge

Spilstop 21.00
Stoke - Chelsea over 4 kort, 35 units
Odds 1,97 bet365

Chelsea har vundet 9 af deres seneste 12 kampe mod Stoke, men Mark Hughes har til gengæld ikke tabt sine seneste fire seneste fire hjemmekampe som manager i opgør mod Chelsea, og Stoke vandt hjemmekampen mod Chelsea i sidste sæson.

Jeg er derfor ikke fristet af 2-tallet til så lave odds, som de forhåndenværende, men føler omvendt heller ikke for at gå imod Chelsea, og har derfor valgt at vende blikket mod en special i form af antallet af kort.

Stoke har et gennemsnit på 2,31 gule kort pr. kamp, hvilket kun er overgået af Sunderland i skrivende stund. Chelsea ligger på 2,19, så man kan sige, at holder begge "bare" deres snit, er vi rigeligt hjemme på gården med mandagens forslag.

Hvis vi derefter lige kaster et lille blik dommeren, finder vi, at Neil Swarbrick ikke ligefrem er karrig med at flå pappet op ad lommen. Han har dømt 13 kampe i denne sæson og uddelt 58 gule samt to røde kort. Det giver et gennemsnit på 4,61 kort pr. kamp og har i 9 af disse 13 kampe været over 4 kort. Så kan han OGSÅ bare holde sit sit er vi igen så rigeligt hjemme på gården. 

Hvis vi derefter lige skeler til Stokes kampe mod andre hold fra den sjove ende af tabellen i denne sæson, som United, Arsenal og Spurs, bød disse kampe på henholdsvis seks, otte og seks kort undervejs. 

Der var fem kort, da Chelsea i sidste sæson gæstede Britannia, og får vi det igen, henter vi odds 1,97. Er der præcis fire, får vi indskuddet retur. Lad så fighten begynde!