NHL-spilforslag: Canucks vs Flames
Illustration
Spil

NHL-spilforslag: Canucks vs Flames

Vancouver Canucks har ryggen mod muren inden nattens opgør mod Calgary Flames hjemme i Rogers Arena.

Vancouver Canucks vinder kampen inklusiv overtime til odds 1,67 hos NordicBet

Det der var blevet udråbt til en tæt slutspilsserie, kan allerede slutte i nat. Calgary Flames fører nemlig 3-1, og kan med en sejr i seriens femte kamp sende hjemmeholdet ud af NHL-slutspillet.

Det vil Vancouver Canucks dog for alt i verden undgå. Det ville være pinligt for dem med hjemmebanefordelen, og så tabe serien med 1-4. De sidste to kampe er blevet spillet i Calgary, men serien vender i nat tilbage til Vancouver, hvor Canucks plejer at have styr på sagerne. De vandt da også den seneste hjemmekamp med 4-1.

Canucks har de to bundrutinerede svenske brødre på holdkortet, nemlig Daniel og Henrik Sedin. De kender alt til det med at være i slutspillet, og det er særligt de to svenskere, der skal vise vejen for Canucks i nat.

De plejer også at have Alex Burrows ved deres side, men det er bekræftet, at han ikke bliver klar før næste runde, så ham må hjemmeholdet altså undvære, hvilket naturligvis er et tab for dem.

Hjemme i Rogers Arena plejer Canucks at have styr på sagerne, hvilket bliver bekræftet ved et hurtigt kig i statistikkerne. Fire sejre i de seneste fem hjemmekampe, og i de seneste 12 kampe, Flames har været på besøg i Vancouver, er det blevet til ni hjemmesejre.

Mens Sedin-brødrene og co. er tvunget til sejr, så kan Calgary derimod ”slappe lidt af” i nattens kamp, da de som nævnt har en føring på 3-1, og hvis gæsterne ikke er 100% oppe i gear, så får de det vanskeligt i kamp 5.

Canucks holder liv i serien, og tager sejren i nat.

NHL-tippet er leveret i samarbejde med bettingexpert.dk