Sådan spiller du Superligaen - uge 36
Spil

Sådan spiller du Superligaen - uge 36

Tipsbladet genoptager en tidligere læser-succes og ser nærmere på, hvordan man i følge tendensen bør spille weekendens Superligakampe

Superligaen er notorisk en farlig is at bevæge sig ud på i betting-sammenhæng, for man ved forholdsvis sjældent, hvor man har holdene. Men måske der alligevel er et mønster, som kan hjælpe én til at lave lidt mønt på resultaterne?

Det er et par sæsoner siden, jeg senest kørte eksperimentet med at se nærmere på, om man kan lave overskud ved udelukkende at anvende statistisk materiale. Det kunne man ikke i dét efterår, men en enkelt svale gør ingen sommer, og strækker man nu eksemplet ud over en længere periode, end jeg kørte dengang, viser det måske et andet resultat? 

Det er værd at prøve af, og eksperimentet skydes dermed igang igen i denne runde, så bare for at have det HELT på det rene; nedenstående syv forslag er UDELUKKENDE baseret på statistisk materiale til kampene, hvortil er udvalgt det spil, som synes at indeholde den største værdi i forhold til den mest iøjenfaldende statistik. 

Fredag 18.00
Randers FC - Lyngby under 2,5 mål, 18 units
Odds 1,82 Danske Spil

De seneste to møder mellem disse to sluttede med højst to scoringer og 9 af Randers seneste 12 hjemmekampe gik ligeledes under tre scoringer. 

Fredag 20.15
FC Midtjylland - Esbjerg (0-1) 1, 15 units
Odds 2,20 Danske Spil

Esbjerg har tabt 9 af deres seneste 13 udekampe mod hold fra den bedste halvdel, og FCM har vundet med mindst to mål i fem af otte hjemmekampe mod hold fra den nedre halvdel af tabellen. 

Lørdag 14.00
Viborg - AC Horsens X ved pausen, 16 units
Odds 2,05 Danske Spil

Det stod uafgjort ved pausen i 12 af Viborgs seneste 20 hjemmekampe, og det samme gjorde det i de seneste fire opgør mellem disse to. 

Lørdag 18.00
FC København - OB halvleg/fuldtid 1/1, 15 units
Odds 2,10 Danske Spil

FCK har vundet 10 af 10 hjemmekampe mod hold, der ligger placeret i tabellen, hvor OB befinder sig netop nu, og har desuden vundet syv af 10 hjemmekampe med mindst to overskydende mål. OB har tabt første halvleg i 6 af deres seneste 9 udekampe mod top seks-hold.

Søndag 16.00
SønderjyskE - Silkeborg halvleg/fuldtid 1/1, 13 units
Odds 2,40 Danske Spil

SønderjyskE har vundet første halvleg i 11 af 18 hjemmekampe mod hold, der ligger blandt de nederste seks. 

Søndag 18.00
AaB - Brøndby 1, 12 units
Odds 2,75 Danske Spil

AaB har fornemme "7-1-0" i deres seneste otte hjemmekampe mod Brøndby. 

Mandag 19.00
AGF - FC Nordsjælland 1, 16 units
Odds 2,00 Danske Spil

FC Nordsjælland har tabt seks af deres seneste otte udekampe mod hold, der befinder sig i midten af tabellen.