Skidt runde for Leeds
Spil

Skidt runde for Leeds

To signaturer i Champions League Tips gør brug af favoritholdet Leeds, men begge led nederlag i den forgange weekend, mens andre leverede formidabel tipning

På papiret lignede det en vanskelig kupon med lutter kampe fra League 1 og League 2 i England, men specielt to deltagere i CL-panelet løste opgaven på formidabel vis. System-eksperten Kastberg, som debuterer i denne turnering, satte simpelthen CL-rekord, da han på R 4-5-48 gaflede intet mindre end en enkelt 11'er og otte 10'ere!

Aldrig tidligere har nogen CL-tipper taget ni præmier på en runde, og dermed skulle man tro, at han var sikret "kåringen" som rundens bedste tipper, men ufatteligt nok må han se sig slået med fire kroner af Urias, der på R 6-2-48 skovlede to 11'ere og fem 10'ere i hus. 

Stående applaus til begge tippere, mens bekymrede miner måske er ved at indfinde sig hos to af de mere succesfulde tippere i sidste sæson. Ingen af de to finalister har nemlig præsteret en sejr endnu, og værst er det gået tipslegenden Wallace, der har tabt begge runder, mens Centerkiosken trods alt har spillet uafgjort to gange.

Marschall er en anden tipper i svære problemer, ligesom Bøvsen indtil videre også kun har leveret små opstød fremfor ekko-fremkaldende ræb, og begge tippere skal på tavlen i den kommende runde, hvis ikke allerede knock out-runden skal fortone sig ude i mørket.

De 16 dueller førte følgede resultater med sig. 

Gruppe A:
Centerkiosken - Pelle 9 - 9
Kasparov - Goldie 8 - 9

Goldie er ikke forvænt med sejre i CL-panelet, men Kasparov kom alligevel til kort, da han leverede gruppens svageste række, og sejren sender Goldie op foran den forsvarende CL-vinder, mens Pelle napper førstepladsen alene.

  Gruppe A: Sejre Uafgjort Tab Point Antal kr. Antal Rigtige
1 Pelle 1 1 0 4 22 19
2 Goldie 1 0 1 3 0 17
3 Centerkiosken 0 2 0 2 66 19
4 Kasparov 0 1 1 1 22 18

Gruppe B:
Sækki - Smilla 9 - 9
LeedsU - Mammon 9 - 10

LeedsU og Mammon dystede mod hinanden på U 5-5-44, som rent faktisk er kreeret af sidstnævnte, hvorfor man måske kan finde en eller anden retfærdighed i, at han også slap bedst fra duellen, mens dødt løb i gruppens anden kamp sørger for, at hverken Sækki eller Smilla har vundet endnu.

  Gruppe B: Sejre Uafgjort Tab Point Antal kr. Antal Rigtige
1 Mammon 1 1 0 4 16 18
2 LeedsU 1 0 1 3 44 19
3 Smilla 0 2 0 2 0 17
4 Sækki 0 1 1 1 0 18

Gruppe C:
Bøvsen - Halvor 8 - 10
Libero - YNWA 9 - 9

Halvor leverede et fornem gruppespil i sidste sæson, og følte derfor presset, da han åbnede denne sæson med nederlag. Der blev dog svaret godt igen med en sikker sejr over Bøvsen, som nu er én af bare tre tippere uden point. Uafgjort i gruppens anden kamp bevirker, at sejren ikke rykkede Halvor op på en placering, der sender ham videre i turneringen, så der er stadig lidt at indhente.

  Gruppe C: Sejre Uafgjort Tab Point Antal kr. Antal Rigtige
1 YNWA 1 1 0 4 66 19
2 Libero 1 1 0 4 22 19
3 Halvor 1 0 1 3 32 18
4 Bøvsen 0 0 2 0 0 17

Gruppe D:
Wallace - Vedel 8 - 9 
Notts F - Kastberg 8 - 11

Notts F var rundens bedste tipper i sidste uge, og stod for den sikreste sejr, da han bankede Wallace med hele 11-8. I denne uge løb han selv ind i samme røvfuld, da Kastberg rullede hele arsenalet ud, og satte ny CL-rekord, som ovennævnt, mens den nykårede DM-vinder fortsat viser udsøgt tipsform med anden sejr af to mulige.

  Gruppe D: Sejre Uafgjort Tab Point Antal kr. Antal Rigtige
1 Vedel 2 0 0 6 22 19
2 Kastberg 1 0 1 3 180 20
3 Notts F 1 0 1 3 138 19
4 Wallace 0 0 2 0 0 16

Gruppe E:
Flinca - Vædderen 9 - 9
Vision - Juel 8 - 9

I sidste sæson nappede Juel bare et enkelt point. I denne har han taget seks af seks mulige. Fornem udvikling af den tidligere signatur-mester, der holdt samme niveau som i første runde med en nier, mens Vision dalede fra en 10'er til en 8'er. Den slags nedture koster.

  Gruppe E: Sejre Uafgjort Tab Point Antal kr. Antal Rigtige
1 Juel 2 0 0 6 0 18
2 Vision 1 0 1 3 22 18
3 Flinca 0 1 1 1 0 17
3 Vædderen 0 1 1 1 0 17

Gruppe F:
Windue - Doctoren 10 - 9
Everton - Sputnik 9 - 8

De kommer til at skovle penge ind i Aabenraa og omegn, hvis Windue kan fortsætte i samme tempo, som han har åbnet turneringen. Heller ikke Doctoren havde noget beroligende til Sønderjyllands største tips-håb, som har fået åbnet et hold hul til nummer tre og fire, mens Everton fik vist, at formen er god nok, når bare han ikke møder Windue.

  Gruppe F: Sejre Uafgjort Tab Point Antal kr. Antal Rigtige
1 Windue 2 0 0 6 101 21
2 Everton 1 0 1 3 0 19
3 Doctoren 0 1 1 1 0 18
4 Sputnik 0 1 1 1 0 17

Gruppe G:
Reymann - Livpool 10 - 9
Marschall - Zingo FC 9 - 10

Reymann kendte ikke et eneste hold på kuponen, men det afholdt ham ikke fra at køre fire 10'ere i land, så hvordan skal det ikke gå, når han atter kender holdene? Marschall og Zingo FC konkurrerede på R 2-8-48, leverede begge 11 på opstillingen, hvorefter heldet stod CL-debutanten Zingo FC bi, mens Marschall højst overraskende stadig er på jagt efter første point.

  Gruppe G: Sejre Uafgjort Tab Point Antal kr. Antal Rigtige
1 Reymann 2 0 0 6 76 20
2 Zingo FC 1 1 0 4 16 19
3 Livpool 0 1 1 1 0 18
4 Marschall 0 0 2 0 0 17

Gruppe H:
Paulmann - Bigguy 8 - 9 
Leeds - Urias 9 - 11

Bigguy priser sig lykkelig for, at han mødte en formsvag Paulmann, for kun mod ham ville nieren have rakt til sejr, mens Urias knuste Leeds, der ellers tippede lige så godt som i første runde, hvor ni rigtige rakte til point, men mod en tipning som Urias leverede i denne weekend, holder de færreste stand.

  Gruppe H: Sejre Uafgjort Tab Point Antal kr. Antal Rigtige
1 Urias 1 1 0 4 184 20
2 Bigguy 1 1 0 4 0 18
3 Leeds 0 1 1 1 0 18
4 Paulmann 0 1 1 1 0 17
Pengelisten Kroner
Urias 184
Kastberg 180
Notts F 138
Windue 101
YNWA 66
Centerkiosken 66
LeedsU 44
Reymann 44
Halvor 32
Vision 22
Vedel 22
Libero 22
Kasparov 22
Pelle 22
Mammon 16
Zingo FC 16

PRÆMIELISTE!
1. Præmie = Rejsegavekort til værdi af 5000,- kroner sponsoreret af Danske Spil
2. Præmie = Rejsebevis for to personer til fodbold+to overnatninger i Hamburg (værdi 3200 kr.)
sponsoreret af Scandlines
3.-4. Præmie (tabende semifinalister) = 3 mdr. abonnement på Tipsbladet
Vinder af Pengelisten = fodboldtrøje efter eget valg til værdi af 500,- kr. hos Unisport
Tabende kvartfinalister = en bog sponsoreret af Forlaget Turbine:
- Mirakelmageren - portræt af Richard Møller Nielsen
- Kærlighed og Had i La Liga - Real Madrid vs Barcelona
- Krigeren - portræt af Luis Suarez
- 32 programmer - en bog om fodboldprogrammer

Deltagende klubber og repræsentanter:
Centerkiosken, Centerkiosken
DM i Tips, Vedel
www.vestjysktipsturnering.dk, Windue
Pedersens Familieklub, Libero
Larhans Tipsturnering, Leeds
Lunds Tipsturnering, Sækki
Silkeborgmesterskabet 2012, Livpool
Tipslegende, Wallace
Team Vision, Vision
Tannhäusers Tipsturnering, Notts F
Dragonerne, Reymann
Yggdrasil, Urias
Mads Til Havs, YNWA
TipsTrav, Pelle
Halvors Top Tips, Halvor
Tippeklub.dk, Paulmann
Tipsturneringen Trolini, Bøvsen
Tipsklubben anno 1998, Doctoren
Tipsklubben BK 22, Smilla
Stjernetips, Bigguy
Stjerneligaen, Vædderen
Tippelogen, LeedsU
Det Jyske Mesterskab, Flinca
Overvismændene, Goldie
Wild Card, Juel
Wild Card, Kastberg
Wild Card, Mammon
Foran Nummer 2, Kasparov
www.wernerclausen.dk, Everton
2½ uge, Sputnik
Nørregades Tipsklub, Zingo FC
Danske Spil, Marschall