Spilforslag til Superligaen: BIF og FCK skal begge hjælpe til gevinsten
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: BIF og FCK skal begge hjælpe til gevinsten

Vi er klar med spilforslag til samtlige syv Superliga-kampe i den kommende spillerunde.

Fredag kl. 19.00
AC Horsens – Silkeborg IF
1
2,65 @ bwin 

Silkeborg fik en drømmestart på det nye stadion, da AGF blev besejret med 2-1 på JYSK Park. Nu venter en helt anden kamp i en ganske anden kulisse, når AC Horsens tager imod på CASA Arena.
For mens både AGF og Silkeborg har en ambition om at have bolden, har ingen hold haft så lidt boldbesiddelse i denne sæson som AC Horsens, der også ligger i top over statistikkerne for både tacklinger og luftdueller, mens Silkeborg ligger i bund i samme oversigter.

Pointen er, at Silkeborg her kommer op mod en modstander, som holdet risikerer at slå sig på, hvilket altså også er sket for netop AGF og Lyngby i denne sæson, mens AC Horsens ikke var mange minutter fra at få point mod OB på udebane i sidste runde.
Silkeborg får det svært med kontrasten til sidste rundes festlige stemning, når det gælder udekamp fredag i Horsens. Vi takker for det pæne odds på hjemmesejr, mens de mere forsigtige typer kan spillet 1-tallet som DNB til odds 1,95 ved samme bookmaker.

Lørdag kl. 16.00
Hobro – Randers FC
Under 2,5 mål
1,65 @ bwin

Hobro har gjort det pænt efter holdets tilbagekomst til Superligaen, hvor især sidste rundes nullert i Parken imponerer. Her stod træværket i vejen for Hobro-scoringer, og i det hele taget har offensiven ind til videre manglet den skarphed, som udgør forskellen på holdene i toppen og bunden af Superligaen.

Heller ikke Randers har vist sig fra holdets mest målfarlige side endnu. Paradoksalt nok bød 0-3-nederlaget til FC København på flere gode tilbud, men ellers er billedet, at Randers for tiden har svært ved at producere chancer: Holdet skraber bunden i statistikkerne, hvor Randers blot har haft 8 skud på mål i løbet af de første tre spillerunder.
Både Hobro og Randers får selvfølgelig hul på bylden før eller siden, men der er ikke meget, der tyder på, det sker i denne weekend. Hobro måtte forlade banen uden at score i halvdelen af holdets 16 hjemmekampe, da holdet sidst gæstede Superligaen, og fire af seks indbyrdes kampe mellem holdene er endt med under 2,5 mål, som derfor bliver spilanbefalingen til lørdagens kamp på DS Arena.

Søndag kl. 12.00
Lyngby – FC Nordsjælland
Begge hold scorer
1,48 @ bwin

Disse linjer skrives før Lyngbys hjemmekamp i EL-kvalifikationen mod Krasnodar, men billedet ind til da har været, at de kongeblå har haft en smule svært ved at spille på to heste.
I hvert fald har den ellers så solide defensiv vist store sprækker i de sidste par kampe, hvor Lyngby har indkasseret ni mål. Det er dårlig timing før at møde med FC Nordsjælland, som har scoret otte mål i sæsonens første tre kampe, der alle er blevet vundet.

Overvejelser for denne kamp gik længe på at anbefale spil på udeholdet, men Lyngbys solide statistik på hjemmebane – hvor holdet blot har tabt én kamp i år taler trods alt imod.
Til gengæld er det interessant, at Lyngby har scoret mål i syv af otte kampe på eget græs i dette kalenderår, mens FC Nordsjælland ikke har forladt en udekamp i 2017 uden at score.
Vi går derfor efter, at begge hold scorer til odds 1,48. Og vovehalse, der trods alt tror på FC Nordsjælland, kan jo spille på, at begge hold scorer, mens udeholdet vinder til odds 4,25 hos bwin.

Søndag kl. 14.00
Helsingør – FC Midtjylland
Paul Onuachu scorer mål
2,10 @ 

FC Midtjyllands nigerianske angriber hører blandt ligaens skarpeste, og efter hans to scoringer i de to kampe, han har spillet i denne sæson, er totalen for kalenderåret 2017 oppe på 14 mål i 18 Superliga-kampe.

Nu venter så en opgave mod FC Helsingør, der allerede har vist, at holdet skal tages seriøst i den bedste række, hvilket de vist kan skrive under på i det sønderjyske. Men oprykkerne får det ikke desto mindre svært over for en angribertype som Onuachu, som der altså ikke findes mange af i 1. division. Læg dertil at FC Helsingør – ifølge Tipsbladets egen opgørelse – kunne stille med en af ligaens laveste gennemsnitshøjder (182,3 cm.) i premiererunden, og der tegner sig et billede af, at den 201 centimeter høje forward bliver en for stor mundfuld for de pasningsstærke sjællændere.

Odds 2,10 er måske ikke alarmerende højt, men anderledes kan det næsten ikke være, når der er tale om en af ligaens skarpeste afsluttere i en direkte duel mod et oprykkerhold. Vær i øvrigt opmærksom på, at disse linjer er skrevet før FC Midtjyllands EL-kvalifikationskamp mod Arka Gdynia.

Søndag kl. 16.00
OB – AaB
1
2,05 @ bwin

AaB har taget forårets elendigheder med sig ind i den nye sæson, der blot har givet et enkelt point efter det imponerende 1-1-resultat i premierekampen ude mod FC København. Status for nordjyderne er, at holdet blot har vundet tre kampe i kalenderåret 2017, mens de sidste 17 kampe på udebane blot har givet en enkelt sejr, som ligger helt tilbage i februar, hvor AGF blev besejret med 2-1.

Nu venter så en kamp mod OB, der har fået en pointmæssigt godkendt start på sæsonen efter sejre i de sidste to kampe. Det holdt dog hårdt i den seneste kamp mod AC Horsens, og cheftræner Kent Nielsen leder fortsat efter den rigtige sammensætning af spillerne især offensivt.

Det plejer dog ikke at være et problem for Kent Nielsen specifikt mod AaB, som han har slået i tre af de sidste fire kampe efter 1-5-snitteren tilbage i august 2015. Omvendt må Morten Wieghorst konstatere, at OB ikke hører til de hold, han har det bedst med at spille mod, da AaB-træneren blot har vundet 4 af 17 kampe mod fynboerne i sin karriere som Superliga-træner.
OB er stærke på hjemmebanen, hvor AaB ikke har vundet siden 2014, og hvor fynboerne i det hele taget kun har tabt to gange i indeværende kalenderår. Selv om odds er raslet ned i løbet af ugen, er 2,05 på hjemmesejr stadig en anbefaling værd.

Søndag kl. 18.00
Brøndby IF – FC København
Over 9,5 hjørnespark i kampen

1,65 @ bwin
Brøndby stiller op til det københavnske derby som favorit hos bookmakerne for første gang siden 2009. Her skal det dog ikke handle om, hvem der vinder kampen. Derimod spiller vi på, at totalen af hjørnespark ender på flere end 9,5 i løbet af kampen.

Ser vi på Brøndbys første tre kampe i Superligaen, har de indeholdt 14, 18 og 13 hjørnespark, mens FC Københavns kampe har indeholdt 17, 9 og 10 hjørnespark. Totalen for Brøndby i sidste sæson var 11,5 hjørnespark pr. kamp, mens FC København kunne mønstre et snit på 9 hjørnespark.
Zoomer vi ind på de indbyrdes opgør i sidste sæson, indeholdt de henholdsvis 12, 14, 4 og 13 hjørnespark.

Det virker med andre ord ikke som om, chancen for mindst 10 hjørnespark er lav, så vi satser på godt gang i hjørnesparkene til odds 1,65.

Mandag kl. 19.00
SønderjyskE – AGF
Morten ”Duncan” Rasmussen scorer

2,60 @ 

Både SønderjyskE og AGF skuffede i sidste runde med 1-2-nederlag til henholdsvis FC Helsingør og Silkeborg. Skuffe er måske så meget sagt i tilfældet AGF, som altså var oppe mod 10.000 tilskuere på et spritnyt stadion i Silkeborg, mens det var mere smerteligt for SønderjyskE at følge en perfekt afviklet 4-1-sejr over AaB op med et nederlag hjemme til FC Helsingør.

Sådan er Superligaen så uforudsigelig, omend en sikker faktor de senere år har været Morten ”Duncan” Rasmussen, der typisk er garant for et tocifret antal scoringer hver sæson.
I denne sæson har Duncan scoret to mål i de første tre kampe, og dermed er totalen for kalenderåret 2017 oppe på 9 mål i 12 Superliga-kampe. Det antal kan sagtens forhøjes, når modstanderen mandag er SønderjyskE, som Duncan har et af de pæneste scoringssnit imod med 10 scoringer i 18 kampe i løbet af karrieren.