Da FC Amager gik konkurs en lørdag i slutningen af marts 2009, var det et hårdt slag for mange [tankestreg] ikke mindst direktøren for det hele, Todi Jónsson. Den 37-årige færing havde ligget vandret i en længere periode for at finde de investorer, der kunne lukke det økonomiske hul og bære klubben om ikke andet frem til sæsonafslutningen, men det lykkedes ikke, og så var eventyret forbi, før det rigtig kom igang.
I marts 2007 havde Jónsson overtaget aktiemajoriteten i Fremad Amager A/S og 16 måneder senere, den 1. juli 2008, blev FC Amager dannet som overbygning på fire af de 17 fodboldklubber på Amager, Fremad Amager, Kastrup, Dragør og Kløvermarken. Visionerne var store. FCA skulle i SAS Ligaen i sommeren 2010, man var med i et stort stadionprojekt i Ørestaden, og klubben skulle også fungere som en slags akademi for færøske talenter, men det holdt altså kun otte måneder, før det var forbi.”Måske skulle vi have fokuseret helt på fodbolden og ikke en masse andre ting, men jeg kan altså ikke sige så meget omkring de økonomiske ting i konkursen, for kurator har endnu ikke afsluttet boet, men det var da en hård tid. Jeg havde mange kasketter på i de sidste uger og skulle skaffe mange penge, men desværre lykkedes det ikke, og det er jeg da ked af. For det var meningen, at det skulle have været et mange-årigt projekt, for det tager jo tid at få en klubfølelse frem for en ny klub. Men potentialet var stort. Der var fin lokal opbakning til tingene, men da finanskrisen så kom, fandt vi hurtigt ud af, hvor skrøbeligt det var,” fortæller Todi Jónsson, der også selv skød en del af sin formue fra tiden som angriber i Lyngby, FC København og norske Start i projektet.”Jeg bor stadig i hus og kan forsørge mine børn, men jeg har tabt en del. Det har jeg,” siger færingen om det korte forløb, hvor der både var godt og skidt.Det var godt, da man rykkede op i den næstbedste række, dannede FC Amager og startede med at slå Lyngby med 4-2 i den første kamp, mens erhvervsmanden Brian Mollerup (FC Midtjylland, Slagelse Dream Team) var kommet til som bestyrelsesformand med det store stadionprojekt i bagagen, men det positive forsvandt hurtigt, for FC Amager havde brugt en ulovlig spiller og blev taberdømt 3-0, og så ramte finanskrisen.Syv måneder senere var det slut og konsekvenser af det er noget, der ærgrer Jónsson i dag.”Jeg synes måske godt, DBU kunne have været lidt large i stedet for at sende både Fremad Amager og Kastrup to rækker ned. Det var jo ikke deres skyld, at FC Amager gik konkurs. Klubberne var med for at styrke det fælles ungdomssamarbejde, de var med i en god mening, men der var ikke økonomi forbundet med det. De havde ikke lagt penge i det, så det synes jeg var hårdt,” siger Todi Jónsson, der ikke længere har kontakt til de gamle samarbejdspartnere.”Der skulle jo findes en syndebuk,” som han konstaterer.Til gengæld snakker han stadig med cheftræner Michael Madsen og nogle af spillerne fra dengang. Og så blev han også selv aktiv på banen ovenpå konkursen.
Gensyn med rødderne
“Bagefter havde jeg brug for at tage en pause og være sammen med min familie, men samtidig havde jeg kontakt hjem til min gamle klub Klaksvik. De havde sportslige problemer i bunden af den bedste færøske række, så jeg tilbød at hjælpe dem, selv om jeg ikke have spillet i to år. Så det gjorde jeg. Jeg trænede lidt med i BSV her i Vedbæk, og så fløj jeg op til kamp lørdag og hjem igen mandag. Det lyder måske lidt vildt, men det var ikke meget anderledes end min tid i Norge, hvor jeg også pendlede fra København.”
“Jeg manglede selvfølgelig noget grundtræning, men det gik nu fint alligevel. Jeg har stadig lidt hurtighed i mig, og spillemæssigt var der ingen problemer. På forhånd var jeg lidt bekymret for, hvordan der ville blive taget imod mig, for jeg har jo et vist navn i færøsk fodbold, men det var fantastisk. Jeg nød hvert sekund, jeg spillede. Jeg kom rundt på nogle stadions, hvor jeg ikke havde været i 20 år, men mange af klubfolkene var de samme, de var bare blevet lidt grå lige som mig. Så efter jeg var mentalt træt af fodbold for tre år siden, hvor jeg stoppede, så fik jeg virkelig glæden tilbage,” fortæller den kortvarige Klaksvik-angriber, der dog kun fik scoret et enkelt mål og heller ikke kunne forhindre den færøske storklub i at blive ramt af den første nedrykning i klubbens historie.Så det var vel meget symbolsk for året, der gik.”Nej, sådan kan du slet ikke stille det op. Jeg gav min barndomsklub en håndsrækning, og vi gjorde det så godt, vi kunne. Det er ærgerligt, at vi rykkede ned, for folk i bygden holder meget af fodbold, men jeg vidste, hvad jeg gik ind til, og det var en stor oplevelse at være tilbage, selv om jeg på forhånd ikke havde noget at vinde,” siger den tidligere klubejer, der også kan kigge tilbage på et år, der for 12 uger siden gav den efterhånden store familien Jónsson det fjerde barn i form af en søn.I fremtiden venter et comeback for FCK Old Boys, og så er han også klar til at starte et nyt projekt udenfor banen. Det er stadig i fodboldverdenen, men det er noget helt andet end FC Amager.”Jeg har længe tænkt, at der mangler en eller anden form for individuel coaching af yngre fodboldspillere, der af den ene eller den anden grund er ved at miste lysten til sporten. Derfor vil jeg starte en coachingskole, hvor jeg individuelt kan hjælpe spillere fra 8 år og opefter. Det kommer til at handle om motivation, coaching og træning af individuelle færdigheder, og det bliver både for bredden og eliten. Det tror jeg, at der er et stort behov for, og det glæder jeg mig til at starte op i den nærmeste fremtid,” siger Todi Jónsson.
LIVE
TransferLIVE: Tidligere BIF-talent i stort skifte
INTERVIEW
Skamroses af Thomas Nørgaard
NYHEDER
Hjulmand vækker opsigt til første træning
NYHEDER
Thomas Frank: De vinder VM
Tuchel forsvarer sin taktik
EKSKLUSIVT
Brøndby tæt på ny forstærkning
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Messi sætter ord på vildt drama
EKSKLUSIVT
Spændende transfermelding om Maxsø
Lerby rystet: ‘Fik det ene chok efter det andet’
INTERVIEW
Fra FCK til Brøndby – banker på til Superligaen
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De kommer i VM-finalen
EKSKLUSIVT
Afslører Dario Dumic-plan
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Kim Milton: ‘Det har ødelagt fodbold’
TOPNYHED
Medie: FCM afviser bud på 187 mio.
NYHEDER
Allsvenskan-klub henter dansk topscorer
NYHEDER
Er han løsningen i AGF?
INTERVIEW
‘Det var verdens undergang’
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
NYHEDER
Thorup trækker overskrifter: Som en tyv om natten
STORT INTERVIEW
Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub
EKSKLUSIVT
Afslører klar strategi: ‘Han skulle spille i FCK!’
TRANSFER
Så meget tjener Man Utd på Greenwood-transfer
INTERVIEW
Taler varmt om ny Brøndby-stjerne
MEDIE
I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil
MEDIE
Derfor trækker FC København-transfer ud
MEDIE
Transferbombe i Manchester United
TOPNYHED
Stortalent skriver under med FC Midtjylland
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København sælger Hatzidiakos
TOPNYHED
Begejstret for Jacob Neestrup
AVIS
Det er Frankfurt klar til at smide for Gaaei