- Hvad er planen, Menno?, spørges der fra AaB-repræsentanten Jesper Simoni i Tipsbladets Fanklubben.
Søndag kl. 16 står AaB foran finale 2 ud af 10, som klubben selv markedsfører nedrykningsspillet som, når AaB gæster Superligaens bundprop fra Vejle.
Den første “finale” var tilskuerne på Aalborg Portland Park vidne til en nedsmeltning af sjældent sette dimensioner, da Superligaens nummer 8 fra Viborg FF i momenter troede, de var FC Barcelona. Hvor var det dog latterligt at sidde og se på. 4-0 sejrede gæsterne. Røvfuld!
Derfor skal der nu helt andre boller på suppen. Jeg tror, vi er mange med rødhvide hjerter, der forventer at se en helt anden indstilling, en helt anden attitude, fra en samlet AaB trup, end vi var vidne til i kampen mod Viborg. Rigtig mange har rigtig meget de skal ud at bevise. Nogle mere end andre – den sidste del kommer vi tilbage til.
AaB har hentet 20 ud af 21 point mod de andre bund 6-hold. Tallene isoleret set burde give en vis form for ro, men sandheden er også, at man i flere af de kampe har været decideret heldige med at få point ud af kampene. Når det så alligevel er lykkes, så er det fordi man har kriget og fejdet sejren hjem.
Spillemæssigt er det vist de færreste, der efterhånden ved, hvad AaB helt nøjagtigt vil, når bolden ruller. Det berygtede ultimative pres er for længst pakket væk. Nu er det mere sporadisk hvordan man presser. Ofte er det med 2-3 mand fremme i pres, i mens resten af holdet står og nyder synet. Jeg er ikke et taktisk geni, men jeg kan da se, at det ikke er sådan et godt og koordineret presspil skal fungere.
Derfor er det helt fair at stille AaB-træner van Dam følgende spørgsmål; Hvad er planen, Menno?
I bliver nødt til at forholde jer til det, AaB
Imens Menno van Dam sikkert kan bruge timer på at forklare planen, så skal jeg gøre det marginalt kortere. Det handler om overlevelse! Og hvordan gør man det? Det gør man ved at krige og fighte inde på banen. Der skal blod på knæene, og man skal være så træt og smadret bagefter, at man end ikke orker at tage på Café Stygge før tidligst 24 timer, efter at statussen som Superligshold er sikret.
Vi har brug for spillere som udstråler, at de lever og ånder for AaB. Jeg ved da godt, at lejespillere næppe er dem, der får tatoveret AaB logoet på overarmen, når deres lejeophold slutter om et par måneder, men vi har brug for at alle står sammen. Derfor var det også et lortetidspunkt, at det kom frem, at tre AaB-spillere var taget videre fra en hyggelig aften med 1. holdstruppen, og så ind på en natklub. Isoleret set ikke noget, der kan pisse mig af.
Der er 0% chance for, at det kommer til at påvirke deres præstation på søndag, men det er signalværdien. Hele sagen har fået uforholdsmæssig meget opmærksomhed. Den ene tossede sportsredaktør og “ekspert” efter den anden har råbt og skreget på bål og brand.
Her må jeg bare tage hatten af for måden, AaB har håndteret det på. Man har været åbne om forløbet, spillerne har stået til rådighed, og der er blevet undskyldt. Må jeg anbefale de tre ungersvende at købe en kasse bajere og så tage den i privaten næste gang. I Aalborg går vi tydeligvis ikke i byen og får stresset af, med mindre man har vundet en kamp inden for de sidste 48 timer.
Nå… Tilbage til det det i virkeligheden burde handle om. Fodbold. Uanset hvor meget Menno Van Dam er træt af at blive konfronteret med nedrykningsspøgelset, så bliver han og alle i og omkring AaB nødt til at forholde sig til det.
AaB er inden rundens kampe tre point over ‘stregen’, og med et Lyngby-hold, der som vanligt finder ny energi, når foråret rammer og de første pollental bliver indrapporteret og et Vejle-hold som har Nordeuropas farligste angriber i German Onugkha, så er der maksimalt pres på AaB nu. Sæsonens to første møder med Vejle er resulteret i to uafgjorte kampe, hvor Vejle i første møde med rette kunne føle sig mest skuffet over 2-2 resultatet, og hvor AaB modsat stadig må undre sig over, hvordan det lykkedes Vejle at lave tre mål i Aalborg – det ene smukkere end det andet – i 3-3 kampen.
Alt det er historie.
Det kan vi ikke bruge til ret meget, når kampen bliver fløjtet op kl. 16.00 i Vejle søndag. Her er det kun point der tæller. Begge klubber har den fordel, at de allerede kender resultaterne af Lyngbys og Sønderjyskes kampe, hvilket kan vise sig afgørende hen mod slutfasen, hvis der lige pludseligt skal jagtes et resultat.
Én ting er sikkert. AaB må ikke tabe i Vejle. Ikke pga stillingen efter 24 runder, men pga moralen og selvtilliden.
Jeg kan godt tvivle på at en af Europas yngste trupper, som AaB jo er, kan håndtere at være den, der skal jagte noget, som jo vil være tilfældet hvis man undervejs ender under nedrykningsstregen. Det er nok noget af det, der bekymre mig mest. Det kan kun tiden vise. Det bliver spændende at se, hvilke 11 spillere Menno van Dam mener er de rette til den opgave.
Bliv ikke overrasket hvis de tre førnævnte AaB spillere, der ikke overholdt deres sengetid, alle er at finde på bænken. Ikke pga deres bytur, men fordi den her skal kriges hjem med spillere, der kan mærke den her smerte helt ind i deres eget hjerte, og det tror jeg, man skal være et par unge blonde nordjyske knægte for virkelig at kunne.
Søndag kl. 16 står AaB foran finale 2 ud af 10, som klubben selv markedsfører nedrykningsspillet som, når AaB gæster Superligaens bundprop fra Vejle.
KOMMENTAR 
NYHEDER
NYHEDER
EKSKLUSIVT
LIVE
NYHEDER
BIZART
EKSKLUSIVT 
HELT VILDT
AVIS
INTERVIEW
MEDIE 
NYHEDER
KARAKTERER
NYHEDER
EKSKLUSIVT
HELT VILDT
INTERVIEW
INTERVIEW
EKSKLUSIVT 
NYHEDER
TOPNYHED
MEDIE
HELT VILDT
TOPNYHED
NYHEDER
DAGENS SPILFORSLAG
NYHEDER
INTERVIEW
NYHEDER
DAGENS SPILFORSLAG
