HVAD HULEN! Skal vi ikke snakke indkast, Trump, Zelenskyj og Lars Seier Christensen? Jo, jo – på et andet tidspunkt, men lige nu handler det om fodbolden, selvom alle de andre emner kom til at skygge for den kæmpe kamp, der netop er færdigspillet i Parken – og et eller andet sted endte som den forventede fuser.

Det så ellers lidt anderledes ud fra første fløjt.

HAVDE CHELSEA spillet langsommere i første halvleg, så var transmissionen endt som lysbilleder… Hmm – måske en joke i boomer-afdelingen, men uanset hvad, så fik FCK trukket al nerve, fart, intensitet og kvalitet ud af Chelsea i de første 45 minutter.

Perfekt gameplan lagt af Jacob Neestrup – og udført nærmest fejlfrit af et disciplineret FCK-mandskab med fem mand i bagkæden og en hårdtarbejdende midtbane.

SAD MAN ikke med en fornemmelse af, at FCK sagtens kunne liste en uafgjort hjem på den måde? Jo sgu’ da – altså lige indtil anden halvleg var 56 minutter gammel – og vi alle råbte ‘ÅH NEJ, RAMAJ’.

For bliver vi i lysbilledegenren, så var Reece James hug på kassen ikke et kamera havde store problemer med at følge hele vejen.

Ramt ujævnt, beskeden fart, men alligevel blev tyske Diant Ramaj fanget i ubalance og lignede ikke ligefrem en panter, da han skulle kaste sig til sin højre side.

DROP? Njaar, måske ikke, men bestemt ikke en klasseaktion eller noget, der skulle indikere, at FCK har lejet den nye Alisson Becker…

Selvfølgelig er det ikke Ramajs skyld alene, at FCK taber 2-1 til Chelsea, men målet punkterede fuldstændig FCK’s gameplan – og fik selvfølgelig tændt lidt op under Chelsea, der også havde benyttet pausen til at sætte spillere som Enzo Fernandez og Nkunku ind. Klare forstærkninger – og et signal om, at Chelsea nok havde taget for let på tingene i første halvleg.

ALLIGEVEL KOMMER FCK ganske flot ud af dysten:

FCK var bedre på kuglen end i nogen kamp i denne sæson. Hurtige pasninger – ofte førstegangs, fart i afleveringerne og med mod i tanke og handling.

• Midtbanefolkene med Victor i spidsen var stærke i presset – og ikke bange for at gå til Chelsea-spillerne.

• Fantastisk disciplin i de bageste rækker. Ikke mindst i første halvleg.

• Elias Achouri kunne også udfordre på det her niveau, men han afslutter ganske enkelt for dårligt.

• Gabriel Pereiras hovedstødsmål var Premier League-klasse, og reduceringsmålet gav virkelig FCK blod på tanden. Fed indstilling.

NEJ, FCK’S CHANCE for en samlet sejr over Chelsea kan ligge på bagsiden af de frimærker, vi nu ikke længere skal købe for at sende breve med PostNord, men FCK får alligevel vist sig flot frem på den europæiske scene.

Et sted, hvor unge Victor Froholdt atter strålede – og hvis jeg sad i en Premier League-klub, så havde jeg sat adskillige krydser ud for den unge midtbanespiller, der sagtens kunne have en fremtid som kæmpe motor i verdens stærkeste liga. Han har både løbevilligheden, nærkampstyrken, men også overblikket og touchet på bolden.

DET KAN han jo passende bevise endnu engang, når FCK gæster Stamford Bridge i næste uge! For ham dér, han er ikke i FCK i mange år.