Blog: Det må briste eller bære for OB

Det lykkedes ikke OB at hente en forstærkning på transfervinduets sidste dag. Nu vil omgivelserne se kritisk på OB



OB har sat sig selv under pres. Det er svært at komme frem til andet, når man skal kommentere transfervinduet med fynsk fokus.

Hvor nogle OB-fans er klar til at fatte høtyv og fakler, vil jeg som journalist blot tillade mig at undre mig en smule i dette nuancerede skriv.

OB har hele tiden meldt ud, at man vil forstærke sig i dette vindue, og derfor vækker det undren hos undertegnede, at fynboerne sælger en af holdets største profiler – Mohamed El Makrini – dagen inden Deadline Day uden at hente en erstatning. OB-truppen tæller ganske vist mange spillere, der kan begå sig på midtbanen, men Mohamed El Makrinis betydning for OB-holdet som arbejdshest og defensivt anker har været stor.

Det er svært at pege på en oplagt afløser i truppen, for Izuanna Uzochukwu har endnu til gode at vise sine kvaliteter i OB-trøjen, og hverken Casper Nielsen, Jens Jakob Thomasen, Nana Welbeck eller Mathias Thrane har samme fysiske tilstedeværelse. Til gengæld er de bedre boldspillere, og OB’s kan med rette advokere for, at offensiven bliver styrket med rokaderne på midtbanen.

Men når OB kun har scoret 16 mål i 21 Superliga-kampe i denne sæson, er det også overraskende, at der ikke kan findes en spiller, man mener kan styrke angrebet. Signalet fra OB-lejren har været, at man ville styrke offensiven i dette transfervindue, og selvom Casper Nielsen kan give nye offensive værkstøjer til Kent Nielsen og kompagni, havde de fleste iagttagere forventet, at fynboerne ville sikre sig en angriber, der kunne være garant for mål i foråret. Eller i det mindste aflaste Anders K. Jacobsen og Rasmus Festersen.

Skal man komme OB-ledelsen i møde, kan man godt se det fornuftige i at undlade at hente en halvdyr udenlandsk angriber, som man ikke er sikker på. Et panikkøb halvanden time før transfervinduets lukning ville næppe heller have tændt et lys i mørket for de kritiske fans. Omvendt vil der nu være ekstra pres på de tilbageværende offensivspillere i OB-truppen. For hver OB-kamp uden scoringer vil omgivelserne kunne stille spørgsmålet: Hvorfor handlede I ikke i vinterens transfervindue? Kritikken vil ikke gå på den manglende aktivitet på Deadline Day, men på vintervinduet generelt.

OB’s sportsdirektør Jesper Hansen har forklaret, at han har stor tro på truppen, og træner Kent Nielsen mener også, at de forhåndenværende søm er gode nok til at sikre fremgang for OB. Lige nu bliver der set kritisk på OB’s ageren i transfervinduet, og den eneste måde at ændre det på er via sejre. Derfor er presset på OB stort.

Jeg har før refereret til den store tysk-amerikaner Eric Fromms ord om, at den succesfulde revolutionær er en statsmand, mens den usuccesfulde er en kriminel. Disse ord er atter aktuelle, når det handler om OB, der har skiftet det meste af spillertruppen ud på halvandet år. Hvis det hele ender med succes, må man have respekt for OB, der ikke har rystet på hånden trods omgivelsernes kritiske blik. Hvis det modsatte skulle ske, og OB rykker ned, har sæsonen været en klar fiasko.

Men dette transfervindue er et signal om, at der er en stålsat tro på, at efterårets kampe var et bump på vejen, og at tilføjelserne af U21-landsholdets Casper Nielsen samt Mercedes-manden Ryan Laursen kan gøre en forskel. Det kan lyde modigt, når man tager afgangen af El Makrini med i betragtningen.

Det må briste eller bære for OB i foråret, og man kan undre sig over, at klubben ikke har forstærket sig yderligere, når det er den klub i Superligaen, der har underpræsteret mest i forhold til egne og omverdenens forventninger. Aktiviteter i et transfervindue vil altid enten blive tolket som et stærkt signal om handlekraft eller en skuffende passivitet, og OB-ledelsen har denne vinter signaleret, at man har is i maven.

Tiden må vise, om projektet lykkes, og når jeg spørger mine kolleger på redaktionen, er der heller ingen af dem, der har OB som største nedrykningsfavorit. Der tales om EfB’s voldsomme udskiftning som et stort sats, om AGF’s passivitet som et (over)modigt valg og om Viborgs pauvre offensiv. Nedrykningsspillet bliver et hundeslagsmål, og OB vil givetvis blive involveret – og så er spørgsmålet, om man er forberedt på de grimme nedrykningskampe, som nogle af de andre bundhold trods alt har prøvet flere gange før.

Der er pres på den fynske klub. Kun sejre kan modbevise omverdenens skepsis i fodboldens sort-hvide verden. 





LIVE

TransferLIVE: OB sælger forsvarspiller

Ny FCK-juvel? ‘Han excellerer på de områder’

Her kan du se AGF mod Lech Poznan

Superliga-træner måtte give meget svær besked

‘Der er ikke styr på noget som helst i FCK’

På blokken i Brøndby – drømmer om udlandet



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

‘Jeg tror, at de skuffer fælt’

De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen

AGF får drømmelodtrækning i Champions League

Dansk duo trækker overskrifter i Italien

Afsløring: Plot-twist for FCK – skifter sin agent

‘De har haft det værste transfervindue’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF – Brøndby IF

Afsløring: AC Horsens scorer stort millionbeløb

Vil til Premier League – United foran Arsenal

Her er VM-turneringens hold

Uventet dansk mester? ‘Kan løbe med det hele’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud

Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’

God Europa League-lodtrækning til FC Midtjylland

Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold

Afsløring: Bombe – Junker i Superliga-skifte

Transfer på vej: Fraværende til FCK-træning

Nu taler Messi

Viborg FF – OB

Ny storklub overvejer Pierre-Emile Højbjerg

Søgte råd hos tidligere FCK-stjerner



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

“Erstatningen for Vallys bliver en udlænding”

Paulinho tager hjem til Brasilien

Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner

Raser inden FCM-brag: ‘Uacceptabelt!’