Lad det være sagt med det samme: Jeg mener, at Jacob Rasmussen er den helt rigtige anfører for Brøndby IF. Det har han vist fra første gang, han trak en gul trøje over hovedet. Han er en leder på banen, og han er også rigtig god foran en mikrofon. Sidstnævnte er en egenskab, jeg mener, man kun kan undervurdere hos en anfører.
Når det så er sagt, så mener jeg, at håndteringen af, hvor anførerbindet skulle placeres, har været håbløs. Da sæsonen startede, havde vi en anfører og en viceanfører, som umiddelbart ikke så ud til at skulle have mange startpladser, i form af Kevin Mensah og Ohi Omoijuanfo. Tredjevalget til anførerhvervet var så Daniel Wass, og han har spillet væsentligt mere i denne sæson, end de to andre, hvorfor han de facto har været anfører i sæsonens første kampe. Og det har han da for så vidt også gjort fint.
Men det er jo noget underligt noget at starte sæsonen med to spillere, som har langt til startpladserne, som anfører og viceanfører. Og allerede i foråret har det jo stået lysende klart, at hverken Ohi eller Mensah kom tættere på spilletid efter et transfervindue og en sommerpause. Så det anførerskifte, som nu er trådt i kraft, skulle jo være sket for længe siden. Og allersenest i sommerpausen.
Der hvor det så bliver rigtig mærkeligt er jo, at Daniel Wass ikke engang er blevet viceanfører. Her er valget faldet på Patrick Pentz. Og der er jeg måske puritansk, men jeg mener ikke, at målmænd skal være anførere. Men sådan er der så meget.
I første omgang var det altså også ret specielt, at Daniel Wass ikke blev anfører i 2023, da Andreas Maxsø blev solgt. Det havde på mange måder været det naturlige valg dengang, hvor Kevin Mensah heller ikke ligefrem vadede i spilletid.
Morten SvanBrøndby IF-fan
Mon ikke, Daniel Wass havde været en udmærket viceanfører? Måske endda som en del af en anførergruppe, hvor vores østrigske keeper også kunne indgå.
Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, om det her har nogen betydning for truppen og samarbejdet mellem spillerne. Forhåbentlig er alle så professionelle, at det ikke spiller nogen rolle, men det kan vi indtil videre kun håbe på.

En serie af mærkelige beslutninger og dårlig timing
Jeg tror, at meget af balladen kunne være undgået, hvis skiftet var sket i sommer, og Daniel Wass var blevet viceanfører. Ingen af de ting skete som bekendt, og så er det jo naturligt, at der bliver en historie ud af det. Særligt, når Daniel Wass i interviews i løbet af sæsonen ikke har gjort det mindste for at få det til at lyde, som at han var Jesper Sørensens største fan.
I første omgang var det altså også ret specielt, at Daniel Wass ikke blev anfører i 2023, da Andreas Maxsø blev solgt. Det havde på mange måder været det naturlige valg dengang, hvor Kevin Mensah heller ikke ligefrem vadede i spilletid.
Dengang faldt valget som bekendt på den omskolede venstre back, og der er ingen tvivl om, at Kevin Mensah har været eksemplarisk og et godt forbillede, ligesom jeg føler mig overbevist om, at hans betydning for stemningen i omklædningsrummet er stor.
Daniel Wass er en helt anden type. Han går forrest på en anden måde, og det er givetvis ikke den måde, som Jesper Sørensen foretrækker fra sin anfører, men det vidste man jo allerede i juli måned, da sæsonen skulle til at begynde. Så hvorfor vente med at pege på Jacob Rasmussen?
For lad mig slutte, som jeg startede: Jacob Rasmussen er det helt rigtige valg som anfører. Det tror jeg ikke, at ret mange kan være uenige i. Men timingen af valget er mildest talt uheldig.

LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
Her kan du se AGF mod Sabah FK
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
LIVE
TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
MEDIE
FCM-transfer i fare
MEDIE
Henter Mads Junker
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
MEDIE