Viborg går en spændende transfer-sommer i møde. Men hvilken Superligaklub gør ikke det, kunne man selvfølgelig også fristes til at sige? Efter to sæsoner med meget opadgående formkurve kan den netop overståede sæson nok beskrives som den bløde mellemvare. En lidt lunken ottendeplads, hvor man på den ene side kæmpede med at finde spillet og udtrykket, men dog alligevel på den anden side aldrig rigtig blev fedtet ind i det værste bundgys. Not great, not terrible.
Efter henholdsvis den fænomenale oprykningssæson med en syvendeplads og Europa-kval foran den skrøbelige kæmpe på lerfødder fra Aalborg, og derefter den herostratiske fjerdeplads, hvor man var et bittert mål fra bronze, var der særlig glød og aura omkring Viborg og ikke mindst alle de spændende spillere, vi bragte til torvs.
Jeg nævner i flæng; Christian Sørensen, Justin Lonwijk, Tobias Bech, Jay-Roy Grot, Anton Gaaei, Clint Leemans og ikke mindst den rapfodede Elias Achouri.
Spillere, som skabte opmærksomhed og salg og dermed startede den store spiller-kabale i en klub, som der altid sker, når man har dygtige spillere der skal videre i systemet. Det svære er så at finde fuldgode erstatninger, og med den netop overståede sæson in mente er min forventning ikke, at der bliver lige så stor aktivitet om vores spillere, selvom der godt kunne komme et par bud på typer som Ementa, Serginho og Zaletel.
Jeg ser dog gerne alle tre bliver, og derfor bærer min transfer-ønskeseddel mere præg af en rettidig oprydning, når det gælder salg og en betimelig forstærkning, der hvor vi mangler
UD:
Nigel Thomas:
Det hollandske enigma, som virkede som en spændende handel sidste sommer, har på ingen måde imponeret. Han startede lovende med et sejrsmål i Odense (der vandt vi et par gange i løbet af sæsonen) på min bryllupsdag tilbage i august, men siden da er intet gået hans vej.
Iltfattige indhop og slap attitude er desværre det som jeg vil huske hans sæson for. Bold.dk skrev på forbavsende vis for et par måneder siden at de vurderede ham til at være en af Viborgs dyreste spillere med en estimeret pris på 20 mio kr. (sic!), men hvis Agesen kan få bare en tiendedel af den pris, så vil jeg kalde det godt købmandsskab og komme videre i teksten.

Nicolas Bürgy:
Jeg vil starte med at understrege, at Bürgy er en af mine absolut favoritspillere på det nuværende Viborg-hold, og en person som jeg for altid vil mindes med stor veneration. Sjældent har man set en spiller med så meget format og international snit i sin væremåde og udstråling i Viborg, og Bürgy er i den grad en stor del af den flotte optur de seneste par år.
Selvom han fik spillet sig tilbage i løbet af foråret, så har han virket en anelse fraværende og måske lidt metaltræt i den netop overståede sæson. Måske der er gået hverdag i Viborg i den, for den elegante schweizer, som kom til fra Young Boys for to år siden.
Jeg håber på et flot salg og en mindeværdig afsked imens legen er god. Han fortjener uden tvivl hyldest fra både klub og fans, og jeg gør i al beskedenhed mit. Hver lørdag klokken lidt i morgenkaffe kan man nemlig opleve nærværende skribent iført kløvergrøn Bürgy-trøje i et adstadigt tribute-jog rundt om Utterslev Mose.
Jamie Jacobs:
JJ blev eftersigende hentet ind som en direkte erstatning for publikumsfavoritten Clint Leemans til den centrale midtbane. Varedeklarationen sagde boldsikker hollænder med offensivt mindset og måske krydret med lidt lækre langskud og afgørende afleveringer – lidt ligesom Leemans.
Men Jamie Jacobs' tid i Viborg har været præget af voldsomt meget tid på skadeslisten og ikke megen indflydelse på banen. Jeg er sikker på, at han er alletiders fyr, men jeg tror aldrig det bliver helt godt med ham i Viborg. Og nøj, hvor får det mig til at savne Clinten, den ranglede gunslinger som lavede et mystisk skifte til Breda sidste sommer.
Ind
Luca Kjerrumgaard:
Der er skrevet rigeligt om shitshowet på det fynske fuck factory, så jeg vil holde mig fra, at træde yderligere på den striwede 1. Divisionsklub. Men mon ikke derouten i Odense betyder en anseelig transferaktivitet? Jeg ser i hvert fald gerne at de sætter Luca Kjerrumgaard i en Flixbus mod Viborg.
Ung, lovende og fint med mål i støvlerne hen ad foråret, virker det som noget der godt kunne være rigtig interessant. Måske det er på tide, at Viborg viser, at vi faktisk er en mere attraktiv adresse end Odense, ligesom vi gjorde med Ementa fra Aalborg i sidste sæson? Jeg håber!

Harald Nilsen Tangen:
Lad mig starte ud med at sige det. som det er; jeg kender ikke et pip til manden, han er udelukkende på min ønskeseddel, fordi det var et rygte jeg støvede op på X (tidligere Twitter (hehe)).
23-årig nordmand fra Viking der gør sig på midten. Tja, det lyder da egentlig meget spændende. Vores centrale midt skriger på forstærkning, for JJ var ikke Leemans, The unsong hero Jakob Bonde er faldet drastisk i niveau, og all-time klublegende Jeppe Grønning begynder desværre også at ligne en pensionsmoden mand. Rygtet stammer fra den norske journalist Dag Idar Jøsang, som er journalist på ‘Landbruk og Traktor’, så det kan jo være, at ham Harald er en arbejdsom mand inde på midten.
Justin Lonwijk:
En gammel kending er der også blevet plads til på ønskesedlen, nemlig gode, gamle Justin Lonwijk. I hans peak Viborg-tid gjorde han sig som formidabel 8’er og atletisk muskelhund, der pendulerede fra boks til boks og bød ind med mål, fight og vinderattitude. Fandt aldrig rigtig melodien efter Viborg, hvor han både har været forbi Ukraine, Belgien og Holland, så måske han skal tilbage og få kickstartet karrieren, der hvor gennembruddet startede?
Rygterne siger i øvrigt, at det ikke kun var inden for kridtstregerne, at han kunne lave et par ryk og en aflevering i Viborg. Jeg har vedholdende efterretninger (hans egen Instagram), der siger at han har amourøse forbindelser til Viborgegnen, så hvorfor ikke købe et flot hus på guldkysten ved Nørresø komme hjem til den gamle hovedstad? Han kunne passende tage det tårnhøje tordenvejr Jay-Roy Grot under armen.

LIVE
TransferLIVE: FCM henter Olashile Musa Lawal
TOPNYHED
– Det er overraskende, siger ekspert om FCK
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend
HELT VILDT
Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers
TRANSFER
Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’
AVIS
Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne
Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
AVIS
‘Helt sikkert’: Jesper Lindstrøm færdig
MEDIE
Rekordstort bud på Thomas Jørgensen
NYHEDER
FC Midtjylland henter assistent i Superliga-klub
NYHEDER
Kæmpe VM-sensation: Spanien storskuffer
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vålerenga sælger Elias Sørensen
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
TOPNYHED
– Måske er det fordi jeg ikke er dansk
NYHEDER
Idømt otte et halvt års fængsel for overgreb
MEDIE
VM-chok: Krisemøde – kan fyres efter én kamp
NYHEDER
Tunesien fyrer landstræner efter svensk VM-lussing
MEDIE
AGF køber ham
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TOPNYHED
– Jeg er dybt chokeret og forundret
OPTAKT
Belgien – Egypten
TRANSFER
Nelsson kan købes til spotpris – klubber står i kø
Roser Superliga-klub: Godt set!
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
Chok for FC København-kending: ‘Jeg føler med ham’
‘Endelig’: Kæmpe medie hylder VM-dansker
MEDIE
Bombe: Real Madrid henter stjerne – her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Panathinaikos forhandler om ‘VK’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Karlsen er ny U19-landstræner
MEDIE
Denne Superliga-klub lurer på Kalipha Jawla
MEDIE
Vil hente tysk landsholdsstjerne
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland styrker trænerteamet
EKSKLUSIVT