Viborg-dom: Ham kan vi ikke sælge for 20 millioner

Da jeg kørte i Bilka Viborg efter den hæsblæsende 3-3 kamp mod BØF i første runde for at finde et par last minute fødselsdagsgaver til den store af børnene til dagen efter, var jeg forpustet, allerede inden jeg kom til den astronomisk store legetøjsafdeling.

For kampen, der netop var slut, var et følelsesmæssigt hurlumhejhus, hvor vi både var oppe, nede, ude og inde og helt ude på kanten. Først var jeg bitter, men med favnen fuld af Elsa-figurer, farvekridt og modellervoks kom jeg frem til, at det nu nok skulle blive en god sæson.

Herefter fulgte så en parade af dårlige kampe, fyldt med utilgiveligt dårlige defensive præstationer og manglende gejst og gameplan. Tre nederlag i rap mod Randers, Silkeborg og ulidelige AaB kan smadre fjederen på selv den mest insisterende hoptimist. Katastrofen lurede og det var som en repremiere i mit indre Viborg mørke. Skulle vi nu ned og sovse rundt på de helt tunge pladser? 1. Division og de magre år lurede nagende i baghovedet.

Der kom dog et lille vendepunkt efter den uafgjorte kamp i Parken, hvor holdet i højere grad lignede en enhed og viste mod, vilje og hårdt arbejde. Siden da har det set relativt fornuftigt ud med gode sejre over Lyngby, ydmygelsen af serieholdet fra Nørreskoven og ikke mindst hjemmesejren over Farum.

Tre sejre i 11 forsøg er dog stadig for lidt, og mit Viborg-humør er stadig i øst og vest, for jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes. Not great, not terrible. Jeg vælger dog at tage de positive briller på, for spillet har været i en fin opadgående kurve de seneste mange kampe efter hånden.

I år kører jeg et lille forsøg, hvor jeg måler mit samlede Viborg-humør fra 1 til 10 efter hver runde. Kort sagt monitorer jeg den samlede følelse omkring sæsonen, hvilket summer op efter hver kamp. Jeg ligger pt. på 5, hvilket jo er røvsygt, men lad os se efter Lyngby-kampen på søndag. Jeg præsenterer en lille graf over det samlede humør i nærværende netmedie, når sæsonen er ovre. Jeg håber, vi er ender højere.

Om de så bare har siddet og pustet bobler i en hindbærbrus kl 19.30, så er det bare ualmindelig dårlig signalværdi at blive set i byen en fredag aften – ISÆR når man kollektivt såvel som individuelt har fået en meget dårlig start.

Peter Birch

Viborg FF-fan

Sæsonens foreløbige overraskelse
Kollektivt, så har vi været ualmindeligt skarpe på de offensive dødbolde, der har kastet en flot håndfuld mål af sig. Vores hjørnespark ser stramt koreograferet ud, alle kender deres roller og så kan modstanderholdet ellers bare bede til vor herre. når Serginho sender en sylespids bold i pandebrasken på en af vores dygtige headere. Mål.

På det individuelle plan er der flere i spil. Serginho og Isak Jensen har været storspillende, men det havde man måske også håbet/forventet, hvorfor det ikke bør betegnes som overraskelser. Unge Jakob Vester (hans navn er bag på min flotte trøje) fik en flyvende start, ligesom endnu yngre Thomas Jørgensen ser ud til at være et scoop.

Oscar Hedvall, manden med de nok laveste forventninger inden sæsonstart, kommer vi selvfølgelig heller ikke udenom. Jeg vil dog give den fornemme imaginære pris til Magnus Westergaard. “Mau” har i min bog altid været lidt en alibi-spiller, men jeg skal saftsuseme love for, at han har taget både arbejds-, assist-, og målscoringshandskerne på. Viborg har på papiret en meget stærk midtbane og måske den øgede konkurrence, har fået "Mau" til at løfte sig et niveau eller to. Meget imponerende. Hvis du læser med, "Mau", så er der anerkendende knips herfra – jeg tror sgu, du ryger bag på min datters trøje.

Sæsonens foreløbige skuffelse
Kollektivt, så kommer vi selvfølgelig ikke uden om, at målene pissede ind i starten af sæsonen, og defensiven så rigtig sløj ud. Det er blevet lidt bedre, men jeg synes stadig, at vi defensivt har for mange blundere og personlige fejl. Her skal der strammes op.

På det individuelle plan, må jeg give den tvivlsomme ære til Lucas Lund. “Luc” startede rigtig skidt ud og herefter kom et par uheldige dage, hvor han først på kluntet vis fik sagt noget i stil med “fra næste uge gør vi os gode”, hvorefter han så på herostratisk vis blev fanget på en “bytur” med kampvognen Ementa.

Om de så bare har siddet og pustet bobler i en hindbærbrus kl 19.30, så er det bare ualmindelig dårlig signalværdi at blive set i byen en fredag aften – ISÆR når man kollektivt såvel som individuelt har fået en meget dårlig start.

Det kostede som bekendt "Unlucky Luc" pladsen i målet, og han er selvfølgelig den, der er mest træt af det. Jeg tror ikke, vi ser ham i kassen igen før tidligst efter vinterpausen, så længe Hedvall står, som han gør. Det vil ikke være verdens største overraskelse, hvis "Luc" bliver solgt til vinter, især med hans korte kontrakt in mente. Det bliver dog nok ikke til BØF for 20+ mio. Skæbnen kan være ubønhørlig hård.

Foruden Lucas så forventer jeg mig også mere af hans byturs-kammerat, ligesom jeg håber, vi snart ser en Lonwijk i fuld vigør.

Konklusion
Jeg lægger sammen og trækker fra. Isoleret set så kan man ikke være voldsomt utilfreds med en 8. plads, som er lige med rumpetten i vandskorpen af de midterste fire hold, hvor man med rimelighed kan mene, at Viborg bør høre til. Dog kan der heller ikke være nogen tvivl om, at alle med et kløvergrønt hjerte håber på mere, ikke mindst når man ser på den spændende trup, vi råder over.

Det kan ikke blive til meget mere end kun lige godkendt, hvorfor jeg ender på tre halvflade Select-bolde med en pumpenål ned ad. Retfærdigvis skal det dog siges, at formkurven har været opadgående siden den dårlige start, så når jeg tager min Tipsbladet-kasket på efter runde 22, håber jeg, at vi har sneget os i top 6 og dermed fire hårdt seriefodbold-pumpede Select-bolde.

Tipsbladets karakterskala er fra 0 til seks bolde, hvor seks er det bedste.