Fejer benene væk under Tøffe: Har jeg ikke set før

TRÆNERSKIFTENE er fløjet om ørerne på os i denne sæson. Nærmest i samme hastighed som fadøllerne bliver serveret under Aarhus Festuge…

Fem ud af 12 klubber har skiftet træner i denne sæson. FCM endda for anden gang efter Albert Capellas fik sparket!

Intet, som i absolut intet, har dog haft så stor effekt som det skifte FCK foretog, da Jess Thorup blev skiftet ud med Jacob Neestrup.

Nu bliver det selvfølgelig store ord, men jeg kan ganske enkelt ikke huske en Superliga-fyring af en træner, hvor afløseren så hurtigt fik sat så afgørende aftryk på spillestil, pointhøst og fremtoning.

Ja, jeg er pænt imponeret over Neestrup, lad os da bare slå det fast!

Men bare rolig. Den her plads skal ikke udvikle sig til et sted for hyldesttaler, men når der sker noget ekstraordinært, som det Neestrup har leveret, så skal det også noteres. Selv hos mig…

NÅR JEG KIGGER på Neestrup og FCK, ser jeg et fantastisk match – og en tilbagevenden til det FCK var under Ståle Solbakken, der jo ubetinget står som den største periode i FCK’s historie.

Jeg har stor respekt for Jess Thorup, kan godt li’ ham og har oven i købet spillet sammen med ham, men som type virker Jacob Neestrup meget mere afklaret.

Både når det handler om spillet på banen, men også i fremtoningen, hvor han verbalt tror på sig selv, ikke er bange for at give igen og har den FCK-arrogance i sig, der tidligere har været så vigtig at spejle sig i.

Både fans, omgivelser og spillere havde svært ved at spejle sig i Thorups noget mere forsigtige og indadvendte facon.

DET KENDER JEG også for mig selv. Jeg var klart mest til de trænere, der var klare og tydelige. Dem der ikke var bange for at skære igennem – og ja, så gik nogle af dem fuldstændig amok i omklædningsrummet og kunne skælde ud så vinduernes stod og rystede.

Når Sam Allardyce sparkede til alle vandflaskerne, hamrede hånden i taktiktavlen, så lyttede vi sgu’.

Det samme med Frank Pagelsdorff i Hamborg eller Morten Olsen for den sags skyld. Trænere, der brændte igennem, udstak retningen og ikke gad så meget pis.

DEN TYPE TRÆNERE tror jeg egentlig de fleste spillere er gladest for, og jeg skal da love for, at Neestrup har sat skik på FCK-mandskabet.

11 Superligakampe, otte sejre, tre uafgjorte, nul nederlag og en en målscore på 26-4.

Værsgo’! Det er vanvittigt imponerende.

For FCK kom fra et sløjt udgangspunkt. Under Jess Thorup havde de første ti kampe budt på beskedne fire sejre, nul uafgjorte og seks (!) nederlag med en målscore på 17-17.

JEG VAR SELVFØLGELIG også skeptisk, da FCK præsenterede Jacob Neestrup som afløser for Jess Thorup. Kunne han virkelig genrejse FCK med den beskedne erfaring han trods alt havde? Var han den rigtige for en klub, der var i pæn spillemæssig krise?

Ja, det skal jeg da lige love for.

Der er ingen tvivl om, at den respekt han har i klubben i dag, den har han optjent på træningsbanen under Ståle Solbakken og Jess Thorup.

Spillerne har kunnet se, at her var en der havde styr på sit shit, og for os andre kunne man bare høre fra dag et, at her var en mand, der ville frem i verden.

HVIS VI – IGEN – SAMMENLIGNER med FCM, så ser det ud til, at man i Herning ikke er voldsomt interesseret i en alt for stærk træner.

Her er ledergruppen mere indover – og sat lidt på spidsen, så ser det ud til at Claus Steinlein og Co. vil ha’ en de kan styre.

Helt modsat i FC København, hvor træneren er den stærke mand. Sheriffen i byen, Høvdingen i stammen.

Det stod krystalklart under Ståle Solbakken, men jeg er slet ikke i tvivl om, at Jacob Neestrup er af samme støbning og det vinder ham masser af tilhængere på. Både internt og eksternt i FCK-miljøet.

NÅR JEG STÅR sammen med Neestrup i Viaplay-studiet eller hører ham andre steder, ser jeg også en træner, der er pissedygtig til den del af jobbet – og ikke har problemer med at lege med på drillerierne.

En type, der er skarp i replikken og ikke er bleg for en spydig bemærkning.

HVAD ER DET SÅ, Jacob Neestrup har forløst på banen, som Jess Thorup fejlede med? Spillerne er stort set de samme, selvom der selvfølgelig er hentet godt ind i vinterpausen med Diogo Gonçalves og Jordan Larsson.

Nu var det ikke fordi, Neestrup kom bragende flot ud af sine første kampe med FCK, men kigger vi på de sidste kampe inden jul og så de første fire her i foråret, så er de største forvandlinger, at i forsvaret er der fuldstændig lukket af og de er blevet langt skarpere over kanterne.

Daramy ligner endelig den fodboldspiller, der forlod Superligaen, nemlig med uhyggelig topfart, mod og evner til at udfordre sin direkte modspiller. Godt bakket op af Christian Sørensen, der godt nok er blevet skadet, men den venstre side har været blændende.

På den anden kant har Gonçalves, Hákon Haraldsson, Victor Claesson og Roony Bardghji udfyldt pladsen på skift, men hvor Daramy ligger fast på venstre side, så cirkulerer spillerne langt mere på højre, hvor de under kampene ofte skifter positioner.

Neestrups tro på Elias Jelert har også været en stærk investering og den nyudtaget landsholdsback er braget ind som den måske bedste i Superligaen på den plads.

MED ANDREAS CORNELIUS på sidelinjen med en skade, så har FCK ikke haft en decideret ni’er, og selvom jeg ikke er vild med den såkaldte falske ni’er, der falder langt ned i banen, så har FCK fået det til at fungere fordi der er så vanvittigt meget fart i holdet. De kombinerer lynhurtigt omkring feltet og skaber masser af muligheder.

Ilden i øjnene er også kommet tilbage i FCK’erne, og Neestrup har virkelig fået løftet Lukas Lerager til en vigtig brik på FCK-mandskabet.

SÅ KAN MAN selvfølgelig sige, at kvaliteten i truppen er så langt over de øvrige Superligahold, at selvfølgelig skal de være overlegne. Jo, jo – men der skal stadig defineres en spillestil, laves nogle klare aftaler og ikke mindst skal de 11 rigtige sættes sammen om søndagen.

Kig på Chelsea. Man kan jo sagtens købe dyrt ind uden orkesteret kan spille rent.

JEG ER DOG HELT med på, at det kun er FCK, der kan hente spillere som Amoo, Paul Mukairu, Khouma Babacar, Mamoudou Karamoko – og så kyle dem hen i hjørnet fordi de ikke er gode nok. Vi henter bare nogle andre.

Derfor er Peter ‘PC’ Christiansen selvfølgelig også begejstret for Jacob Neestrups genrejsning af FCK. Nu skal han ikke høre helt så meget på den stribe af flop han hentede ind sidste vinter – og som han stadig ikke er kommet af med.

NU ER FØRSTE MÅL selvfølgelig mesterskab og pokalturneringen for Neestrup, men der hvor han virkelig vil være under lup er i europæisk fodbold, hvor FCK har deltaget i 15 af de seneste 17 års gruppespil.

Modgangen kommer for alle trænere og det har Neestrup ikke prøvet endnu i FCK, men jeg tror, at han er så skarp i retorikken, at han nok skal stå eventuelle kriser igennem.

I DET HELE TAGET kan jeg ikke se nogen dansk klub, der når FCK til sokkeholderne. Pengene vælter ind – senest med et overskud på 264 millioner kroner – der er fuldstændig ro på bagsmækken og tilskuerne strømmer ind i Parken, hvor snittet er voldsomme 26.857 og der er meldt udsolgt til søndagens kamp mod Viborg.

Jeg kan da heller ikke se andet i min krystalkugle, der ellers godt kan være lidt støvet, at FCK selvfølgelig napper mesterskabet.

Så mon ikke jeg slipper for at gå fra Aarhus til Farum som jeg har lovet, hvis FCN bliver mestre…