PSG’s mission
Før vi ser på det politiske, er der også det sportslige.
Lionel Messi og Neymar har deres dage, hvor de stadig kan afgøre selv de største kampe, men der bliver længere og længere mellem højdepunkterne, nok især for den lige straks 35 år gamle argentiner.
PSG er næsten ligeglad med at vinde Ligue 1, nu hvor man nærmest har samme budget som alle de teoretiske udfordrere til sammen, men Champions League har man om muligt et endnu mere brændende ønske om at vinde end nogensinde før.
Dér er Kylian Mbappé en afgørende brik og et symbol på koblingen til det franske, og det kunne da især komme til at fungere, hvis man bed i det sure æble og gik væk fra at have tre så defensivt inaktive forwards.
PSG lider under, at man er tvunget til at have defensive arbejdsmænd på midtbanen til at dække over de tre stjerner i front.
Hvis det her ellers bliver fulgt op af de rigtige sportslige beslutninger, og det er et stort ‘hvis’, er Kylian Mbappé jo en uventet gave, efter man troede, han havde besluttet sig for et skifte til Real Madrid.
Qatars PR-projekt
Det er VM-år, og Qatar skal høste frugten af mere end et årtis strabadser for at tage sig godt ud i verdens øjne, når der er VM til november og december.
Om det lykkes 100 procent kan man have sine tvivl om, men at Kylian Mbappé er i Paris frem for Madrid er ubetinget en god ting for PSG’s ejere i Doha.

Nasser Al-Khelaïfi (til venstre) og Kylian Mbappé.
Det havde naturligvis været ideelt, hvis PSG havde kvalificeret sig til Champions League-finalen og vundet den.
Men det er god omtale at holde Mbappé i Paris og sende ham til VM frisk fra et avancement i Champions Leagues gruppespil, som PSG utvivlsomt sikrer i det ultrakorte gruppespil fra start-september til start-november.
De flere milliarder kroner, aftalen sikrer Kylian Mbappé i de næste par år, er selvfølgelig et stort beløb i sig selv, men for Qatar er det forsvindende lidt i det store regnskab, hvor man forsøger at sikre sig en fremtrædende plads i verden.
Man kan næsten ikke få mere omtale end ved at knytte landet til fodbold, og få spillere bliver så omtalt i år og i de kommende år, som Kylian Mbappé bliver.
Det her er en stor sejr for Qatar, og efter omstændighederne en billig én af slagsen med tanke på, at det også havde kostet kassen at købe et par afløsere.
Stjerner har lært af NBA og vil være sportsdirektører
I den amerikanske basketball-liga NBA har de bedste spillere i de seneste år tilkæmpet sig megen magt ved at lade deres kontrakter løbe ud.
Det var ellers ikke sædvanen i ligaen, men superstjerner som LeBron James tog magten og har i adskillige tilfælde haft held med at diktere spillerhandler og sportslige beslutninger.

NBA-superstjernerne Carmelo Anthony, Anthony Davis og LeBron James (yderst til højre).
I deres storhedstid havde Lionel Messi og Cristiano Ronaldo givetvis noget at skulle have sagt i beslutninger i FC Barcelona og Real Madrid, men det nærmer sig ikke den indflydelse, Kylian Mbappé angiveligt får uformelt med sin kontraktforlængelse i Paris.
Sportsdirektøren Leonardo hænger angiveligt i en tynd tråd, cheftræner Mauricio Pochettino er heller ikke sikker, og der sker flere udskiftninger i truppen til sommer.
Vi får se i de kommende måneder, om rygterne om Mbappés betydelige indflydelse holder stik, men vær forvisset om, at forwarden har været i en enestående forhandlingsposition som den bedste unge angrebsspiller i verden sammen med Erling Haaland, der var røget af markedet med sit skifte til Manchester City.
Aftalen frustrerer de andre storklubber
Hvad sker der, når Robert Lewandowski skal afklare sin fremtid?
Hvordan påvirker Mbappés PSG-kontrakt Mohamed Salahs muligheder, nu hvor Real Madrid godt kunne bruge en forward?
Og Dusan Vlahovic, når han skal forlænge Juventus-kontrakten om et par år?
Agenter, deres stjerneklienter og horden af mennesker omkring dem har alle sammen læst alt om, hvad Kylian Mbappé angiveligt har fået i Paris Saint-Germain, og man kan roligt gå ud fra, at der bliver skruet på kontraktkravene i disse dage.
La Ligas vrede handler om, at man har mistet Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og nu også Kylian Mbappé, selvom man aldrig nåede at få ham.
Men Paris og Qatars Mbappé-aftale frustrerer også alle de traditionelle topklubber, fordi priserne nu stiger, og de to store naturressource-klubber PSG og Manchester City med 10 dages mellemrum sikrede sig de to allerbedste unge forwards i verden i Erling Haaland og Kylian Mbappé.
Det er svært, for ikke at sige umuligt, at følge med klubber, der køber fodboldspillere fra samme budget som kampfly og skyskrabere.
Kontraktforlængelsen tester UEFA’s regler
Fra 2025 gælder der nye regler for klubberne i Europa, der blandt andet skal holde sig til at bruge maksimalt 70 procent af omsætningen på lønninger og transfers.
Får det konsekvenser for Paris Saint-Germain, der i corona-sæsonen 2020/21 tabte tæt på to milliarder kroner i et år, hvor UEFA havde sat Financial Fair Play ud af kraft på grund af coronavirussen?
La Liga har truet med at anmelde Paris Saint-Germain, og UEFA’s håndtering af sagen vil blive fulgt meget nøje.

La Ligas temperamentsfulde chef Javier Tebas har truet med at indberette PSG til UEFA.
Et interessant faktum at holde øje med: PSG-præsidenten Nasser Al-Khelaïfi er også præsident for European Club Association, klubbernes brancheorganisation, der arbejder tæt sammen med UEFA om at styre og udvikle europæisk klubfodbold.
Der vil være et politisk pres fra de storklubber som Manchester United og Bayern München, der selv tjener deres penge uden at være ejet af et land eller milliardærer med ubegrænsede ressourcer, og fra fans og det øvrige politiske miljø i Europa, hvor PSG og Manchester City ikke er spor populære.
Men UEFA har tidligere tøvet med for alvor at straffe topklubberne, og tabte i sagen mod Manchester City ved sportens appeldomstol CAS, så det er et åbent spørgsmål, hvor hårdt UEFA vil fortolke de nye regler for klubbers økonomi, man nu skal til at indføre gradvist i de kommende sæsoner.
EKSKLUSIVT Thelander holder døren åben efter stærk sæson
Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’
NYHEDER
Kommer med kæmpe Agger-nyhed
NYHEDER
– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!
EKSKLUSIVT
‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’
LIVE: Danmark – Ukraine
MEDIE
Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?
TOPNYHED
Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TRANSFER
Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADET SPECIAL
Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere
TOPNYHED
På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’
TIPSBLADET SPECIAL
Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
NYHEDER
Foreslår dansk fyrtårn til storklub
NYHEDER
Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark
MEDIE
Monsterbud på vej
TOPNYHED
Scorer kassen på dansk drømmeskifte
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
MEDIE
De jagter Henrik Meister
TOPNYHED
Fuldstændigt uforstående: ‘Det er helt sort snak’
STORT INTERVIEW
Arsenal-dansker vender hjem
– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve
HELT VILDT
Solgte ham i sidste uge – nu er han købt tilbage
TOPNYHED
Medier sender ham hjem til AGF
TRANSFER
Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.
MEDIE
Afslører: Dolberg sat til salg
INTERVIEW
Dansk stjerne: Derfor smuttede jeg fra FCK
Fifa i VM-kovending: Nu bliver det tilladt
NYHEDER
Iran må kun opholde sig i USA på VM-kampdage
NYHEDER
Skadesramt VM-nation aflyser test mod Norge
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
Afslører dansk toptræners millionløn
MEDIE