Der er ikke mange, der har beskyldt mig for at eje en rødhvid klaphat eller for at komme med håbløse overvurderinger af danske spillere og klubber.
Det ændrer sig måske lidt efter i dag, selvom det stadig ikke har noget på sig.
For lad os bare være ærlige her – det er min stemme på Simon Kjær som den femte og sidste spiller på min liste over stemmer til årets Ballon d’Or, der er det med mest nyhedsværdi her, og som, forståeligt, vil dele vandene.
Nogen vil beskylde mig for håbløs overvurdering, fordi der er tale om en dansker, og fordi Simon Kjær har fået den hovedrolle i forbindelse med Christian Eriksens hjertestop i Parken.
Andre vil givetvis mene, at jeg har tabt sutten, når jeg ikke giver ham førstepladsen af præcis samme årsager.
Her er forklaringerne på, at jeg har stemt, som jeg har gjort.
Tipsbladets stemmer
6 point: Robert Lewandowski, FC Bayern/Polen

Robert Lewandowski og Bayern München vandt ganske rigtigt ikke Champions League, og Polen var ingen åbenbaring ved EM med en sidsteplads bag Sverige, Spanien og Slovakiet.
Men Robert Lewandowski har, ligesom han gjorde i 2020, spillet en helt utrolig sæson, hvor han har været noget nær ustoppelig og leverer alt, man kan drømme hos en angriber. Og ved I, hvad han også gør? Han sveder, knokler og slår sig for sit hold, også når det er ydmyge rammer og Bayern alligevel er stensikker på at vinde.
For mig er Robert Lewandowski en mere komplet angriber end den yngre, hurtigere og måske en dag dygtigere franskmand Kylian Mbappé, der altså ikke har godt af at spille for Paris Saint-Germain, og han er også foran Erling Haaland, selvom det allerede kan ændre sig i 2022.
Så Lewandowski er min vinder, selvom han ikke har de store, internationale trofæer, de to næste mand på min liste har.
4 point: Jorginho, Chelsea/Italien

Champions League-vinder og Europamester – Jorginho har haft et forrygende år.
Trofæer med klub- og landshold er et af de kriterier, vi skal vurdere efter, og sammen med N’Golo Kanté var Jorginho forrygende på vejen mod Chelseas flotte Champions League-titel, mens han var en vital brik for Roberto Mancinis dynamiske Italien.
Der var nogen, der ikke forstod, at Jorginho skulle til Chelsea, men den italiensk-brasilianske otter har været forrygende med to trænere og holdkammerater, der bringer det bedste frem i ham.
Jorginho kunne godt have fået topkarakter men er ikke lige så afgørende, som Robert Lewandowski har været.
3 point: Lionel Messi, FC Barcelona/PSG&Argentina

Deadline for at stemme til Ballon d’Or var tilbage i oktober, og den seneste måned har ikke været specielt køn for Messi, ligesom opholdet i Paris Saint-Germain generelt ikke har været det.
Men det trækker voldsomt meget op, at Messi asede og masede sit Argentina til endelig – ENDELIG – at vinde en stor titel i sommer i Copa América.
Med elendige arbejdsvilkår var Lionel Messi også fremragende i sin sidste tid i FC Barcelona, selvom det stadig ikke var på helt samme enormt høje niveau som tidligere i karrieren.
Copa América-trofæet får mig til at give Messi tre point, men det er også det absolut maksimale – han kunne sagtens have fået to, ét eller nul point for et år, der ikke har været blandt hans bedste, men trofæet og så det faktum, at vi bliver bedt om at tage hele spillerens karriere i betragtning, fik mig til at give ham tre point.
2 point: Erling Haaland, Borussia Dortmund/Norge

For mig er Erling Haaland helt enestående, ja på flere er han allerede den bedste angriber i verden, også foran langt mere erfarne Robert Lewandowski og verdensmesteren Kylian Mbappé.
Som i hele sin seniorkarriere ser det ofte ud som om, at Haaland er en voksenspiller i en U/17-kamp, og jeg får mistanken, at han kan gøre det samme i Premier League om et år eller to.
Haaland har ikke vundet noget, så man kan sagtens forsvare ikke at have ham med, men på individuel kvalitet kan man også placere den unge nordmand højere.
1 point: Simon Kjær, AC Milan/Danmark

Lad os først få noget på det rene.
Simon Kjær er ikke verdens bedste forsvarsspiller i 2021. Han har været fremragende for AC Milan og Danmark, men Rúben Dias i Manchester City er efter min mening bedre, Bonucci og Chiellini var bedre til EM, og jeg kan også komme i tanker om andre midtstoppere, jeg hellere ville købe, hvis jeg var sportschef i en af verdens største klubber.
Men i Ballon d’Or-juryen er et af de kriterier, vi bliver bedt om at vurdere, en spillers ‘sportsmanship’.
Og der overgår ingen Simon Kjær og hans holdkammerater på landsholdet på den skrækkelige aften 12. juni, hvor Christian Eriksen fik hjertestop i Parken, og i dagene og ugerne efter.
Af den årsag, og naturligvis også fordi han har spillet en sæson i international topklasse, hvor Kjær spillede en hovedrolle i den længe ventede genrejsning af AC Milan og i Danmarks tur til EM-semifinalen, giver jeg Simon Kjær et point, der efter min mening er enormt velfortjent.
Du kan få uddybet mit valg af Simon Kjær i den video, der ligger oppe i toppen af denne blog.
Hvem kunne ellers have fået point

Jeg er helt pjattet med Rúben Dias. Manchester City vandt ikke den Champions League-titel, men individuelt er Dias for mig den bedste midtstopper i verden.
Kevin De Bruyne har nok det bedste blik for spillet af alle, nu hvor enestående Lionel Messi langsomt men sikkert daler i niveau. Skader ødelagde dele af De Bruynes 2021, men han er så dygtig, at jeg en overgang alligevel havde ham i Top 5.
Jeg har vist sagt noget lignende før: Hvis jeg skulle overleve på en øde ø, ville jeg allerhelst have N’Golo Kanté med. Sikke en holdspiller, der forstår at gøre alle omkring sig bedre, og så kombineret med et vindende, ydmygt væsen.
Mohamed Salah er bare en fornøjelse på en fodboldbane. Liverpool har noget særligt med den fronttrio, som bliver svært tilnærmelsesvis at erstatte, den dag de bliver skilt ad.
Hvor man gerne vil have børn og unge til at lære af N’Golo Kantés attitude og ydmyghed, er jeg mindre sikker på, at Luis Suárez’ mange små og større provokationer og konfrontationer er noget at stræbe efter. Men energien og trodsigheden på ved mod Atléticos mesterskab kunne noget.
LIVE
Superliga-LIVE: Mulig FCK-debutant mod Lyngby
INTERVIEW
Hylder BIF-profil: ‘Fed type – kan godt lide ham’
INTERVIEW
Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket
TOPNYHED
‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’
NYHEDER
Det tyder på en FCK-ydmygelse
TOPNYHED
Kritisk Stig Tøfting: Han kan ikke koste 60 mio.
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
INTERVIEW
Nørgaard om Binks: Han afdramatiserede på det hele
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender millioner til Superliga-klub
MEDIE
Klar til at sælge Alexander Bah – så dyr er han
TIPSBLADETS DOM
Det må være den dummeste beslutning nogensinde!
TRANSFER
De viser interesse for Lyngby-profil
MEDIE
Kæmpe transfer: De er enige om Kasper Høgh
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De vinder Superligaen
Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København udlejer Oscar Buur
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’
MEDIE
Jagtes af FCK og AGF – kan købes for en slik
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
Afslører Brøndbys transferplaner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek
TOPNYHED
Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama
NYHEDER
Flere store Brøndby-navne vraget til AGF-brag
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling – afviser vildt bud
Superliga-chok fik Andreas Christensen til mobilen
INTERVIEW
Transfer spøger: BIF-stjerne ude af ledergruppe
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bodø/Glimt accepterer bud på Klynge
NYHEDER
Djukic raser: ‘Af helvedes til’
HELT VILDT
I kødet på Rajovic: Det går over i historien
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg går linen ud og peger på FC København’
TIPSBLADET SPECIAL
Supercomputer: De rykker ud af Superligaen
INTERVIEW