Dummer chefredaktør sig igen? Sådan ender PL

Vi kan skære kagen på flere måder.

Vi kan gå tilbage til Arsenals Invincibles i 2004 og konstatere, at 17 ud af 19 mesterskaber siden da er vundet af Manchester United, Chelsea og Manchester City, og at de to undtagelser Leicester og Liverpool ikke ligefrem er i god forfatning, mens disse linjer skrives.

Vi kan også gå tilbage til ny-nedrykkede Leicesters mesterskab i 2016 og konstatere, at det siden da kun er Roman Abramovitj' Chelsea og et Liverpool ejet af benhårde amerikanske forretningsmænd, der har været i stand til at stoppe Josep Guardiolas Manchester City.

City har solgt Riyad Mahrez til Al-Ahli i Saudi-Arabien og set Ilkay Gündogan skifte transferfrit til FC Barcelona.

Men de er begge 32 år, og med Josko Gvardiol som kæmpekøb fra RB Leipzig og godt set aftale med Mateo Kovacic fra Chelsea er City rigeligt godt kørende, før man får lukket de sidste handler, som kunne være med West Hams attraktive brasilianer Lucas Paqueta (offensiv midtbanespiller, 25 år).

Manchester City er verdens bedste fodboldhold, og selvom jeg har sat de traditionelle topklubber Arsenal, Chelsea og Manchester United på de efterfølgende pladser, tror jeg ikke, de har specielt store chancer i denne sæson.

Arsenals flotte spil og point var for stor en overpræstation til, at man i denne sæson kan tage skridtet videre og vinde det første mesterskab i 20 år, og de andre klubber har for meget at rydde i, før de kan lange ud efter City.

Premier League er stadig verdens stærkeste liga og den mest jævnbyrdige kamp for kamp og hold for hold. Kun Everton og Wolverhampton er i så dårlig økonomisk forfatning, at de ikke har råd til at hente deres drømmespillere på transfermarkedet.

Det ændrer ikke det faktum, at fem af de seneste seks titler er gået til Manchester City, og at rivalerne har svært ved at ændre status quo, fordi City ud over uendelig finansiering fra Abu Dhabi også er den vel nok dygtigste klub i verden til at arbejde strategisk.

Ironien kan jeg så sandelig få øje på, men måske er det på en bagvendt, ulykkelig måde Saudi-Arabien og Qatar, der er de bedste bud på at udfordre Manchester City.

Saudi-Arabien ejer Newcastle, på samme måde som staten har købt de fire største klubber i hjemlandet og finansierer den vilde ekspansion på transfermarkedet.

Her har man dygtigt markedsført ejerskabet siden købet af klubben for to år siden, så man nærmest skulle tro, holdet har kvalificeret sig til Champions League alene med knofedt og unge gutter født og opvokset i nordøst.

Faktum er, at Newcastle har brugt over tre milliarder kroner alene i transfers siden klubopkøbet i oktober 2021, og igen denne sommer køber man klogt ind af dygtige spillere som Sandro Tonali og Harvey Barnes, der lige så godt kunne spille i en af de andre topklubber.

I Manchester United kæmper Qatar med petrokemi-milliardæren Jim Ratcliffe om at købe familien Glazer ud, hvis brødrene Joel og Avram da ellers i sidste ende reelt vil sælge.

Som det er tilfældet i Newcastle skal vi købe historien om, at unge sheik Jassim Al Thani helt selv har fundet på at betale 50 milliarder kroner for United uden om staten.

Det er naturligvis ikke sandt, og snart kan de tre store rivaler eje hver deres Premier League-tophold.

Jeg tror ikke, hverken Manchester United eller Newcastle kan gøre sig gældende i denne sæson. Men allerede om et par år kan de være Citys stærkeste rivaler, og Premier Leagues top være et rent anliggende mellem amerikanske milliardærer og kongefamilierne i tre lande i Mellemøsten.

For et år siden troede chefredaktøren på et kommende Liverpool-mesterskab – nu skyder han på Everton-nedrykning og et sikkert mesterskab til City. Se buddene her.

Chefredaktørens bud på slutstillingen
1: Manchester City
2: Arsenal
3: Chelsea
4: Manchester United
5: Liverpool
6: Newcastle
7: Tottenham
8: Crystal Palace
9: Brighton
10: Aston Villa
11: West Ham
12: Fulham
13: Bournemouth
14: Burnley
15: Luton
16: Brentford
17: Nottingham Forest
18: Everton
19: Sheffield United
20: Wolverhampton