Det har været en af de vildeste uger, et dansk landshold har oplevet i mange år.

Fra Christian Eriksens kamp for livet i Parken i lørdags over et land, en verden og da ikke mindst en familie og landsholdstrup, der har fulgt hvert et sving og hver en opdatering, til torsdagens fodboldfest og vilde, vulkaniske hyldest og fejring af Christian Eriksen og landsholdet, har mange være hele følelsesregistret igennem.

Men hvis vi et øjeblik ser på det rent sportslige, er det faktisk helt utroligt, at Danmark har nul point.

De sidste 55 minutter af kampen mod Finland var som i en tåge eller et vakuum, mens Christian Eriksen lå ovre på Rigshospitalet, og ingen vidste meget mere, end at den 29-årige familiefar var stabil og i gode hænder, og på kommunikationen lød som en, hvis helbred trods alt var på vej i den rigtige retning set i lyset af, at hans hjerte altså var stoppet derovre ved den ene sidelinje.

Men selvom spillerne var dybt rystede og ikke skulle have spillet den kamp den lørdag aften, hvis man spørger mig, og tilsyneladende også alle andre end UEFA, spillede Danmark i den grad til at vinde over finnerne.

GettyImages-1233425241

Vi tager lige de kolde facts.

22 afslutninger havde Danmark den aften. Seks af dem var inden for rammen.

Finland? De havde et skud. I alt. Det, som gik ind.

Det gav den aften en Expected Goal-score på 2,09-0,41, hvilket siger noget om chancernes størrelse, og hvor ofte der scores på dem i professionel fodbold. Og det er en stor forskel.

Mod Belgien?
Expected-målscore på 2,24 – 0,79 til Danmark, der vandt skudstatistikken 21-6 over Belgien (5-4 på skud inden for rammen).

– Jeg er kun skuffet over en eneste ting, og det er resultatet. Det var vanvittigt, at vi ikke fik noget ud af denne kamp, sagde Kasper Hjulmand på pressemødet efter kampen mod Belgien.

– Det irriterer mig grænseløst, at vi ikke vandt den første kamp mod Finland. Det er jeg stadig sikker på, at vi kunne have gjort. Det er surrealistisk, at vi står med nul point.

Og det har Kasper Hjulmand ganske ret i.

De voldsomme omstændigheder i lørdags mudrer selvfølgelig billedet og giver anledning til at spørge om, om statistik siger lige så meget som normalt, men 22-1 i afslutninger er svær at tolke sig ud af.

Med spillere som Kevin De Bruyne (nøj, hvor er han fantastisk. Jeg kan ikke stoppe med at sige eller skrive det) og Romelu Lukaku (hvis jeg nogensinde skal redde nogen ud af en brændende bygning, vil jeg have ham med) kan Expected Goals også snyde, fordi den slags verdensklassespillere ofte er bedre og mere effektive, end computeren egentlig mener er muligt.

En samlet skudstatistik på 43-7 kan Danmark selvfølgelig ikke bruge til noget i tabellen nu, men naturlovene tilskriver, næsten, at en lignende dominans i Danmarks kamp mod Rusland på mandag bliver svær at stå imod for gæsterne.

Det er nok umuligt – og næppe rimeligt – at forvente en lige så vild energiudladning torsdag, som Danmark leverede, men når 1-0 er nok, hvis ellers de belgiske reserver giver Finland buksevand, er der belæg for optimisme i den danske lejr trods ærgrelsen over, at man ikke i det mindste fik et enkelt point i de to første kampe.

Hjulmand har ret: Danmarks statstik er vanvittig