Leder: Denne klub vinder Champions League

Fra sløje resultater og tvivl om Josep Guardiolas fremtid i efteråret er Manchester City blevet favorit til både Premier League og Champions League, skriver Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen.



Lederen er fra Tipsbladet fredag – du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet om fredagen. Du kan også det leveret til døren. Læs mere her.

Det er sjovt, så hurtigt lykken og medgangen kan vende.

Da Liverpool spillede 1-1 ude mod FC Midtjylland i Champions League, var Jürgen Klopps hold a point med Tottenham på førstepladsen, og da sidste runde i 2020 var spillet, lå Liverpool nummer ét, a point med den helt store rival Manchester United.

Manchester City derimod hakkede, skrattede og snublede sig gennem de første måneder af sæsonen, og da Josep Guardiola i november forlængede sin kontrakt, var det lidt af en overraskelse.

City lå langt fra førstepladsen, og de første historier om en vis metaltræthed i forholdet mellem træner, spillere og klub var dukket op.

Det lignede en reel mulighed, at spanieren og klubben skulle skilles fra drømmeforholdet uden at have vundet den Champions League-titel, der var Guardiolas helt store mission.

Nu er virkeligheden vendt på hovedet.

Liverpool-målmand Alisson Becker hjalp ufrivilligt til med et par vanvittige drop i Citys 4-1-sejr, men det er nærmere et symptom på mesterholdets egne problemer frem for en forklaring på, hvorfor City nu tre måneder efter Guardiolas kontraktforlængelse er storfavorit til mesterskabet.

Forfatter, Guardian-journalist og taktiknørd Jonathan Wilson beskrev for nylig, hvordan Guardiola ser ud til at have knækket koden til coronafodbold ved at ændre stilen.

Manchester Citys backs støtter i langt højere grad end i tidligere Guardiola-sæsoner midterforsvarerne og den centrale, defensive midtbanespiller, hvor Rodri har gjort det strålende suppleret af en ekstremt velspillende Ilkay Gündogan, der har udgangspunkt nogle meter længere fremme på midtbanen.

Det nye makkerpar i midterforsvaret Rúben Dias (hentet i Benfica i sommer) og en genfødt John Stones skal givetvis også have nogle procent af æren, og det samlede resultat er, at Citys modstandere kommer til uhyggeligt få chancer mod Guardiolas mandskab, der vel at mærke tillod alt for meget især i sidste sæson men egentlig også i perioder i sæsonerne forinden.

Jeg har før ment, at Champions League nu lå til Manchester City, og med den defensive sammenhængskraft i holdet drister jeg mig igen til at sige, at 10. gang meget vel kunne være lykkens gang.

Sidste år mislykkedes Guardiola fælt i kvartfinalen mod Lyon, hvor spanieren stillede op i en usædvanligt forsigtig opstilling for at undgå franskmændenes kontraspil.

Nu er Manchester City blevet vant til at spille i en mere afbalanceret formation, hvor man ikke er nærmest religiøst dedikeret til at sende backerne langt frem og dermed gøre sig sårbar for kontraer.

City spiller først mod Gladbach 24. februar og har lige nu Kevin De Bruyne på skadeslisten.

Men med smalhals på den iberiske halvø, en ny træner i Paris Saint-Germain, et meget chancebetonet og gavmildt forsvar i München og et ujævnt spillende Juventus-mandskab er det her måske Manchester Citys bedste chance hidtil for at gå hele vejen og vinde det trofæ, Guardiola og ejerne i Abu Dhabi så gerne vil vinde.

Tipsbladet12feb21





LIVE

TransferLIVE: Superliga-klub køber angriber

AGF fandt vej til comeback gennem delmål

Godt fightet, FCK – men noget er helt galt!

FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe

Afsløring: Lee til lægetjek i kæmpe FCM-salg

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener



LIVE

Superliga-LIVE: FCK-profil joker: ‘Orker jeg ikke’

Nærmer sig vild FCK-præstation

Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet

Tottenham-flop i stor transfer

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

De vil have Jelert



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt

AGF skaber vildt mirakel i Europa

I Brøndby-dialog – nu melder storklub sig på banen

Færdig i dansk klub efter 55 dage

‘Han er et af Europas største angrebstalenter’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vejle sikrer stortalent foran store hold i Europa

LIVE: Gyser! Nu er der straffe

‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’

Ny FC København-stjerne imponerer

Vildt Superliga-rygte afvises

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool

Tidligere Superliga-træner dybt involveret

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

LIVE: FC København er videre i Conference League

Surt show – dumpet!

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Slår transferrekord for Superliga-angriber