Leder: Verden er et dårligere sted uden Diego Maradona

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren - se mere her.

Man vidste godt, at det snart kunne ske, men det var alligevel et af de helt store chok, da nyheden om Diego Maradonas død onsdag gik verden rundt.

Ingen har før eller siden spillet en så sublim VM-slutrunde, som Diego Maradona gjorde i 1986, og både for os, der er gamle nok til at huske ham fra banen og for mange i de yngre generationer, var Diego Maradona mere end blot en af de bedste fodboldspillere i verdenshistorien.

Maradona var et enestående boldgeni, der kunne alt med kuglen og smittede alle, der så ham, med den begejstring for verdens bedste spil, den lille 10'er bar i sig.

Han var også smækfyldt med fejl og brister, der stjal år, hvor han også kunne have været den absolut bedste på planeten, men som samtidig gjorde ham helt anderledes menneskelig og umiddelbar end nutidens fodboldmaskiner som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Det er den menneskelighed, at Maradona var mindst lige så fejlbarlig som de fleste af os, der også gør, at hans død rammer så hårdt, lige fra gamle holdkammerater og trænere til nuværende topspillere og buttede familiefædre i Danmark i 2020.

Hvad så, hvis han var en elendig taber, formøblede en stor del af sit talent, scorede det mål mod England med hånden og havde en forglemmelig trænerkarriere?

Jeg hører også Rolling Stones og The Doors uden at tænke ét sekund over Mick Jaggers og Jim Morrisons utallige fejl.

Verden er et dårligere sted i dag, end det var onsdag morgen, da Diego Maradona vågnede for sidste gang.

Den mest menneskelige éner af dem alle er væk, og selvom minderne heldigvis stadig er der, gør det ondt, også på en kølig novemberdag i Danmark.