DETTE ER EN LEDER FRA TIPSBLADET FREDAG 2. SEPTEMBER 2022
En af de største måneder i FC Københavns historie endte trods enkelte mislyde lykkeligt.
Champions League-kvalifikationen kom i hus i en heksekeddel i Trabzon, som Trabzonspor overhovedet ikke kunne matche på banen mod et kløgtigt og køligt spillende FCK.
Og man kunne næsten lige så godt have pakket ‘Corner’, den yderst populære angriber Andreas Cornelius, i bagagen i flyet på vej hjem til lufthavnen i Roskilde.
Der dukkede Cornelius i stedet op onsdag eftermiddag til kagemand og hyldest forud for det rekordstore klubskifte, der blev præsenteret klokken 21 og gjorde FCK 45 millioner kroner fattigere og en tårnhøj profil rigere.
Det var lige før, det druknede onsdag aften i fansenes ærgrelse over, at der ikke også kom en erstatning for Pep Biel, eksempelvis i form af den længe ønskede Jacob Bruun Larsen fra Hoffenheim, men FC København satte altså transferrekord for hele Superliga-historien med det skifte, der på flere niveauer siger meget om, hvad FC København er nu og skal blive til i de kommende år.
Her og nu betyder aftalen med Cornelius, at der er sandsynligvis skal spilles noget anderledes end de første seks uger af sæsonen.
Her har Pep Biel været benyttet som en form for falsk nier på angrebspositionen, hvor spanieren er trukket ned og nærmest har været omdrejningspunkt i det opbyggende spil med masser af løb fra de offensive midtbanespiller og backs på skift.

Andreas Cornelius er også en fin opspilsstation men en noget anderledes af slagsen, der absolut ikke rimer på ‘falsk nier’, så med Biel i græske Olympiakos (forventningen ved deadline på denne udgave af Tipsbladet var, at lægetjek og kontraktunderskrivelse i Grækenland var en ren formalitet) skal FCK nu have sat den store og stærke afslutter i scene ved at hive forsvaret ud af balance eller slå gode indlæg.
FCK har også købt venstrebacken Christian Sørensen i Viborg FF til præcis den opgave, han slår et propert indlæg.
Så hvor rivalen FC Midtjylland går mere i retning af tempo i kombinationerne ud over det powerspil, man har praktiseret i det meste af klubbens levetid, går FC København mere i den anden retning uden Biel og med Cornelius.
FC Københavns store aktivitet på transfermarkedet antyder en større finansiel risikovillighed, som er nem nok nu hvor Champions League kaster 260-280 millioner kroner af sig, men hvor bordet i udstrakt grad også fanger til næste sommer, hvis man ikke genvinder mesterskabet og må nøjes med en ny tur i Conference League.
Champions League begynder allerede med udekampen i Dortmund på tirsdag og skal selvfølgelig angribes så seriøst som muligt, så man både får pointene og pengene, men også så man får mindet sig selv og omverdenen om, at Champions League og FC København er to størrelser, der hænger sammen.
Men for mig at se er Cornelius og det tidligere straks-køb af Mathew Ryan fra Real Sociedad efter Kamil Grabaras skade bare de seneste og mest tydelige symptomer på, at FC København flytter sig i en ny retning, hvor man vil have et stærkere greb om både Europa og Superligaen.
Klubbens direktør Jacob Lauesen var inde på det i Trabzon efter FC Københavns triumf mod Trabzonspor, hvor han varslede en kommende udmelding om FC Københavns strategi.
Hvad den præcis indeholder kunne og ville Lauesen ikke ind på, men det er nok et godt gæt, at FC København pusler med at lægge ekstra millioner i spillerbudgettet sammen med en stor, strategisk investeringsrunde i såvel træningsanlæg som stadion for at stå så stærkt som muligt.
Champions League er fedt, ja, men det handler også om at kunne vende tilbage oftere, så der ikke som denne gang går seks år fra et gruppespil til det næste, som der er gået siden efteråret 2016, og det betyder et mere fast greb om Superligaen.

Andreas Cornelius i sit comeback for FCK fredag aften mod Silkeborg IF.
FC Midtjylland kommer til at gøre kraftig modstand med deres ambitiøse byggeprojekt, der skal give et træningsanlæg i europæisk topklasse, og et spillerbudget, der muligvis også blive forhøjet i de kommende år.
Og Brøndby er en X-faktor med et salg af klubben, vi ikke ved hvornår kommer, men som ligger i kortene inden for en overskuelig tidshorisont.
Men FC København rækker ud efter Europa, ikke bare nu men i de kommende sæsoner, og det betyder eksempelvis at gøre alt, også via transfermarkedet, man kan for at vinde mesterskabet til maj og igen i sæsonerne efter.
Der er ikke noget med at vente og se, om et par af de unge udvikler sig, og om eksisterende spillere vokse sig stærke og dygtige nok, hvis de får 10-20 ‘gratis’ kampe.
Der skal præsteres med det samme, og selvom nogle da nok havde drømt om en afløser i topklasse for Pep Biel og en central, tacklestærk midtbanespiller til, har FCK alt i alt en fantastisk trup til det formål at vinde DM, samtidig med at man spiller et opslidende efterår med seks Champions League-kampe.
Kravene i Parken er tårnhøje, og stimen af nederlag (fire i de første syv runder dur overhovedet ikke) skal stoppes, og er man lidt fræk, kan man sige, at stilkaraktererne nok ikke er helt så vigtige for dem, der betaler gildet.
Det er et stort skridt for FC København at komme tilbage i Champions League, men de næste eksamener følger med det samme med at være konkurrencedygtig i Dortmund (som har fået en lunken sæsonstart) og vinde i Superligaen, uanset at det ikke nødvendigvis er så ligetil at skifte så vigtige spillere en tredjedel inde i grundspillet.
LIVE
TransferLIVE: Transfer definitivt kollapset
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
AVIS
Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel
TOPNYHED
Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere
INTERVIEW
“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris
LIVE
Superliga-LIVE: FCK forlænger med Ishaq Holalam
EKSKLUSIVT
Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel
OPTAKT
OB – Sønderjyske
TOPNYHED
Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok
BIZART
Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TOPNYHED
Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul
INTERVIEW
BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
NYHEDER
Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid
Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”
MEDIE
Kæmpe transfer under opsejling
INTERVIEW
Melder klart ud: Superliga-komet skal ingen vegne
NYHEDER
Dansker scorer mod Barcelona
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
TIPSBLADETS DOM
Han er den nye Superliga-juvel!
NYHEDER