Operación Puerto skygger for spansk fodbolds succes

Ja, spanierne spiller fantastisk fodbold. Men spansk fodbold mangler at besvare altafgørende spørgsmål om doping her 10 år efter Operación Puerto.

 

Mens Real Madrid og Atletico Madrid gjorde sig klar til et brag af en Champions League-finale, var der mandag i denne uge 10-års jubilæum for Spaniens største dopingskandale. 

 

En skandale, Spanien og spansk fodbold stadig ikke har ryddet op efter.

 

23. maj 2006 anholdt spansk politi lægen Eufemiano Fuentes og fire andre personer, herunder Manolo Saiz, sportsdirektør på cykelholdet Liberty-Seguros.

 

En række cykelryttere fra Spanien og andre europæiske lande blev afsløret i at have været på dopingprogrammer administreret af Dr. Fuentes, mens det var bemærkelsesværdigt, at en række sportsgrene gik fri.

 

Mange af dæknavnene på lister fundet hos Eufemiano Fuentes blev ikke efterforsket af de spanske myndigheder, men gennem årene har flere medier – især uden for Spanien – fundet forbindelser mellem Fuentes og mindst en af hans kolleger og så spanske fodboldklubber.

 

I 2013 gav den tidligere præsident for Real Sociedad, Iñaki Badiola, et interview hvor han sagde, at Fuentes havde været på lønningslisten før Badiolas tid i klubben, at Badiola havde fundet betalinger for ”underlige medikamenter”, og at han havde fyret to læger i sagen, fordi der havde kørt et dopingprogram på Real Sociedads hold.

 

Det mest inkriminerende var en videooptagelse fra 2008, hvor Badiola fortalte sponsorer i klubben, at klubbens succeshold i 2002/2003 (2. plads i La Liga) havde arbejdet sammen med Fuentes.

 

Fuentes har erkendt sin skyld og fået en straf for ulovlig håndtering af lægemidler, men de spanske domstole har gentagne gange nægtet at spørge Fuentes om navnene på de udøvere i andre sportsgrene, han arbejdede med, selvom Fuentes og hans advokater udtrykkelig bad om at blive spurgt.

 

I en fryser i Barcelona ligger 211 beslaglagte blodprøver taget i ransagningen af Fuentes’ klinik i 2006, som kan afsløre mange flere dopingsnydere, men en spansk dommer har i stedet forsøgt at få destrueret med henvisning til de pågældende personers rettigheder, ligesom doping teknisk set ikke var ulovligt at indtage i Spanien i 2006.

 

Ifølge Fuentes’ advokater har lægen blandt andet oplysninger om, hvordan han hjalp et fodboldhold i forberedelserne til Champions League (Fuentes krævede i 2013 betaling for at dele ud af sin påståede viden), og de spanske antidoping-myndigheder med det internationale antidoping-organ WADA håber fortsat, at de får adgang til de 211 blodprøver, som det spanske retssystem altså har forsøgt at få destrueret.

 

I Spanien bliver 10-året for Operación Puerto forbigået i tavshed, men i en tid, hvor spansk fodbold hyldes for præstationerne på banen, er et endeligt opgør lige så nødvendigt som i dagene efter anholdelsen af Fuentes.

 

Det spanske fodboldforbunds præsident siden 1988 Ángel María Villar er en af topkandidaterne til den ledige plads som UEFA-præsident.

 

Hvis fodboldspillet – og eksempelvis DBU, der har en vigtig stemme i udnævnelsen af en ny UEFA-boss – mener åbenhed og ærlighed alvorligt efter de mange skandalesager i FIFA og UEFA, vil det være helt på sin plads at afkræve Villar og spansk fodbold fuld åbenhed og en tilbundsgående undersøgelse af, hvad der er sket.

 

Hvis Fuentes, Real Sociedads tidligere præsident og den tidligere cykelrytter Jesús Manzano, der var klient hos Fuentes og hævder at have mødt berømte fodboldspillere på klinikken, alle lyver og der ingen fodboldspillere er blandt blodprøverne og i det beslaglagte materiale hos Fuentes, skal det da frem i lyset. Ligesom det skal frem i lyset, hvis der er noget at komme efter, og eliten i sportens og politikkens verden i Spanien har holdt hånden over udvalgte sportsgrene, fordi det var god reklame for Spanien at vinde en masse verdensmesterskaber.